Min søn på 5 år favoriserer mig fremfor far.
Han har det fint med far, både når de er alene og når jeg også er der. Men i situationer hvor han skal vælge, vælger han altid mig.
F.eks var vi til et børnearrangement hvor han kunne vælge at have mig siddende på den ene side og far på den anden side. Han valgte mig på den ene side og en ven på den anden side.
Her forleden hvor han og jeg ligger i sengen og tumler og far står i døråbningen (jeg har lige fortalt ham at far og jeg elsker ham allerhøjest i hele verden) siger han "jeg elsker dig højere end far". Han ved godt at far står og lytter med.
Far taler ikke vildt meget om følelser, men jeg er sikker på at han bliver ramt af den her skævvridning i vores søns følelser pt.
Er det normalt for et barn på 5 år at favorisere på den måde?
Far er en kærlig og varm far. Han taler nogle gange lidt hårdere til vores søn end jeg gør, men der er ikke den store forskel synes jeg. Han bruger tid med vores søn og viser ham opmærksomhed etc. Har dog også en tendens til at være fraværende mentalt engang imellem, men bestemt ikke altid.
Anmeld
Citér