Hjælp!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.845 visninger
8 svar
9 synes godt om
3. oktober 2016

NejaJ

Jeg står i den situation at min datter på 9 år er begyndt at ændre adfærd i det daglige...

Hun har ikke set sin far i 2 mdr, han gør INTET for at få samvær og har mistet myndighed over hende. 

Selvom jeg (ALTID) har bedt hende om at gøre ting, taske på plads, madpakke og drikkedunk op af tasken, sko op og jakken på plads, så sker der noget i hende, som om der er en djævel som sidder og får hende til at tænde fuldstædig af!

Hun begynder at råbe, snakke MEGET grimt og er fuldstændig ligeglad når jeg prøver at snakke med hende om det... 

Nå vi har gang i snakken, kan hun sagtens se at der er problemer.. 

MEN 5 MIN SENERE, STARTER VI IGEN FORFRA!!!!

Jeg skal til møde ang. det her d. 10/10 med en børnepsykolog, men for fanden der er laaaaang tid til, når man føler sig så magtesløs! 

Jeg ønsker hende ALT det bedste og en gladere mor, men jeg aner ik hvad jeg skal gøre! 

Jeg er gravid 7+5, og håber ALT kan nå at ændre sig inden baby melder sin ankomst....

 

HJÆLP!!!

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. oktober 2016

Lykkelig-Kvinde

NejaJ skriver:

Jeg står i den situation at min datter på 9 år er begyndt at ændre adfærd i det daglige...

Hun har ikke set sin far i 2 mdr, han gør INTET for at få samvær og har mistet myndighed over hende. 

Selvom jeg (ALTID) har bedt hende om at gøre ting, taske på plads, madpakke og drikkedunk op af tasken, sko op og jakken på plads, så sker der noget i hende, som om der er en djævel som sidder og får hende til at tænde fuldstædig af!

Hun begynder at råbe, snakke MEGET grimt og er fuldstændig ligeglad når jeg prøver at snakke med hende om det... 

Nå vi har gang i snakken, kan hun sagtens se at der er problemer.. 

MEN 5 MIN SENERE, STARTER VI IGEN FORFRA!!!!

Jeg skal til møde ang. det her d. 10/10 med en børnepsykolog, men for fanden der er laaaaang tid til, når man føler sig så magtesløs! 

Jeg ønsker hende ALT det bedste og en gladere mor, men jeg aner ik hvad jeg skal gøre! 

Jeg er gravid 7+5, og håber ALT kan nå at ændre sig inden baby melder sin ankomst....

 

HJÆLP!!!



Har du forsøgt dig med at snakke med hende om hendes føelser for far, evt tegne føelser, snakke om at det er okay at være vred og ked.. 

 

bare en ide 

Anmeld Citér

3. oktober 2016

NejaJ

Lykkelig-Kvinde skriver:



Har du forsøgt dig med at snakke med hende om hendes føelser for far, evt tegne føelser, snakke om at det er okay at være vred og ked.. 

 

bare en ide 



Jeg har lige haft en snak med hende omkring hendes far, men hendes fokus fjernes bare for hurtigt til overhovedet at hun kan nå at tænke over det tror jeg... 

Det er mere når vi ik snakker om det, at hun tænker for meget over det... Tror jeg i hvert fald...

Anmeld Citér

3. oktober 2016

Lykkelig-Kvinde

NejaJ skriver:



Jeg har lige haft en snak med hende omkring hendes far, men hendes fokus fjernes bare for hurtigt til overhovedet at hun kan nå at tænke over det tror jeg... 

Det er mere når vi ik snakker om det, at hun tænker for meget over det... Tror jeg i hvert fald...



Ar ja okay.. 

Du kan evt vise hende måder hvor hun kan komme af med frustrationer 

 

eller måske prøve noget mindfulness eller noget andet med drømmerejser som kan hjælpe hende med at blive mere rolig inden i 

Anmeld Citér

3. oktober 2016

Fremad

Med en pige på 10 år, der ikke ser sin far, men som for noget tid tiden blev kontaktet af ham... Virker det ret genkendelig.....

Hun har sikkert fokus, og høre hvad du siger når du vil snakke med hende om far, og hans fravær.... Hun flygter blot, fordi det gør ondt og det er ren beskyttelse... Akkurat som hende af min....

 

Mht hendes måde at reagere på, er hun jo dybt frustreret, såret og føler sig nok også forladt.... Hvilket kan få hende til at reagere så kraftigt.... Hvis vi bliver forladt. Føler vi os jo hellere ikke gode nok.....

 

Mit råd er at støtte, have oceaner af tålmodighed, respektere når hun ikke kan rumme at skulle snakke om det, og trøst/ros, giv kærlighed og kram når det ramler for hende og hun bliver frustreret 

Anmeld Citér

3. oktober 2016

NejaJ

sscm skriver:

Med en pige på 10 år, der ikke ser sin far, men som for noget tid tiden blev kontaktet af ham... Virker det ret genkendelig.....

Hun har sikkert fokus, og høre hvad du siger når du vil snakke med hende om far, og hans fravær.... Hun flygter blot, fordi det gør ondt og det er ren beskyttelse... Akkurat som hende af min....

 

Mht hendes måde at reagere på, er hun jo dybt frustreret, såret og føler sig nok også forladt.... Hvilket kan få hende til at reagere så kraftigt.... Hvis vi bliver forladt. Føler vi os jo hellere ikke gode nok.....

 

Mit råd er at støtte, have oceaner af tålmodighed, respektere når hun ikke kan rumme at skulle snakke om det, og trøst/ros, giv kærlighed og kram når det ramler for hende og hun bliver frustreret 



Jeg har ihvert fald besluttet mig for, at den "normale skældud", har fået en ende, og vil gøre det på en anden måde...

Der skal ske forandringer og nu prøver jeg det..

 

Anmeld Citér

3. oktober 2016

alenemor42

Tror du skal prøve at "omdirigere " hende på den måde at hun uden tvivl er vred på hendes far og det svigt han har givet hende.  Gør hende klart at det bestemt er forståeligt at hun føler sig svigtet, ked osv. Men at det ikke er i orden hun opfører sig sådan over for dig/jer. Hendes adfærd er ikke ok.

Problemet er at når far svigter er der kun en tilbage til at tage "lorten" nemlig dig, hun har ikke en chance for at komme af med det til rette ejer nemlig far! Han påtager sig jo ikke ansvaret. 

Syntes det vil være super at hun kommer til at tale med en psykolog. Det er meget meget svært at blive svigtet af sin far. Vi har prøvet det samme her og det var virkelig svært for os alle. Min datter fik også meget uhensigtsmæssig adfærd  pyha det er en hård tid.

Håber i kommer hele igennem 

Anmeld Citér

5. november 2016

Morlivet.dk

Min første tanke er, hvordan hun selv udtrykker sig omkring sin far? Måske har hun slet ikke et behov for at tale (så meget) om det. Måske er der et større behov for bare at have det dejligt med sin mor, inden familien forøges frem for at fokusere på det, der ikke fungerer? 

Med hensyn til den pludselige udadreagerende adfærd:
Har du nogensinde set en figur fra to forskellige vinkler og tænkt, at den ene er større end den anden? Når man så måler dem, er de faktisk lige store. Alligevel ser den ene fortsat større ud end den anden. Børneeksperter sammenligner det med, at børn godt ved, at der er forskel på "rigtigt" og "forkert", men at de stadig nogle gange handler "forkert" - ligesom vi voksne stadig ser figurerne som forskellige.

Det er lidt fint sagt en irrationel tankegang, der "overmander" os. Eller overmander børnene - for eksempel i pressede situationer. 

Mit forslag er derfor i en periode at holde fokus på det positive - den positive adfærd og samtidig (inden for rimelighedens grænser) at ignorere den negative adfærd. 

Anmeld Citér

8. november 2016

gittegjedsted.dk

Ja pyha hun er da vidst på overarbejde

Hvor er det fint, at du vil prøve noget andet end skæld ud. Hendes tema kan være dobbelt, noget med - der er ikke plads til mig i fars liv, mon der er det i mors liv, når der kommer en lille? 

Det kan være fint lige at få formidlet til hende

1 Far han roder og det har INTET med dig at gøre, at han ikke rigtig kan finde ud af at komme og se dig. Det er ikke det samme som, at du ikke betyder noget for ham, eller at han ikke tænker på dig, og synes du er dejlig, men der er nogle ting som er alt for svære lige nu.

2 vi skal have en baby i huset, og du bliver storesøster. Det rokker ikke ved, at jeg bliver ved at elske dig lige højt. Og selvom jeg kommer til at bruge meget tid på lillesøster ell lillebror, vil jeg stadig være rigtig meget sammen med dig, og elske dig vanvittig højt. Det vil jeg altid gøre. Og jeg regner jo med at vi skal være sammen om den her lille du skal jo hjælpe med at skifte ble og bade og sætte hygge musik på... Og så få drejet snakken hen på noget sammen. Noget sjovt eller.. Måske kommer  baby til at tisse på dig når du skifter ble. Hihi. Den kommer sgu nok også til at brøle huset til ind imellem,så vi ville ønske vi ikke havde nogle ører ikke nødvendigvis det hele på en gang, og find din måde..

Snak lidt, hvad det fede mon vil være, og hvad det ultimative ufede mon vil være. Noget hun glæder sig til? Noget hun gruer for? Om I ikke skal gå ud og købe en gave til babys værelse eller en krammebamse, som hun kan give baby når den kommer, og en gave til hende selv til når baby kommer  Sådanne snakke og høre oprigtigt til hende, er super gode mens man laver et eller andet sammen. Laver mad, cykler, bager boller.. Så er det mere naturlig hyggesnak og ikke som problem snak.

Invester tid og hygge I hende. Både nu og når baby er der. Og inddrag hende. Så har hun mulighed for at blive tryg i forhold til dig, og at jeres forhold fortsætter uanset hvad.

At I får endnu flere gode og nærværende stunder, også hvor du byder ind og viser du gerne vil hende, a la skulle vi ikke bage en kage i morgen, eller skulle vi ikke se de der perleplader du lavede så mange af sidste år. Så er du med til at hele hendes følelse af, måske ikke at være en man gider være sammen med, som kan være tricket i en eller anden form her ved manglen på far.

Og til sidst. Når hun får de her ture, så kan et alternativ til skæld ud være noget med - jeg kan godt se det er svært, og det er helt ok, men pas alligevel lige på døren.. Du kan læse gode artikler om netop en anden måde end skæld ud på på NOPA. Og det kan være rigtig godt bagefter lige at komme til hende, og vise eller sige, at du godt kunne se hun var rigtig vred og ked af det. Om hun ved hvad hun er så ked af? Det er noget med at få åbnet for årsagerne til reaktionerne, og begynde at se hvad der er derinde, end at gøre reaktionen forkert ved skæld ud.

Hold da op det blev en lang smøre og jeg kunne blive ved

Held og lykke med det og med jer alle sammen sammen ��

Gitte Gjedsted - Familieterapeut

www.gittegjedsted.dk

 

Ps. Hvad der er årsagen til fars fravær kan vi jo ikke vide. Men det kan være en god ide, lige at stikke ham en sms, hvor man skriver at man håber han er ok, og at hun savner ham. VIGTIGT uden nag og løftede pegefingre. Og hvis han også savner hende, håber du at de igen kan ses og holde kontakten. Det vil du gerne bakke op om, også selvom det betyder at du må sluge nogle kameler, for det ved du I begge må gøre som skilsmisseforældre, for at det skal lykkes for jeres datter.

Nå hej herfra ��

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.