Dum nakkefoldsscanning i uge 12, hvor jordemoderen havde mistanke om rygmarvsbrok, så blev vi sendt videre til Skejby hvor de også kunne se "noget", men i uge 14 så alt almindeligt ud.
Hvad er risikoen for at der er noget alligevel? Skal til scanning igen i uge 16.
Førstegangsgravid
Karens svar
Kære 1. gangsgravid
For først at svare helt klart på dit spørgsmål, om hvor stor risikoen er for, om dit barn har rygmarvsbrok alligevel - så ved jeg det ikke.
Men jo flere gange alt ser normalt ud til scanning, jo større er chancen for at den lille ikke har rygmarvsbrok.
Rygmarvsbrok, som også kaldes neuralrørsdefekt, opstår i den helt tidlige graviditet under dannelsen af fosteret og skyldes manglende lukning af knoglerne omkring rygmarven. I visse tilfælde er lidelsen uforeneligt med liv. I andre tilfælde kan barnet opereres efter fødslen og få et normalt liv.
Så mit råd til dig, er at følge scanningerne og glæd dig over, at det ser ud til at dit barn alligevel ikke viser tegn på rygmarvsbrok.
Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
Jordemoder og ammekonsulent
like og del: https://www.facebook.com/jordemoder.net/
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net
Anmeld
Citér