Jeg får dårlig samvittighed når jeg siger fra

Jeg får utroligt dårlig samvittighed når andre behandler mig uretfærdigt og jeg siger fra. Selvom jeg godt ved at det er reelt at jeg ikke blev behandlet ordentligt og det var på sin plads at jeg bed fra mig, så får jeg det utroligt dårligt og får meget dårlig samvittighed. Jeg føler med det samme at jeg var for hård, at jeg slet ikke skulle have sagt noget - jeg føler mig led og er bange for at jeg lige pludselig har såret den anden. 

Jeg har i forvejen en tendens til at finde mig i alt og jeg var engang meget konfliktsky (er så blevet bedre), men så når jeg tager "konflikten" op så føler jeg som sagt lige pludselig ikke at det er fair at jeg siger fra og jeg føler altid jeg overreagerede. Jeg ved inderst inde godt at jeg aldrig siger noget ledt eller bliver personlig, men jeg prøver samtidig også at gøre det kontant så folk ved hvor jeg står, ellers bliver jeg simpelthen "for blød". 

Det plager mig meget, da jeg altid har det dårligt efter at jeg gjorde noget, som var i orden på min halvdel. Når jeg endelig tager en konflikt op eller står op for mig selv, så ville jeg bare altid ønske jeg aldrig gjorde det for jeg får det så skidt. Nogle gange prøver jeg også at trække i land efter og undskylde at jeg sagde fra, men jeg ved jo godt det ødelægger effekten. 

Jeg leder virkelig efter råd eller erfaringer fra andre der har haft det sådan. Jeg er ved at blive så træt af at hver eneste gang jeg siger fra så virker det bare ikke alligevel (føler jeg) 

Anonym skriver:

Jeg får utroligt dårlig samvittighed når andre behandler mig uretfærdigt og jeg siger fra. Selvom jeg godt ved at det er reelt at jeg ikke blev behandlet ordentligt og det var på sin plads at jeg bed fra mig, så får jeg det utroligt dårligt og får meget dårlig samvittighed. Jeg føler med det samme at jeg var for hård, at jeg slet ikke skulle have sagt noget - jeg føler mig led og er bange for at jeg lige pludselig har såret den anden. 

Jeg har i forvejen en tendens til at finde mig i alt og jeg var engang meget konfliktsky (er så blevet bedre), men så når jeg tager "konflikten" op så føler jeg som sagt lige pludselig ikke at det er fair at jeg siger fra og jeg føler altid jeg overreagerede. Jeg ved inderst inde godt at jeg aldrig siger noget ledt eller bliver personlig, men jeg prøver samtidig også at gøre det kontant så folk ved hvor jeg står, ellers bliver jeg simpelthen "for blød". 

Det plager mig meget, da jeg altid har det dårligt efter at jeg gjorde noget, som var i orden på min halvdel. Når jeg endelig tager en konflikt op eller står op for mig selv, så ville jeg bare altid ønske jeg aldrig gjorde det for jeg får det så skidt. Nogle gange prøver jeg også at trække i land efter og undskylde at jeg sagde fra, men jeg ved jo godt det ødelægger effekten. 

Jeg leder virkelig efter råd eller erfaringer fra andre der har haft det sådan. Jeg er ved at blive så træt af at hver eneste gang jeg siger fra så virker det bare ikke alligevel (føler jeg) 

Kender godt til det. Jeg tror det hænger sammen med selvværdet og en frygt for ikke at blive accepteret/elsket hvis man ikke indordner sig. For mig hjælper det ofte at sige fra tidligere, ikke vente til en masse har hobet sig op. Så kan det ofte blive for voldsomt. 

Jeg tænker, at den måde du siger fra på måske bliver lidt voldsom for andre. Det kan for mig lyde som om, at du har to 'gear': dørmåtte og vagthund (du kalder det selv at bide af andre) og det er svært for andre at navigere rundt i. 

Måske kan du have glæde af at arbejde med nogle assertive metoder. Det assertive handler om at holde fast i det, man mener, fx gennem gentagelser.

Frem for at bide - som du selv beskriver det - kan du sige det, du vil, roligt og venligt, men gentage det, til du oplever, at den anden hører dig. Du kan fx på et personalemøde sige: 'Det er vigtigt for mig, at arbejdstiden i juledagene fordeles ligeligt.' Kollegaer:'Jamen, bla, bla, bla.' Dig: 'Det er vigtigt for mig, at arbejdstiden i julen, osv.' Du kan også vende tilbage en halv time senere og sige, 'jeg er ikke sikker på, at jeg fik sagt helt tydeligt, at jeg.....', 'Efter at vi talte før, har jeg tænkt på, om jeg fik gjort det klart for dig, hvor vigtigt det er for mig at....'. 

På den måde kan du være venlig men vedholdende.

Jeg kender det alt for godt. Det at indordne sig er min overlevelses strategi fra da jeg var barn og boede hos mig far, som er misbruger.

Jeg går i terapi og forsøger at lære at sige fra uden at cutte kontakten til folk eller blive enormt sur og bare generelt at sige fra. Det er svært.....meget svært. Men jeg må lære det, da jeg har en søn nu og han skal ikke ende med at lære mine dårlige vaner. 

Hej du!

Jeg er også en pleaser, som lader folk træde på mig. Eller det har jeg i hvert fald været. Jeg fik stress for nogle år siden og fik i den forbindelse psykolog-hjælp, hvor dette emne kom op meget hurtigt. Hun anbefalede mig en bog som hedder "Og jeg mener hvad jeg siger", som giver forklaring, råd og øvelser til at sige fra på en pæn måde. Den kan varmt anbefales!

Prøv også at tænke på de personer du kender, som kan sige fra (helst dem der gør det pænt) - respekterer du dem mindre og kan du ikke lide dem pga det? Nej vel? Det er jo ikke så farligt som man går og tror! Til gengæld ryger der et ordentligt hak af selvværdet, hver gang man lader nogen træde på sig uden at stå op for sig selv efterfølgende...

KH og held og lykke