Blandede følelser efter rigtig positiv NF skanning

Ja overskriften kræver lige en uddybning. Jeg håber nogen kan relatere til det eller sige at det nok skal blive bedre.

Min kæreste og jeg har lige været til NF skanning, som gik super godt, alt var så fint. Det var en meget stor oplevelse for mig, jeg var faktisk næsten i chok efter det, fordi det var så vildt for mig at se, at der virkelig var noget derinde. At der er en lille én i maven.

Men jeg reagerer ikke ved at blive total lykkelig og glæde mig endnu mere, faktisk er jeg glad for at der trods alt er en del måneder til han/hun bliver født. Jeg føler mig meget overvældet af det, og kan ikke altid følge med andres glæde over det. Folk er altid meget  "åhhh hvor er det bare dejlig, du må være så glad, ej hvor er det fantastisk" når jeg fortæller at jeg er gravid eller om NF skanningen. Og så sidder jeg bare og har sådan en lidt flad følelse indeni. 

Jeg er på ingen måder i tvivl om at jeg ønsker barnet og at jeg vil knuselske det når det kommer til verden. Jeg er bare så overvældet. Min kæreste er helt omvendt og bliver ikke overvældet af noget som helst, heller ikke NF skanningen, så han forstår det ikke helt. 

Jeg havde faktisk bare lyst til at græde efter skanningen, både af lettelse over at det var overstået og alt var godt, men også af alle de følelser der er inde i mig.

Er der andre der har/har haft det sådan? Jeg føler mig lidt ensom med følelserne, fordi det virker så forkert at sige til folk "Jeg er  faktisk ikke super lykkelig eller svæver på en lyserød sky over at være gravid. " Det er som alle forventer at det bare er det bedste i verden. Det minder mig lidt om Mirandas reaktion på sin baby i "Sex and the city", hvis noget har set det (Måske lidt cheasy at referere til det).

Du skal virkelig ikke have det skidt over at have disse følelser, det er helt normalt! Der gik maaange måneder før jeg sådan rigtig blev glad, og så småt begyndte at forstå at jeg havde en lille én i maven. 
Lige så snart du begynder at mærke liv, og den lille møffer rundt inde i maven på dig, og til tider også får hikke, så får man sådan en helt ubeskrivelig følelse inden i! Og er sikker på at når du kommer længere hen i din graviditet og du kan begynde at tælle dage ned til termin, så skal det helt sikkert nok komme! 

Jeg fødte for 4 uger siden, og det var egentlig først et par dage efter at jeg kunne begynde at fatte at jeg var blevet mor, og til tider synes jeg egentlig stadig at det er uvirkeligt 

mija skriver:

Du skal virkelig ikke have det skidt over at have disse følelser, det er helt normalt! Der gik maaange måneder før jeg sådan rigtig blev glad, og så småt begyndte at forstå at jeg havde en lille én i maven. 
Lige så snart du begynder at mærke liv, og den lille møffer rundt inde i maven på dig, og til tider også får hikke, så får man sådan en helt ubeskrivelig følelse inden i! Og er sikker på at når du kommer længere hen i din graviditet og du kan begynde at tælle dage ned til termin, så skal det helt sikkert nok komme! 

Jeg fødte for 4 uger siden, og det var egentlig først et par dage efter at jeg kunne begynde at fatte at jeg var blevet mor, og til tider synes jeg egentlig stadig at det er uvirkeligt 

Tusind tak for dit svar, det er virkelig dejligt at læse at du også havde det på lidt samme måde. Jeg havde det sådan som jeg har det nu i starten af min graviditet, men vænnede mig så til det hele, indtil NF skanningen hvor jeg igen fik den der overvældende følelse.

Tillykke med den lille Tror også jeg kommer til at synes det hele er meget uvirkeligt når min kommer ud

Nel skriver:

Tusind tak for dit svar, det er virkelig dejligt at læse at du også havde det på lidt samme måde. Jeg havde det sådan som jeg har det nu i starten af min graviditet, men vænnede mig så til det hele, indtil NF skanningen hvor jeg igen fik den der overvældende følelse.

Tillykke med den lille Tror også jeg kommer til at synes det hele er meget uvirkeligt når min kommer ud

Ja, tænk på hvilken forandring din krop går igennem både fysisk men i den grad også psykisk, der er ikke noget at sige til at ens følelser stikker i alle retninger for tiden  Du går sådan en dejlig tid i møde! Savner allerede min runde mave og de ting der hører til en graviditet. Selvom det nu er det bedste at have hende i mine arme, og kysse hendes små kinder 

Jeg vil sige, at jeg havde det ligesom dig. Jeg var ikke mere lykkelig, og var heller ikke total oppe at køre over det. 

Jeg tror, det er ganske normalt. Der er bare ikke så mange, som snakker om det

Nel skriver:

Ja overskriften kræver lige en uddybning. Jeg håber nogen kan relatere til det eller sige at det nok skal blive bedre.

Min kæreste og jeg har lige været til NF skanning, som gik super godt, alt var så fint. Det var en meget stor oplevelse for mig, jeg var faktisk næsten i chok efter det, fordi det var så vildt for mig at se, at der virkelig var noget derinde. At der er en lille én i maven.

Men jeg reagerer ikke ved at blive total lykkelig og glæde mig endnu mere, faktisk er jeg glad for at der trods alt er en del måneder til han/hun bliver født. Jeg føler mig meget overvældet af det, og kan ikke altid følge med andres glæde over det. Folk er altid meget  "åhhh hvor er det bare dejlig, du må være så glad, ej hvor er det fantastisk" når jeg fortæller at jeg er gravid eller om NF skanningen. Og så sidder jeg bare og har sådan en lidt flad følelse indeni. 

Jeg er på ingen måder i tvivl om at jeg ønsker barnet og at jeg vil knuselske det når det kommer til verden. Jeg er bare så overvældet. Min kæreste er helt omvendt og bliver ikke overvældet af noget som helst, heller ikke NF skanningen, så han forstår det ikke helt. 

Jeg havde faktisk bare lyst til at græde efter skanningen, både af lettelse over at det var overstået og alt var godt, men også af alle de følelser der er inde i mig.

Er der andre der har/har haft det sådan? Jeg føler mig lidt ensom med følelserne, fordi det virker så forkert at sige til folk "Jeg er  faktisk ikke super lykkelig eller svæver på en lyserød sky over at være gravid. " Det er som alle forventer at det bare er det bedste i verden. Det minder mig lidt om Mirandas reaktion på sin baby i "Sex and the city", hvis noget har set det (Måske lidt cheasy at referere til det).

Jeg har det meget ligesom dig. Troede da vi prøvede at blive gravide at når man er gravid så er man overlykkelig hele tiden og jeg blev da også rørt så meget at jeg græd en tåre første gang jeg så vores prinsesse og self. Er jeg glad og det hele, men når folk kommer med den der "iiiih hvor er det spændende er du ikke bare så glad og spændt?!?!!!" Så tænker jeg øøøh jo jeg er da glad og spændt, men ikke over the moon... jeg har ikke noget imod der går nogle måneder til vi ser hende og har heller ikke kriller i maven når jeg tænker på det som før jeg blev gravid.. det er en mærkelig følelse...  lidt ligesom at nogen har sagt en film er mega hammer overgod og så ser man den og så er den bare helt almindelig god men intet vildt...

Når det så er sagt så er det det bedste der er sket siden jeg mødte min kæreste og tager det ikke forgivet

Baby2017 skriver:

Jeg har det meget ligesom dig. Troede da vi prøvede at blive gravide at når man er gravid så er man overlykkelig hele tiden og jeg blev da også rørt så meget at jeg græd en tåre første gang jeg så vores prinsesse og self. Er jeg glad og det hele, men når folk kommer med den der "iiiih hvor er det spændende er du ikke bare så glad og spændt?!?!!!" Så tænker jeg øøøh jo jeg er da glad og spændt, men ikke over the moon... jeg har ikke noget imod der går nogle måneder til vi ser hende og har heller ikke kriller i maven når jeg tænker på det som før jeg blev gravid.. det er en mærkelig følelse...  lidt ligesom at nogen har sagt en film er mega hammer overgod og så ser man den og så er den bare helt almindelig god men intet vildt...

Når det så er sagt så er det det bedste der er sket siden jeg mødte min kæreste og tager det ikke forgivet

Tak for dit svar, det er også meget sådan jeg har det. Fordi jeg er bestemt glad og spændt, men jeg er nærmest lige så nervøs og overvældet. Så er det svært, når andre kun vil snakke om hvor fantastisk det er, ingen spørger nogensinde ind til om det er svært. Jeg kan godt blive træt i hovedet af, specielt fordi vi i perioden her efter NF skanningen nu siger det til alle og jeg orker næsten ikke at høre på flere tillykker og alt hvad der hører med. Det lyder enormt tarveligt at skrive synes jeg selv, men det er sådan jeg har det lige nu. Det kan jo være det hele ændrer sig i takt med at den lille vokser derinde 

Nej jeg tager det bestemt heller ikke for givet Føler mig også heldig.