Hvornår kan et barn være alene hjemme?

Michfich skriver:

Inden tonen i min besked bliver taget lidt for hård (for jeg kan se den kan virke hård) så vil jeg lige tilføje at jeg har al respekt for den måde du er opdraget på og har planer om at opdrage på - min pointe er bare at alle er forskellige og jeg ikke følte mig i min ret til egen mening. 

Jeg synes som flere i tråden at der er stor forskel på om børnene cykler en tur, er sammen med venner eller en tur på legepladsen for en kort periode. Jeg vil bare betænke mig på at lade et barn helt aldeles alene i hjemmet i over 15 minutter på 9-10 år. For mig afhænger det meget af situationen og længden af tid man lader dem være alene hjemme. Min pointe var nok fra start at som ts selv påpeger med de "15 minutter max" så er mit svar 9-10 årige. 

Det er helt fint, jeg opfatter ikke din tone som for hård. 

Mom skriver:

Men du TROR man kan miste retten? Men VED du det?

Du får det til, at lyde som sandheden, når du skriver, at man risikerer at miste retten til de børn man ellers måtte have, hvis det utænkelige skulle ske, når/hvis man efterlod sin 5 årige i 5-10-15 min. 

Jeg vil meget gerne se links til de nyheder du referere til? For her i DK, skal der MEGET til førend du mister forældreretten over dine børn, virkelig MEGET, og efter min mening også for meget.

Mange ting kan også ske imens du er i bad, og din 5 årige er alene i stuen, eller din 5 årige leger alene på værelset, imens du er i køkkenet.

Jeg skal prøve at undersøge det  Er ked af at du føler det lyder som sandheden, "risikerer" er jo ikke fordi det nødvendigvis sker.

men du ved det heller ikke? Og du ville gerne gå fra en 5 årige uden at kende konsekvenserne. Jeg kender måske heller ikke konsekvenserne, men jeg efterlader heller ikke min 5 årige alene i 15 min. 

Mange ting kan ske ja, men hvis jeg er i bad ell. Lignede, kan jeg sgu høre hvis mit barn skriger. Det kan du ikke, når du står i kiosken 200 meter væk! 

Ras.mussen skriver:

Jeg skal prøve at undersøge det  Er ked af at du føler det lyder som sandheden, "risikerer" er jo ikke fordi det nødvendigvis sker.

men du ved det heller ikke? Og du ville gerne gå fra en 5 årige uden at kende konsekvenserne. Jeg kender måske heller ikke konsekvenserne, men jeg efterlader heller ikke min 5 årige alene i 15 min. 

Mange ting kan ske ja, men hvis jeg er i bad ell. Lignede, kan jeg sgu høre hvis mit barn skriger. Det kan du ikke, når du står i kiosken 200 meter væk! 

Jeg har mødt en del der har mistet børn qua jeg selv har, har hørt ufatteligt mange skrækkelige historier og må skuffe og sige: jo det kan også ske mens du er i bad og ikke hører det eller når du står og maler og tror dit barn sover fint men det har rent faktisk fået en stor pude over hovedet og er blevet kvalt. Livet og børnene kommer ikke med garantier og mister du et af dine børn vil jeg derimod næsten give dig en garanti: du vil give dig selv skylden bpde hvis det er rationelt og hvis det er irrationelt. Jeg mistede min datter til en hjertefejl, en hjertefejl man den gang ikke kunne operere for med i hvert fald ikke så resultatet blev livet. Jeg ved for jeg er et fornuftigt og logisk menneske at det ikke var min skyld, men så er der lige følelserne og stadig her 10 år efter kæmper jeg med skyld - hun døde forresten i mine arme så jeg var der og passede på hende til det sidste.

Børn kommer ind i vores liv sammen med en uaikkerhedsmargin og vi skal turde give slip og lade dem møde nogle af farerne. Jeg personligt er meget bevidst om det, for jeg valgte da min datter døde at den angst og frygt jeg nu skulle leve videre med om at mine børn kan dø, den skulle de ikke lide under, de skulle ikke hæmmes SF jeg nu vidste børn ikke er udødelige og jeg skulle kæmpe med alle skrækscenarierne jeg kan opstille på daglig basis og det gør jeg, jeg kæmper. Så går jeg i Føtex og er væk 10 min så har jeg begravet dem 5 gange, når de går alene hjem fra skole har jeg hørt 8 ambulancer, når min søn rejser til London har jeg skrevet 5 avisoverskrifter om terror osv. Men det skal de da ikke lide under, at jeg er tosset skal ikke hæmme dem.

Ras.mussen skriver:

Jeg skal prøve at undersøge det  Er ked af at du føler det lyder som sandheden, "risikerer" er jo ikke fordi det nødvendigvis sker.

men du ved det heller ikke? Og du ville gerne gå fra en 5 årige uden at kende konsekvenserne. Jeg kender måske heller ikke konsekvenserne, men jeg efterlader heller ikke min 5 årige alene i 15 min. 

Mange ting kan ske ja, men hvis jeg er i bad ell. Lignede, kan jeg sgu høre hvis mit barn skriger. Det kan du ikke, når du står i kiosken 200 meter væk! 

Dit barn skriger nødvendigvis ikke, hvis det fx er ved at blive kvalt...

lineog4 skriver:

Nej jeg risikerer ikke at miste mine børn fordi jeg går i Føtex 200 m fra mit hjem og min søn på 6 år som går i 0. Klasse er alene hjemme i de 20 min.  Så er det i hvert fald en anden kommune end den jeg arbejder i, for her skal der godt nok meget til før man tvangsfjerner børn (nogle gange for meget) for man er klar over det for de fleste børn ikke er en redning at blive tvangsfjernet, plus der er en lang forhistorie om familier man kigger på. Jeg må indrømme jeg heller aldrig ville overveje en indberetning hvis jeg hørte et barn i 0. Klasse sad alene i 10 min mens mor løb ned til bageren - hold da op hvis det var det var nede på det plan kunne jeg jo næsten skrive en indberetning på hveranden barn, og hvad med alle de børn der går alene i skole i 0.klasse? 

Mit barn bliver ikke mere selvstændigt af at sidde i 15 minutter, men mit barn bliver mere selvstændigt af at opleve mor og far stoler på ham - men egentlig er jeg nok ikke den bedste at spille bold op af lige her, for det er sket en gang med en 6 årig i hele mit liv og ellers har det altid været når storesøster på 13 var hjemme. Men jeg bliver dybt provokeret af den skridsikre holdning om at det er uforsvarlige forældre, de kan få tvangsfjernet børnene og de gør det bare fordi de ikke gider og de forresten er med på bølgen med laissez faire opdragelse hvis børnene bestemmer alt - det er dybt fordomsfuldt og meget lidt rummeligt og nysgerrigt. 

Lad dog forældre kende deres børn bedst og peg fingeren mod os selv, selv være nysgerrig på om jeg måske kan gøre det anderledes, måske kan lære noget af andres praksisser. Drop du mister dine børn, for du er uforsvarlig men lyt og hør forældrene sige; jeg gør det i allerbedste mening. 

Hvorfor gå ud fra ungerne er blevet spurgt, hvorfor gå ud fra når du gør dette, så klacificerer jeg dig som den type forældre, hvorfor ikke være nysgerrig og hav åbne øjne i mødet med andre. Så jo jeg blev provokeret af blandt andet dine bombastiske udmeldinger og andres der talte om de forældre måtte have dårlig samvittighed osv. Jeg kunne garanteret finde tusind ting jeg synes er "rigtige" og andre ikke gør og så kunne jeg vælge at pege min tykke pengefinger den vej og fortælle jeg selv gør det rigtige eller jeg kan være ydmyg og sige: vi gør det forskelligt og vi gør det begge med troen på vi gør det rigtige. 

Men må indrømme professionelt at mødte jeg en familie hvor barnet i 5. Klasse (min datter var 11 i 5. Og min søn vil være 10) ikke måtte være alene hjemme i 15 minutter, ikke selv måtte gå i skole eller hjem fra klub, så ville jeg nok tage en snak med forældrene om ansvar, frigørelse mm. 

Jeg har hele tiden sagt, at det min mening, og jeg har det fint med hver sin mening.

Jeg synes stadig det uansvarligt, og det kan du ikke lave om. Hvad du gør med dine børn, styre du selvfølgelig selv, men jeg har stadig min mening til det, ligeså vel du har din, det har jeg ikke lagt skjul på. 

At du bliver provokeret af andres meninger, kan jeg ikke forstå, når du selv går op i "der skal være plads til alle"

jeg har aldrig skrevet at man skal være 10 år for at være alene i 15 min. Jeg har bare skrevet, at jeg ikke synes det var okay, at efterlade en 5 årige alene hjemme. 

Resten gider jeg ikke kommentere på, for vi kan blive ved til jule aften. 

lineog4 skriver:

Jeg har mødt en del der har mistet børn qua jeg selv har, har hørt ufatteligt mange skrækkelige historier og må skuffe og sige: jo det kan også ske mens du er i bad og ikke hører det eller når du står og maler og tror dit barn sover fint men det har rent faktisk fået en stor pude over hovedet og er blevet kvalt. Livet og børnene kommer ikke med garantier og mister du et af dine børn vil jeg derimod næsten give dig en garanti: du vil give dig selv skylden bpde hvis det er rationelt og hvis det er irrationelt. Jeg mistede min datter til en hjertefejl, en hjertefejl man den gang ikke kunne operere for med i hvert fald ikke så resultatet blev livet. Jeg ved for jeg er et fornuftigt og logisk menneske at det ikke var min skyld, men så er der lige følelserne og stadig her 10 år efter kæmper jeg med skyld - hun døde forresten i mine arme så jeg var der og passede på hende til det sidste.

Børn kommer ind i vores liv sammen med en uaikkerhedsmargin og vi skal turde give slip og lade dem møde nogle af farerne. Jeg personligt er meget bevidst om det, for jeg valgte da min datter døde at den angst og frygt jeg nu skulle leve videre med om at mine børn kan dø, den skulle de ikke lide under, de skulle ikke hæmmes SF jeg nu vidste børn ikke er udødelige og jeg skulle kæmpe med alle skrækscenarierne jeg kan opstille på daglig basis og det gør jeg, jeg kæmper. Så går jeg i Føtex og er væk 10 min så har jeg begravet dem 5 gange, når de går alene hjem fra skole har jeg hørt 8 ambulancer, når min søn rejser til London har jeg skrevet 5 avisoverskrifter om terror osv. Men det skal de da ikke lide under, at jeg er tosset skal ikke hæmme dem.

Er rigtig ked af at høre, det med din datter! Det må ikke være sjov og ufatteligt hårdt! 

Rart at være at du ikke giver op, Du lyder til at være en fighter! 

Kan godt føle dig og er mening. Måske har det også være din måde at komme videre på, ved at give lidt slip i den anden ende? 

Ras.mussen skriver:

Jeg har hele tiden sagt, at det min mening, og jeg har det fint med hver sin mening.

Jeg synes stadig det uansvarligt, og det kan du ikke lave om. Hvad du gør med dine børn, styre du selvfølgelig selv, men jeg har stadig min mening til det, ligeså vel du har din, det har jeg ikke lagt skjul på. 

At du bliver provokeret af andres meninger, kan jeg ikke forstå, når du selv går op i "der skal være plads til alle"

jeg har aldrig skrevet at man skal være 10 år for at være alene i 15 min. Jeg har bare skrevet, at jeg ikke synes det var okay, at efterlade en 5 årige alene hjemme. 

Resten gider jeg ikke kommentere på, for vi kan blive ved til jule aften. 

Jeg bliver ikke provokeret af du ikke vil, men at du skriver det er uansvarligt og det kan medføre tvangsfjerning af børn. 

du skriver du er i en børnehave og jeg kan jo så spørge direkte ville du lave en indberetning på en familie hvis du opdagede at deres to børn på fx 7 og 5 var alene i 15 minutter mens mor var nede og hente vasketøj, hente et brød eller...? For hvis du mener det tangerer en tvangsfjernelse alene fordi barnet på 5-6 år var alene da det skar sig med kniven, så bør du indberette. Jeg ved jeg ikke ville indberette en familie med mindre der var tale om et barn på 6 der stod alene fra det kom hjem fra SFO og måske 2-3 timer frem, eller en 6 årig ser selv skulle gå i seng. Men ville da aldrig overveje det på baggrund af 15 minutter mens der smuttes til bageren, ergo forventer jeg heller ikke der bliver tvangsfjernet nogle børn på det grundlag med mindre der er meget mere historie i den familie

Mom skriver:

Dit barn skriger nødvendigvis ikke, hvis det fx er ved at blive kvalt...

At skrige var et eksempel. Jeg venter nr. 5, så vi har storset altid to børn hjemme, så hvis den ene er ved at blive kvalt, kan den anden forhåbenligt skrige eller hente mor 

Ras.mussen skriver:

At skrige var et eksempel. Jeg venter nr. 5, så vi har storset altid to børn hjemme, så hvis den ene er ved at blive kvalt, kan den anden forhåbenligt skrige eller hente mor 

Ja hvis de opholder sig sammen

Det kan ALTID ske uheld, uanset om barnet er alene i stuen eller alene i hjemmet. 

lineog4 skriver:

Jeg bliver ikke provokeret af du ikke vil, men at du skriver det er uansvarligt og det kan medføre tvangsfjerning af børn. 

du skriver du er i en børnehave og jeg kan jo så spørge direkte ville du lave en indberetning på en familie hvis du opdagede at deres to børn på fx 7 og 5 var alene i 15 minutter mens mor var nede og hente vasketøj, hente et brød eller...? For hvis du mener det tangerer en tvangsfjernelse alene fordi barnet på 5-6 år var alene da det skar sig med kniven, så bør du indberette. Jeg ved jeg ikke ville indberette en familie med mindre der var tale om et barn på 6 der stod alene fra det kom hjem fra SFO og måske 2-3 timer frem, eller en 6 årig ser selv skulle gå i seng. Men ville da aldrig overveje det på baggrund af 15 minutter mens der smuttes til bageren, ergo forventer jeg heller ikke der bliver tvangsfjernet nogle børn på det grundlag med mindre der er meget mere historie i den familie

Læser du overhovedet hvad jeg skriver?

jeg skrev, at du risikerer at miste retten til at have resten af dine børn, ved dødsfald. 

Jeg har ikke skrevet, at det var lige så snart du gik ud af døren. 

Nu håber jeg ikke, at det sker hver gang eller er sket, at I har mistet jeres 5 årige, når I går fra dem? 

Risikoen kan bare være der. Det betyder ikke det sker.

nej selvfølgelig ville jeg ikke det, så kan man ikke lave andet, som du skriver. Men risikoen for ulykke er der bare stadig. Og hvad folk gør af opdragelse, kan man jo ikke bare gå og indberette, medmindre der er vold, overgreb osv. 

Det også noget helt andet at være 5 år alene, eller været 5 og 7 år sammen.