Baby-Crazy skriver:
Hvor kan man dog føle sig øv... når man ikke længere kan være glad på andres vegne 
Idag kom nyheden at min kærestes søster er gravid... heldigvis fortalte hun mig det ikke selv.. min kæreste havde fået beskeden over telefon. Da jeg fik nyheden væltede tårerne ud. Efter 3,5års babyprøvning og utallige babynyheder kan jeg bare ikke holde til det mere
Og når man så får tænkt sig om, så skal man så også have skyldfølelsen over, at man ikke føler et gram af glæde 
Ved ikke hvad jeg vil med indlægget... jeg er bare så trist! 
Årh hvor jeg føler med dig. Jeg er typen, som har stået på den anden side, og skullet fortælle, at nu var man gravid igen. Da jeg blev gravid med nr. 2, havde jeg en veninde, som havde prøvet i 2 år. En tredje veninde havde ringet til hende og fortalt at hun var gravid, hvortil hun svarede; nu håber jeg ikke at Luna også ringer og siger at hun er gravid. Det var jeg så Da jeg ringede til hende, græd hun bare. Hun var glad på mine vegne, men naturligvis ked af det og frustreret over, at det ikke var hende selv 7 måneder senere blev hun også gravid og vi har i dag jævnaldrende børn 
Nu er jeg så gravid med tredje barn. Et par nær os, har været i behandling i knap 5 år - puha det var hårdt, at skulle fortælle dem nyheden Hvis jeg kunne, ville jeg gerne undvære mit tredje barn, for at gøre dem til forældre - ikke fordi at dette ikke er et ønskebarn, men fordi jeg ved hvor meget de brændende ønsker dig et barn. sådan fungerer verden ikke og det er død uretfærdigt!
Hvad vil jeg med dette indspark - tror bare at jeg vil fortælle dig, at alle os som har børn, føler med jer og har forståelse for, hvorfor det sommetider er svært at glæde sig på andres vegne.
Jeg ønsker jer alt det bedste og håber at det snart bliver jeres tur til at få en lille en
