Skal jeg invitere til dåb ?

Jeg er så meget i tvivl om jeg skal invitere til dåb og har virkelig brug for noget sparring. Jeg håber i vil hjælpe mig med forskellige syn på det hele og i sober tone  

jeg begyndte for 5 år siden at komme i en frikirke, Jesu Kristi kirke, jeg fandt ud af at dette var noget for mig og har været aktiv til bla arrangementer. Dette har været en process og har fået et større og større tilknytning til min tro. På et punkt vidste jeg at dette var vejen for mig, begyndte at komme fast i kirken, og deltage som de andre medlemmer i både kirkemøder og arrangementer. 

Min mand er helt okay med dette og hores børn kommer også i kirken, min mand ønsker ikke at være en del af kirken) vi respekterer hinanden og vores ønsker og har det godt sammen med det. 

Mine svigerforældre og min mor ved jeg er aktiv i kirken, vi snakker ikke om det men de respekterer mit valg 

min far ved det ikke og heller ikke hans kæreste, da hun er imod kirken og ikke forstår det at tro, og har ikke orket diskussion og det er jo mit valg. Min far og jeg havde ikke kontakt i en periode og han deltog bla ikke da min mand og jeg blev gift. 

Jeg er så meget i tvivl om jeg skal lade det passere, men så får han ikke valget om at deltage, og ønsker ikke en konflikt over at han ikke fik valget. samtidig frygter jeg reaktionen ved at være ærlig og et sted ønsker jeg ikke min stedmor der, da hun er uforstående og respektløs i forhold til at kirke er helligt for nogle. Ved dåben i folkekirken af vores børn, sad hun og snakkede imens, gjorde grin af korpigernes sko da de skulle modtage nadver og brokkede sig højlydt over det tog tid og var kedeligt og at så mange modtog nadver. 

For mig bliver det et helligt og vigtigt øjeblik og ønsker ikke at skulle føle mig flov eller utilpas over mit valg den dag pga de som er til stede. 

Af samme årsag ved jeg ikke om jeg skal spørge nogle af dem jeg kender, feks veninder om at deltage. For mog er eet en stor dag endelig at kunne blive døbt men vil ikke påtvinge nogen noget omkring mit valg, men er så svært da de fleste jo inviterer til bryllup, dåb, navngivning, konfirmation, nonfirmation osv 

Jeg er så meget i tvivl hvad jeg skal gøre 

Anonym skriver:

Jeg er så meget i tvivl om jeg skal invitere til dåb og har virkelig brug for noget sparring. Jeg håber i vil hjælpe mig med forskellige syn på det hele og i sober tone  

 

jeg begyndte for 5 år siden at komme i en frikirke, Jesu Kristi kirke, jeg fandt ud af at dette var noget for mig og har været aktiv til bla arrangementer. Dette har været en process og har fået et større og større tilknytning til min tro. På et punkt vidste jeg at dette var vejen for mig, begyndte at komme fast i kirken, og deltage som de andre medlemmer i både kirkemøder og arrangementer. 

Min mand er helt okay med dette og hores børn kommer også i kirken, min mand ønsker ikke at være en del af kirken) vi respekterer hinanden og vores ønsker og har det godt sammen med det. 

Mine svigerforældre og min mor ved jeg er aktiv i kirken, vi snakker ikke om det men de respekterer mit valg 

min far ved det ikke og heller ikke hans kæreste, da hun er imod kirken og ikke forstår det at tro, og har ikke orket diskussion og det er jo mit valg. Min far og jeg havde ikke kontakt i en periode og han deltog bla ikke da min mand og jeg blev gift. 

Jeg er så meget i tvivl om jeg skal lade det passere, men så får han ikke valget om at deltage, og ønsker ikke en konflikt over at han ikke fik valget. samtidig frygter jeg reaktionen ved at være ærlig og et sted ønsker jeg ikke min stedmor der, da hun er uforstående og respektløs i forhold til at kirke er helligt for nogle. Ved dåben i folkekirken af vores børn, sad hun og snakkede imens, gjorde grin af korpigernes sko da de skulle modtage nadver og brokkede sig højlydt over det tog tid og var kedeligt og at så mange modtog nadver. 

For mig bliver det et helligt og vigtigt øjeblik og ønsker ikke at skulle føle mig flov eller utilpas over mit valg den dag pga de som er til stede. 

Af samme årsag ved jeg ikke om jeg skal spørge nogle af dem jeg kender, feks veninder om at deltage. For mog er eet en stor dag endelig at kunne blive døbt men vil ikke påtvinge nogen noget omkring mit valg, men er så svært da de fleste jo inviterer til bryllup, dåb, navngivning, konfirmation, nonfirmation osv 

 

Jeg er så meget i tvivl hvad jeg skal gøre 

 

 

Er det dig der skal døbes eller dit barn? 

Er det dig eller et barn der skal døbes? For hvis det bare er dig og du ved at alle omkring dig ikke går op i tro og dåb og kirker- så lad da være med at invitere dem. Er det derimod et barn, ville jeg give dem chancen for at være med og fejre dagen men samtidig acceptere et nej. Bare fordi man selv går op i noget, så kan man ikke forvente at andre synes det er noget særligt. 

Anonym skriver:

Er det dig der skal døbes eller dit barn? 

Det er mig som skal døbes 

Rauw skriver:

Er det dig eller et barn der skal døbes? For hvis det bare er dig og du ved at alle omkring dig ikke går op i tro og dåb og kirker- så lad da være med at invitere dem. Er det derimod et barn, ville jeg give dem chancen for at være med og fejre dagen men samtidig acceptere et nej. Bare fordi man selv går op i noget, så kan man ikke forvente at andre synes det er noget særligt. 

Jeg skal døbes. Jeg forventer ikke at folk synes det er noget særligt, jeg ønsker netop ikke folk med som vil stå og give dårlig stemning fordi de ikke respekterer mit valg

jeg er blot i tvivl om nogle af mine nærmeste skal have buddet, om ikke så vide at det er en del af mig. Mange inviterer jo også til andre livsbegivenheder, som bryllup, færdig udd. Specielle anledninger i forbindelse med karriere, er man kunstner osv inviteres man af og til  til fernisering osv osv osv anledninger jeg har deltaget i også og med stor glæde  

Anonym skriver:

Det er mig som skal døbes 

Så tænker jeg at du ikke skal føle dig forpligtet til at invitere nogen du ikke oprigtigt vil have der, og endda føler dig utryg omkring deres opførsel. Inviter dem der vil være med til at give dig en god oplevelse. Måske kan du fortælle dem du er lidt usikker omkring at du skal døbes, inden du tager stilling. Se hvordan de reagerer? Kan være nogle vil overraske dig positivt og faktisk udtrykker ønsket om at være med på dagen.

Anonym skriver:

Så tænker jeg at du ikke skal føle dig forpligtet til at invitere nogen du ikke oprigtigt vil have der, og endda føler dig utryg omkring deres opførsel. Inviter dem der vil være med til at give dig en god oplevelse. Måske kan du fortælle dem du er lidt usikker omkring at du skal døbes, inden du tager stilling. Se hvordan de reagerer? Kan være nogle vil overraske dig positivt og faktisk udtrykker ønsket om at være med på dagen.

Ja ender nok med at det kun er medlemmer af kirken som deltager 

Inviter dem du vil have en god dag med. Det er din dag, og når den er særlig for dig, så skal du også have en god dag 

Tatarata skriver:

Inviter dem du vil have en god dag med. Det er din dag, og når den er særlig for dig, så skal du også have en god dag 

Tak sådan harjeg ikke tænkt på det  

Anonym skriver:

Jeg er så meget i tvivl om jeg skal invitere til dåb og har virkelig brug for noget sparring. Jeg håber i vil hjælpe mig med forskellige syn på det hele og i sober tone  

 

jeg begyndte for 5 år siden at komme i en frikirke, Jesu Kristi kirke, jeg fandt ud af at dette var noget for mig og har været aktiv til bla arrangementer. Dette har været en process og har fået et større og større tilknytning til min tro. På et punkt vidste jeg at dette var vejen for mig, begyndte at komme fast i kirken, og deltage som de andre medlemmer i både kirkemøder og arrangementer. 

Min mand er helt okay med dette og hores børn kommer også i kirken, min mand ønsker ikke at være en del af kirken) vi respekterer hinanden og vores ønsker og har det godt sammen med det. 

Mine svigerforældre og min mor ved jeg er aktiv i kirken, vi snakker ikke om det men de respekterer mit valg 

min far ved det ikke og heller ikke hans kæreste, da hun er imod kirken og ikke forstår det at tro, og har ikke orket diskussion og det er jo mit valg. Min far og jeg havde ikke kontakt i en periode og han deltog bla ikke da min mand og jeg blev gift. 

Jeg er så meget i tvivl om jeg skal lade det passere, men så får han ikke valget om at deltage, og ønsker ikke en konflikt over at han ikke fik valget. samtidig frygter jeg reaktionen ved at være ærlig og et sted ønsker jeg ikke min stedmor der, da hun er uforstående og respektløs i forhold til at kirke er helligt for nogle. Ved dåben i folkekirken af vores børn, sad hun og snakkede imens, gjorde grin af korpigernes sko da de skulle modtage nadver og brokkede sig højlydt over det tog tid og var kedeligt og at så mange modtog nadver. 

For mig bliver det et helligt og vigtigt øjeblik og ønsker ikke at skulle føle mig flov eller utilpas over mit valg den dag pga de som er til stede. 

Af samme årsag ved jeg ikke om jeg skal spørge nogle af dem jeg kender, feks veninder om at deltage. For mog er eet en stor dag endelig at kunne blive døbt men vil ikke påtvinge nogen noget omkring mit valg, men er så svært da de fleste jo inviterer til bryllup, dåb, navngivning, konfirmation, nonfirmation osv 

 

Jeg er så meget i tvivl hvad jeg skal gøre 

 

 

Jeg ville invitere dem du har lyst til at se den dag ....  Og ikke invitere en eneste af pligt fordi du har inviteret de andre...  Det er en stor dag for dig som skal fejres med dem som forstår