Går med meget dumme tanker!

Jeg er gravid. 7+1 i dag. De første uger i graviditeten har været hårde. Først mistanke om spontan abort, så mistanke om graviditet udenfor livmoderen. 

Vi har to børn i forvejen og treeren skulle være den sidste. Da vi stod midt i alt det bøvl, hvor vi ikke vidste om vi var købt eller solgt, besluttede vi os for, at hvis denne graviditet ikke blev til noget, ville vi stoppe med at prøve, og i stedet nyde de to børn vi har. Vi var begge ret sikre på, at det ikke skulle blive til noget.

Nu står jeg så med en masse dumme tanker. Kan ikke overskue graviditeten pga en masse symptomer. Kan ikke overskue fødslen, for min nr. 2 fødsel var SÅ dårlig. Er bange for at barn nr. 3 vælter vores familie. - og ja, jeg ved godt, at jeg skulle have tænkt på det noget før, men nu har jeg det bare så dårligt Er bange for, at vi har truffet en forkert beslutning med barn nr. 3.

Jeg er gravid. 7+1 i dag. De første uger i graviditeten har været hårde. Først mistanke om spontan abort, så mistanke om graviditet udenfor livmoderen. 

Vi har to børn i forvejen og treeren skulle være den sidste. Da vi stod midt i alt det bøvl, hvor vi ikke vidste om vi var købt eller solgt, besluttede vi os for, at hvis denne graviditet ikke blev til noget, ville vi stoppe med at prøve, og i stedet nyde de to børn vi har. Vi var begge ret sikre på, at det ikke skulle blive til noget.

Nu står jeg så med en masse dumme tanker. Kan ikke overskue graviditeten pga en masse symptomer. Kan ikke overskue fødslen, for min nr. 2 fødsel var SÅ dårlig. Er bange for at barn nr. 3 vælter vores familie. - og ja, jeg ved godt, at jeg skulle have tænkt på det noget før, men nu har jeg det bare så dårligt Er bange for, at vi har truffet en forkert beslutning med barn nr. 3.

Kan godt sætte mig ind i dine tanker. Tror det handler om at man bliver ramt af en masse modstridende følelser. Man ønsker sig barnet men frygten for at miste gør man prøver at berede sig på af ta afstand til det og pludselig tænker man om det er det værd at få det så dårligt pga ønsket om et barn mere. Jeg har selv 3 børn og er gravid med endnu et barn men den her graviditet udfordrer mig både psykisk og fysisk. Har voldsom kvalme og daglige opkastninger, slemme hjerterytmeforstyrrelser og slem halsbrand og har nærmest magtet ingenting siden jeg opdagede graviditeten. I uge 10 begyndte jeg at bløde og det viste sig at være et hæmatom i livmoderen så nu er jeg sygemeldt og må ingenting andet end at holde mig i ro og ska til kontrolskanninger og syns bare jeg er så modløs. For ja ønsker virkelig barnet men er så bange for det ikke går og er samtidigt så dårlig hele tiden og har også sagt til min mand at hvis det ik lykkes denne gang så gør jeg det ik igen. Så forstår virkelig dine tanker for det er bare så psykisk hårdt med alle de tanker man ka ha. Knus og held og lykke med det hele.

CC79 skriver:

Kan godt sætte mig ind i dine tanker. Tror det handler om at man bliver ramt af en masse modstridende følelser. Man ønsker sig barnet men frygten for at miste gør man prøver at berede sig på af ta afstand til det og pludselig tænker man om det er det værd at få det så dårligt pga ønsket om et barn mere. Jeg har selv 3 børn og er gravid med endnu et barn men den her graviditet udfordrer mig både psykisk og fysisk. Har voldsom kvalme og daglige opkastninger, slemme hjerterytmeforstyrrelser og slem halsbrand og har nærmest magtet ingenting siden jeg opdagede graviditeten. I uge 10 begyndte jeg at bløde og det viste sig at være et hæmatom i livmoderen så nu er jeg sygemeldt og må ingenting andet end at holde mig i ro og ska til kontrolskanninger og syns bare jeg er så modløs. For ja ønsker virkelig barnet men er så bange for det ikke går og er samtidigt så dårlig hele tiden og har også sagt til min mand at hvis det ik lykkes denne gang så gør jeg det ik igen. Så forstår virkelig dine tanker for det er bare så psykisk hårdt med alle de tanker man ka ha. Knus og held og lykke med det hele.

Det er præcis sådan jeg har det! Jeg er også bare mega presset på arbejdet, hvilket gør, at der bliver brugt en masse energi, som så tages fra familien og graviditeten!! Årh, hvor er det bare svært

Anonym skriver:

Jeg er gravid. 7+1 i dag. De første uger i graviditeten har været hårde. Først mistanke om spontan abort, så mistanke om graviditet udenfor livmoderen. 

Vi har to børn i forvejen og treeren skulle være den sidste. Da vi stod midt i alt det bøvl, hvor vi ikke vidste om vi var købt eller solgt, besluttede vi os for, at hvis denne graviditet ikke blev til noget, ville vi stoppe med at prøve, og i stedet nyde de to børn vi har. Vi var begge ret sikre på, at det ikke skulle blive til noget.

Nu står jeg så med en masse dumme tanker. Kan ikke overskue graviditeten pga en masse symptomer. Kan ikke overskue fødslen, for min nr. 2 fødsel var SÅ dårlig. Er bange for at barn nr. 3 vælter vores familie. - og ja, jeg ved godt, at jeg skulle have tænkt på det noget før, men nu har jeg det bare så dårligt Er bange for, at vi har truffet en forkert beslutning med barn nr. 3.

Du får lige et kram

Det er jo meget almindeligt med modstridende følelser i begyndelsen af en graviditet. Og svære graviditetssymptomer kan tage pippet fra den bedste af os. Hvis du og din mand var sikre på jeres beslutning, inden du blev gravid, ville jeg nok prøve at stole på den beslutning.

Pas rigtig godt på dig selv og vær god ved dig selv. Jeg krydser fingre for at din graviditet snart går ind i en lettere fase.

Anonym skriver:

Det er præcis sådan jeg har det! Jeg er også bare mega presset på arbejdet, hvilket gør, at der bliver brugt en masse energi, som så tages fra familien og graviditeten!! Årh, hvor er det bare svært

Ja det er ikke bare idylisk at være gravid og der er så mange følelser på spil. Glæde, frygt, spænding og bekymringer og det kan være så svært at forklare til sine omgivelser, der bare syns man skal være glad. Men man tør nok ikke helt og samtidigt er det bare så tærende hvis man er hårdt ramt af symptomer for man vil jo ikke virke pivet, da man jo ikke er syg, men de fysiske symptomer man kan have er jo meget reelle og i nogle tilfælde er de der 24 timer i døgnet.

Så ja tror man skal acceptere sine følelser og forstå der bare er så meget på spil i en graviditet. Det er ikke lige let hele tiden. Glæder mig til at kunne mærke barnet i maven. Det plejer at være det der giver mig noget fornyet energi og troen på det nok skal gå og det selvfølgelig er det hele værd. Knus og håber du snart får det lidt bedre og mere energi til det hele.