Jeg finder det dybt problematisk, at hun bruger sin baggrund som led i et politisk, ideologisk korstog. Og at visse liberale politikere er parate til at bruge hendes private oplevelser som udtryk for generelle tendenser. Det er i sig selv en uhørt forenkling af virkeligheden.
At det så viser sig, hun bevisligt har fordrejet sandheden og eksempelvis i strid med fakta fremstillet sine gamle klassekammerater som uuddannede og på offentlige ydelser, understreger blot, hvor farligt det er at tage ét subjektivt udsagn som kendetegnende/karakteriserende for en hel befolkningsgruppe.
Jeg hilser det velkomment, at Gyldendal nu har udbedt sig en redegørelse fra hende, men både de og Zetland skulle have været mere kildekritiske fra start.
Hun er uden tvivl et skadet barn med triste oplevelser i bagagen, men noget pålideligt vidne er hun ikke, og det skulle man ikke have fremstillet hende som. Slet ikke i politisk regi.
Jeg fandt det, som så mange andre, spændende og lærerigt at læse Yaha Hassans beretninger fra en verden, jeg ikke har det store indblik i, men det går altså galt, når man ophøjer enkeltpersoner til sandhedsvidner.
Anmeld
Citér