Eksperthjælp: Det svære valg af hvem der skal være donor...

Linda Stæhr

Hej :-)
Jeg er stadig en smule i tvivl...
Jeg står i den situation at jeg er nødt til at flytte fra min mand og få mit eget hjem for at vi kan forene vores behov og vores ønsker. Jeg er 35, han er 55. Han vil ikke have flere børn pga alder mm. Jeg vil have (jeg har ingen). Vi fortsætter dog som kærester, fordi vi elsker hinanden utrolig højt! - og han får intet ansvar ift barnet netop fordi han ikke er faderen.

Jeg kender een der muligvis vil være fader til mit barn. Hvad skal jeg være OBS på?!... eller vil du råde mig til at blive gravid med en sæddonor fra fx Cryos Sædbank for at have rene linjer ift mig selv, min kæreste (som egentlig ikke har noget med det at gøre) og ikke mindst forvaltningen.

Håber du/I kan hjælpe mig.
Bedste hilsner fra CK81.

Lindas svar

Kære CK81

Wow sikke en situation at stå i. Jeg kan godt forstå du skal overveje det nøje.

Din konkrete beslutning kan jeg ikke træffe, men som familierådgiver har jeg erfaring omkring konceptet ”familie” og hvad der er vigtigt og betydningsfuldt i den henseende – måske det kan give dig vinkler til din beslutning. Jeg skrev et svar her på baby.dk d. 18. feb. omkring samme tema, du evt. kan læse.

Den moderne kernefamilie

Når vi sætter børn i verden kan der være mange grunde: Ønsket om nærhed, ønsket om at være en familie, ønsket om at give noget videre eller ønsket om at være sikret omsorg i alderdommen… eller… Denne længsel efter at få et barn og stifte familie er en meget dyb længsel for mange mennesker.

En tilsvarende dyb længsel finder vi i børn efter at kende deres mor OG far – eller i det mindste i at have en ”far” figur i sit liv og en ”mor” figur i sit liv.

For mig at se er det ikke så vigtigt hvor ”arvematerialet” kommer fra, som at barnet oplever sig tilvalgt og værdifuldt med sunde, forudsigelige, gode relationer af både hunkøn og hankøn.

Dog vil der altid være en længsel mod at kende den biologiske forælder på den ene eller den anden måde. ”Hvor kommer jeg fra” er et meget eksistentielt spørgsmål for os alle i opvæksten, og her spiller gener, temperament, interesser osv. ind. Barnet har brug for at forstå sig selv ved at kende til dem, barnet kom fra. Og hvis denne anden forælder overhovedet kan kontaktes, vil barnet med stor sandsynlighed vise nysgerrighed og evt. ønske kontakt engang barnet vokser op. Det er et aspekt du skal forholde dig til inden du går i gang.

Forældre som forbilleder

Jeg er en af de gamle fortalere for at lade børn vokse op med to forældre… For et positivt aspekt ved at bo sammen i et parforhold FØR man får børn, er at lære at takle det at bo sammen med et andet menneske, som en forberedelse til OGSÅ at invitere et lille barn ind i ens verden. Et andet positivt aspekt i være SAMMEN om et barn er at byrden deles mellem to og glæderne deles mellem to. Det er ikke nødvendigvis en mulighed i dit liv, men du skal gå ind i din beslutning med fuldt overblik over dine bevidste valg og fravalg.

Parforhold og børn

Jeg er spændt på/bekymret for, hvad der vil ske med dit nuværende parforhold, når du vil gennemgå den store forandring, det er at blive mor og det fravær din kæreste vil opleve fra din side i den forbindelse. Og vælge I at ses fast efter fødslen, skal din søn/datter så passes hver gang I mødes? Hvad hvis kæresten indvilliger i at møde dit barn, men senere takker nej igen – skal barnet så opleve, at det nærmeste han/hun kommer på en far forsvinder igen? Det er selvfølgelig en risiko for alle børn… Men du har allerede valgt både til OG fra på en gang.

Forvaltningen

Der er helt sikkert nogle juridiske aspekter omkring forældremyndighed, registrering/ikke registrering af far osv. som du skal have overblik over. Her henviser jeg til hjemmesiden: http://www.donorbarn.dk/, da din situation er en smugle atypisk. Der er ofte nogle økonomiske muligheder for alene-mødre, du kan spørge din kommune om. Som mor 35+ vil du sandsynligvis blive fulgt ekstra tæt i din graviditet, da der er risiko for flere komplikationer, jo ældre vi vælger at blive gravide… Ellers kan jeg ikke komme på flere aspekter omkring det offentlige.

Opsamling

Det vigtigste for mig er, at du sikrer dit barn en god og tryg opvækst i forudsigelige sociale rammer. Alt det udenom er sekundært.

Jeg ønsker dig og dit kommende barn alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

Kære Linda Stæhr. 

Tak for dit hurtige, fyldestgørende og gode svar på det dilemma som jeg synes at jeg har stået i. 

Jeg har truffet beslutning undervejs... Og det er at jeg vil have barn med en kendt sæddonor fra en fertilitetsklinik. Min mand vil selvfølgeliggerne have noget med barnet at gøre - forstå mig ret. Han vil bare ikke have ansvaret: sygedage, samtaler, møder mm. Jeg har garderet mig med min heldigvis meget friske mor som har født og opdraget 3 børn og har 35 år på bagen som dagplejer. Hun træder til når lokummet brænder og når jeg bare trænger til et pusterum. Jeg har altid haft mine holedninger mm ift opdragelse af børn og derfor ser jeg det som noget positivt og hensigtsmæssigt at være alene om barnet. Det kommer til verden fordi dets mor ønsker det og vil gøre alt hvad hun (jeg) kan for at medvirke til at barnet får sig et sundt og stærkt fundament. Jeg er pædagog og har en fornuftig indstilling til dannelse og menneskets udvikling. Jeg er ikke det mindste i tvivl om at jeg kan klare det :-) Der er så meget dreng over mig og samtidig så meget omsorg og kærlighed og min mand vil uden tvivl elske denne unge og den vil opleve en masse gode mennesker i sit liv :-) Jeg ser frem til mit "lille" projekt!! <3

Tak for denne gang. Bedste hilsner fra CK81. 

CK81 skriver:

Kære Linda Stæhr. 

Tak for dit hurtige, fyldestgørende og gode svar på det dilemma som jeg synes at jeg har stået i. 

Jeg har truffet beslutning undervejs... Og det er at jeg vil have barn med en kendt sæddonor fra en fertilitetsklinik. Min mand vil selvfølgeliggerne have noget med barnet at gøre - forstå mig ret. Han vil bare ikke have ansvaret: sygedage, samtaler, møder mm. Jeg har garderet mig med min heldigvis meget friske mor som har født og opdraget 3 børn og har 35 år på bagen som dagplejer. Hun træder til når lokummet brænder og når jeg bare trænger til et pusterum. Jeg har altid haft mine holedninger mm ift opdragelse af børn og derfor ser jeg det som noget positivt og hensigtsmæssigt at være alene om barnet. Det kommer til verden fordi dets mor ønsker det og vil gøre alt hvad hun (jeg) kan for at medvirke til at barnet får sig et sundt og stærkt fundament. Jeg er pædagog og har en fornuftig indstilling til dannelse og menneskets udvikling. Jeg er ikke det mindste i tvivl om at jeg kan klare det :-) Der er så meget dreng over mig og samtidig så meget omsorg og kærlighed og min mand vil uden tvivl elske denne unge og den vil opleve en masse gode mennesker i sit liv :-) Jeg ser frem til mit "lille" projekt!! <3

Tak for denne gang. Bedste hilsner fra CK81. 

 

Tillykke med beslutningen. God vind!

- Linda