Kan vores barn have fået stress?
Vores søn som er 28 måneder har haft en svær tid på det seneste. Han har været bagud på sin sprogudvikling og kommunikation, men dette har vi i nogen grad tilskrevet at han er blevet påvirket af 4 sprog, og at han går i Svensk vuggestue. De seneste 10 dage er han dog gået fra at kunne 10 til 20 ord, efter at vi har trænet ham lidt i Dansk som man må sige er hans "første sprog".
Han er dog blevet mere og mere introvert og forsigtig samtidig med at han har haft både influenza og mavesmerter de sidste 6 uger.
I løbet af sommeren elskede han at løbe på egen hånd og var meget nysgerrig og kunne lide nye ting, men på det seneste nægter han tit at gå og accepterer kun at gøre det når han holder os i hånden.
Når vi bruger tid på ham kan vi efter noget tid få ham til at få mere selvtillid og løbe selv. I daginstitutionen sidder han dog altid alene, og lejer tit med en bil, og aldrig noget med at løbe rundt. Hvis nogle af de andre børn f.eks. tager hans bil græder han meget. Vi har også selv observeret dette på lege pladsen, hvor han klart er den mest forsigtige.
Først var vi faktisk meget bange for autisme, men vi synes han har god øjenkontakt til voksne, og han indgår gerne i lege sammen med os som at spille en bold frem og tilbage mv.
Vi kom dog til at tænke på om han er blevet stresset? Min kone blev mere og mere stresset på jobbet efter sommeren, og en uge jeg har ude at rejse fik hun 2 meget ubehagelige nyheder på samme dag. 1) at hans far lige var død af kræft, 2) og at hendes foster (hun var 14 uger gravid) havde en dødelig kromosom fejl. Selvsagt kunne hun ikke skjule sin sindstilstand for vores søn.
Når vi læser om børn med stress synes vi også at symptomerne passer. Når vi ser på hans udvikling har han faktisk kun virket rigtig glad i de perioder hvor han ikke har gået i vuggestuen, og det bliver mere og mere tydeligt at han protesterer når vi sætter ham af.
Vores umiddelbare spørgsmål går altså på om både vuggestuen og min kone's tilstand (og min rejseaktivitet) kan have givet ham stress?
Vi er villige til at gøre alt for at få vores glade dreng tilbage og tænker på om vi måske skal have ham færre timer i vuggestuen (måske kun 3-4 timer hver dag) eller evt. helt tage ham ud?
Lindas svar
Kære Dansksvenske familie
I skriver nu for 2. gang - hvilket I er meget velkomne til, men jeg kan høre at sagen ikke kun handler om sprog, men om stress, arbejdsstrukturering, mors udfordringer ud over aktiviteter, bopælsadresse og ferier.
Ja det lyder ikke usandsynligt at jeres søn er stresset - om det er decideret stress (medicinsk diagnose) skal en læge afgøre. Alene pga mavesmerterne skal I straks søge læge - 6 uger er lang tid!
Jeg kan ikke give jer specifikke råd om omlægning af arbejde osv. her over fælles brevkassesvar - det kræver for mig at se en dialog om de mange ting der er i spil - og her er mere i spil end til et brevkassesvar. Men I er meget velkomne til at ringe til mig en af dagene. I finder kontaktoplysninger her: http://trivselifamilien.dk/familieraadgivning/
Ellers vil jeg ønske jer alt det bedste og håber ALT bliver godt.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
Anmeld
Citér