Føler mig trist, irriteret og skuffet
Har haft nogle meget travle uger og manden har haft fri og haft børnene en del. Har været forstående men nu hvor han stadig har fri og børnene været afsted sker der stadig for lidt. Han blev irriteret over mødet med ergo i morgen, at han må klare det med den yngste, selvom jeg skal på jobcenter
Kommer i dag hjem fra behandling med den yngste. Uden at ha fået besked er manden gået ind for at sove. Vi er bagud med 1000 ting og jeg kan ikke komme videre før jeg har handlet. Manden har igen igen ikke givet besked om at de har tømt køleskabet for mælk. Køber 15-20 liter om ugen og nogle gange mere.
Vi kæmper med økonomi men rygning og spil skal han da have lov til. Om 1 mdr har vi 10 års dag og han virker ikke ikke til at vi som sådan skal noget og fejer mig af når jeg vil snakke med ham. Føler vi mister hinanden og er så ked af rigtig mange små ting. Når jeg siger noget bliver han sur og så skal jeg have ondt af ham. Så føler intet jeg kan sige.
Er ked og frustreret og føler vi kæmper med hver sit istedet for at samarbejde. Føler jeg drukner og har lige nu lyst til at løbe fra det hele men det hjælper jo ikke noget. Men er skuffet og føler mig meget påvirket af jeg føler vi lever hver for sig og jeg skal tage initiativ til alt. Jeg orker det ikke mere og er gået død. Kan slet ikke overskue det og ikke overskue at når jeg beder om hjælp bliver det vendt over på ham som at han ikke orker og jeg skal tage hensyn osv osv føler han manipulerer
Føler at fordi jeg har nogle fysiske begrænsninger åh så er det synd for ham og han kæmper og kan så deraf te sig som han vil. Ved ikke hvad jeg skal gøre og hvordan jeg skal kæmpe for at rette op.
Jeg prøver sådan at imødekomme ham og tage hensyn. Lade ham have sine interesser osv. Bla koster hans spil 200kr denne mdr.og han bruger en del tid på spillet.
Blev nok lidt rodet men er så svært at forklare når man er fyldt op og har ikke brug for at blive høvlet ned
Anmeld
Citér
