Hej, jeg er ny herinde, men har fulgt med fra sidelinjen et stykke tid og fik nu behovet for at få "luftet ud" til andre i (måske) samme båd.
Jeg stoppede på p-piller i marts og mine cyklusser har siden været på først 91 dage, så 42 dage og pt er jeg på dag 43 i denne cyklus.
Herhjemme er ønsket stort, men samtidig ikke en pligt. Sker det, så sker det, har været tilgangen til PB, men må indrømme at tankerne flyver meget rundt og jeg kan ikke rigtig finde ro i det, når min krop slet ikke vil samarbejde. Hormonelt og humørmæssigt er jeg bare så uretfærdig pt :/ er jeg bare utålmodig? Den her ventetid på næste mens, nu hvor testen har været negativ og mine cyklusser forbliver så lange er bare så øv.
Andre med erfaringer fra lignende situation? Jeg har overvejet at kontakte læge, da der trods alt er gået et halvt år uden tegn på stabilisering?
Anmeld
Citér