tarkoflen skriver:
Ja som overskriften siger, hvad er den bedste måde at lave risengrød på?
Jeg laver det yderst sjældent, det vil sige jeg nok har lavet det 3 gange i mit liv
og sidste gang var efter opskriften på pakken og det var altså ikke det store hit!
Så hit me, hvad gør jeg så det bliver lækkert? Datteren har efterlyst risengrød i nogle uger nu, så må hellere opfylde hendes ønske på bedste vis 
jo større portion desto mindre risiko for at det brænder på ;)
og så er der altså stor forskel på hvilke grødris du køber... Pama grødris er efter min erfaring nemmest at have med at gøre :) de brænder ikke så nemt på og de bliver altid lækre bløde uden at smatte helt ud...
først tager jeg de ting i de mængder jeg skal bruge så jeg minimerer risikoen for at skulle gå væk fra gryden når jeg først er begyndt at røre i det... Jeg laver altid dobbeltportion for ellers er der ikke nok til os herhjemme ;)
ris - 5 dl ris (380g)
vand - 5 dl
mælk - 2 liter
lidt fint salt.
vaniljestænger - bedst med dem fremfor vaniljesukker da både stænger og frø giver en dejlig frisk sødme...
sukker - ca. 2-3 spsk fulde men det er noget man smager sig frem til...
ris og vand sættes på varmeste blus til det koger, skru ned til mellemvarme og rør rundt mens du tilsætter mælken..
skær vaniljestængerne over og skrab frøene ud i grøden, læg dernæst stængerne i også...
når det begynder at koge igen, tager jeg den af varmen og tænder ovnen på 150° C sætter låg og ind i ovnen i 20 minutter...
hvert 20. minut ud og røre det forsigtigt rundt...
når der er gået samlet en times tid tage jeg den ud og op på mellemvarme igen og smager til med sukker :)
synes det er meget nemt og det er meget sjældent det går galt, så længe jeg husker hvilke ris jeg bruger og hvis jeg f.eks. har ændret så jeg har brugt mere vand og mindre mælk så skal det lige koge lidt inden det skal i ovnen ;)