Jeg venter mit andet barn med termin i slutningen af december, og jeg kan godt mærke, at jeg er ved at få ogle bekymringer omkring fødslen nu, da det rykker tættere på.
Min datter er født en uge før termin og vejede lige knap 4300 g. Og jeg synes altid man hører, at andet barn er større end det første. Derfor er jeg ærlig talt lidt nervøs for at få en ordentlig kleppert, især hvis jeg går over tid denne gang.
Fordi min datter var større end gennemsnitter, har jeg fået tid til en vækstscanning i uge 38. Er der nogen der ved, om de kan sige noget som helst præcist om vægten med sådan en scanning? Eller er det rent gætværk? Jordemoderskøn giver jeg nemlig ikke meget for, min datter blev hele vejen igennem skønnet til at være ganske gennemsnitlig.
Og er der nogen der kender proceduren, hvis barnet scannes til at være meget stort? Vil man så sætte fødslen igang til termin eller hvordan?
Jeg ved godt, at man siger der ikke er den store forskel på at føde store og små børn, men jeg havde en meget lang og hård fødsel sidst, der endte med stort blodtab, så jeg har bestemt ikke lyst til at risikere yderligere komplikationer denne gang.
Anmeld
Citér