Hej
Jeg er 7+1 og er mega forkølet og snottet. Kan man bruge næsespray i gravidten? Saltvand virker ikke på mig.
Karens svar
Hej
Nej hvor træls med den forkølelse!
Næsespray med adrenergika (fx Otrivin, Zymelin) frarådes i graviditeten, fordi det kan nedsættes blodgennemstrømningen til moderkagen og livmoderen.
Hvis du vælger at bruge det alligevel, vil jeg anbefale dig at gøre det i samråd med din læge. Pust evt kun i det ene næsebord og sørg for at sove med hovedgærdet hævet.
Nogle snottede og forkølede gravide har også glæde af et "dampbad". Put et par dråber pebermynteolie i en kop kogende vand og indånd dampen. Husk at lukke øjnene, så du ikke får den stærke pebermyntedamp i øjnene. Dampen løsner op for snot og slim.
God bedring til dig.
Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
Jordemoder og ammekonsulent
like og del: https://www.facebook.com/jordemoder.net/
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net
Anmeld
Citér