Hej Karen
Jeg er en 25 årige kvinde der føler det hele ramler. Jeg har nu haft to spontane aborter inden for de sidste 5 måneder. En i uge 6 og en i uge 10! Jeg synes det hele ser lidt håbløs ud, kan der være en forklaring på dette, er det mig der er noget i vejen med? Eller har jeg bare være uheldig.! Hvad gør jeg for at komme ovenpå igen, føler mig helt tom inden i, og kan slet ikke magte at skulle gøre det hele igen. Vi har mange venner der bliver gravide og føder deres børn. Så det gør det heller ikke bedre.
Mvh mig
Karens svar
Hej med dig
Der er ikke noget i vejen med dig! Tvært i mod laver din krop et fantastisk stykke arbejde!
Især i den helt tidlige graviditet udvikler fosterets sig med rivende hast og de forprogrammerede celler formerer sig effektivt.
En gang i mellem sker der fejl i denne formering. Faktisk går 50 % af alle graviditeter til grunde af sig selv pga. disse fejl – og nogle gange uden kvinden overhovedet opdager, hun er gravid - du har så nået at opdage det...
I de ganske få tilfælde, hvor kroppen ikke selv får aborteret de fejlslagne embryoner, udvikler barnet sig med misdannelser - så din krop gør et godt stykke arbejde, når den reagerer på fostre, der med stor sandsynlighed ikke ville kunne overleve alligevel!
Mit råd til dig er at give tid og rum til dig selv!
Find ind i et regelmæssigt liv, undgå stress, rygning og for meget alkohol. Spis sundt og dyrk motion. Og lav ting, du godt kan lide. Tag også kosttilskud med folinsyre. Og prøv så - uden at blive fanatisk - at dyrke sex omkring dit ægløsningstidspunkt!
Hvis du gentagne gange (mere end to) aborterer spontant vil du kunne bede din læge om at blive udredt på en specialklinik.
Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
Jordemoder og ammekonsulent
like og del: facebook.com/jordemoder.ne t
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net
Anmeld
Citér