Jeg har en veninde som også er min svigerinde. Hun er forlovet med min kærestes bror. Hun er 22 år gammel og han er 28. Han behandler hende af helvedes til! De har to børn. Den ene har han lige adopteret da den biologiske far ikke er inde i billedet. Den anden har de brugt donorsæd til da han har en sygdom der gør han ikke kan få børn.
De har været sammen i ca. 3 år.
Han hjælper hende aldrig derhjemme. Rører ikke en finger. Han smider tøjet og lægger sig på sofaen. Han snakker rigtig grimt til hende, kalder hende sjældent skat eller siger tak. Han tager sjældent en af børnene så hun lige får 5 minutters fred. Han vil aldrig ha sex med hende, hun må slet ikke røre ham. Hver gang hun prøver at være sød eller prøver at snakke om deres problemer ender det med han bliver sur, hun græder og han spørger hvorfor hun tuder. Og forleden satte hun foden ned efter et skænderi og sagde hun snart pakkede sine ting og flyttede hvis der ikke kom andre boller på suppen. Han spurgte hende så om han skulle hjælpe med at pakke?! Hun trak så i land, hun er så bange for han er ligeglad hvis hun rent faktisk tager børnene og flytter.
Hun er meget ked af det, men viser det ikke.
Hvordan pokker kan jeg hjælpe hende hvis jeg overhovedet kan det?! Hun er ung! Hun kan jo ikke leve uden sex, hjælp i dagligdagen med 2 børn, kærlighed og tid udenfor hjemmet uden børnene engang imellem. Jeg ved samtidig heller ikke om jeg overhovedet kan råde hende til noget når han er min kærestes bror... Kom med jeres input please, det gør fandme ondt at se på! Og er sikkert endnu værre st være i!
Anmeld
Citér