Jeg synes, det er en balancegang.
Egentlig synes jeg, at det er skønt for alle parter, hvis man kan snakke pænt sammen allesammen på trods af skilsmisse. Jeg ser omkring mig flere eksempler på, hvor eksmanden eller -konen fx afleverer børnene til de tidligere svigerforældre, hvis børnene alligevel skal direkte fra samvær til bedsteforældre, og så får man lige en kop kaffe og sludrer lidt. Det, synes jeg, må være dejligt for børnene at opleve - både direkte og indirekte. Det lille barn er alt andet lige en halvsøskende til dine børn, og jeg synes, man skal strække sig langt for at ens børn har mulighed for at opnå det bedst mulige forhold til deres far/mor/bedsteforældre/(halv)søskende mv.
Derudover synes jeg, at man skal passe på, hvad man forventer af folk. Du har introduceret dem til en mand og har sandsynligvis dengang forventet, at de behandlede ham som familie. Nu er du så gået fra ham og forventer således, at alle de følelser, som du inddirekte har påduttet din familie at have for det her menneske, skal smides i skraldespanden og glemmes.
Jeg har det svært med snakken om "at vælge side" - især når der er børn involveret. Her forudsættes det naturligvis at ingen af parterne har været ude i ekstremerne såsom vold, personfarlig kriminalitet el.l.
Jeg synes tilgengæld godt at bryllupsbilledet kunne tages ned. Igen - det er en balancegang, og jeg kan ikke se nogen tungtvejende årsag til, at det skal blive hængende.
Anmeld
Citér