Svært ved farvel til far

Ja som overskriften siger har min datter rigtig svært ved at sige farvel til sin far, når hun har været hjemme hos ham. De ses ca hver 3. weekend fra fredag til søndag. Når hun om fredagen skal hjem til far kan det næsten kun gå for langsomt, og hun når knap at få øje på far før hun har sagt og vinket farvel til mig. Det i sig selv er fint nok, jeg elsker at hun er så glad for sin far og han for hende.

Men det gør ondt på mig når hun skriger og græder i mindst 15 minutter efter vi har sagt farvel til far og sat ham på bussen tilbage til kbh. Jeg bevarer roen og trøster og forsøger at signalere til hende at det er okay. - Og samtidig give plads til at det er ok at savne far.
Når først vi er helt hjemme og har fået overtøjet af er der ikke noget. Men jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for at gøre overgangen fra far til mor lidt lettere for hende.

Det blev vidst lidt rodet... Men det jeg mangler er lidt gode råd til at gøre det nemmere for min datter at håndtere overgangen fra far til mor. Eller bare høre fra andre der er/har været i en lignende situation.

Det kunne være det hjælper hvis de så hinanden lidt tirrer 

Meyer skriver:

Det kunne være det hjælper hvis de så hinanden lidt tirrer 

Det ville klart være at foretrække, men det er desværre ikke muligt da far ikke har tid og penge til at tage frem og tilbage fra københavn (Jeg bor i silkeborg) oftere.

MummiT skriver:

Det ville klart være at foretrække, men det er desværre ikke muligt da far ikke har tid og penge til at tage frem og tilbage fra københavn (Jeg bor i silkeborg) oftere.

Kunne du så ikke tage til København af og til med toget med hende evt en lørdag formiddag?

når hun bliver 4 år kan hun komme med dsb's børneguide, Det gør det hele lidt lettere, har selv en pige på nu 10, der rejser mellem landsdelene med børneguiden.

Liland skriver:

Kunne du så ikke tage til København af og til med toget med hende evt en lørdag formiddag?

når hun bliver 4 år kan hun komme med dsb's børneguide, Det gør det hele lidt lettere, har selv en pige på nu 10, der rejser mellem landsdelene med børneguiden.

 

Det er heller ikke rigtig en løsning da hun hader at køre i tog/bus og er for lang til klapvognen, så hun ville ikke få mulighed for at sove til middag. - Far har hende hjemme hos sine forældre lidt uden for Herning, når de ses, netop for at undgå at hun skal den lange vej med tog/bus. Det ville være et helvede for alle involdverede. Derudover har jeg heller ikke 500 kr ekstra til tog tur/retur, medmindre jeg skal gældssætte mig endnu mere, og det er ikke synderligt tillokkende. Havde økonomi og transport og alt det ikke været et issue havde jeg ikke tøvet et sekundt med at tage derover så de kunne være sammen oftere.

MummiT skriver:

Ja som overskriften siger har min datter rigtig svært ved at sige farvel til sin far, når hun har været hjemme hos ham. De ses ca hver 3. weekend fra fredag til søndag. Når hun om fredagen skal hjem til far kan det næsten kun gå for langsomt, og hun når knap at få øje på far før hun har sagt og vinket farvel til mig. Det i sig selv er fint nok, jeg elsker at hun er så glad for sin far og han for hende.

Men det gør ondt på mig når hun skriger og græder i mindst 15 minutter efter vi har sagt farvel til far og sat ham på bussen tilbage til kbh. Jeg bevarer roen og trøster og forsøger at signalere til hende at det er okay. - Og samtidig give plads til at det er ok at savne far.
Når først vi er helt hjemme og har fået overtøjet af er der ikke noget. Men jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for at gøre overgangen fra far til mor lidt lettere for hende.

Det blev vidst lidt rodet... Men det jeg mangler er lidt gode råd til at gøre det nemmere for min datter at håndtere overgangen fra far til mor. Eller bare høre fra andre der er/har været i en lignende situation.

Det er aldrig nemt at se en bus kører hvor ens far sidder i, jeg vil foreslå at han kommer hjem til dig med hende og selv siger farvel der. 

Sådan er det jo når man er en skilsmisse familie og bosætter sig i hver sin ende af landet. Det er barsk, men sådan er det. Du kan ikke gøre så meget andet end at være der for hende. Kan godt forstå hun bliver ked af og skal sige farvel til sin far. 

Ville virkelig undersøge mulighederne for at de kunne ses oftre. 

Det er heller ikke rigtig en løsning da hun hader at køre i tog/bus og er for lang til klapvognen, så hun ville ikke få mulighed for at sove til middag. - Far har hende hjemme hos sine forældre lidt uden for Herning, når de ses, netop for at undgå at hun skal den lange vej med tog/bus. Det ville være et helvede for alle involdverede. Derudover har jeg heller ikke 500 kr ekstra til tog tur/retur, medmindre jeg skal gældssætte mig endnu mere, og det er ikke synderligt tillokkende. Havde økonomi og transport og alt det ikke været et issue havde jeg ikke tøvet et sekundt med at tage derover så de kunne være sammen oftere.

kan godt se problemet

ved ikke om i bare har en mundtlig aftale eller om i har aftale igennem statsamtet.

men jeg taler af erfaring, vores første aftele var mundtlig, vi blev uvenner og sagen endte i statsamtet, her hedder det sig at begge forældre skal deles ligeligt om transporten.

det håber jeg selvfølgelig ikke sker for jer

men vær der for hende og kram hende ekstra meget, lav evt. et fotoalbum med billeder af hende og far, som i kan kigge i sammen, eller lav en aftale om at hun kan ringe og sige godnat eller godmorgen til ham, måske ikke hver dag, men hver anden, evt via Skype

 Herhjemme havde datteren en periode, da hun var 2-3 år, hvor hun bare var rigtig ked hver gang hun skulle sige farvel til far, men efterhånden gik det lettere og lettere.

nu er hun 10 og har selv ønsket at hun kun vil ned til hendes far hver 3. weekend

Liland skriver:

kan godt se problemet

ved ikke om i bare har en mundtlig aftale eller om i har aftale igennem statsamtet.

men jeg taler af erfaring, vores første aftele var mundtlig, vi blev uvenner og sagen endte i statsamtet, her hedder det sig at begge forældre skal deles ligeligt om transporten.

det håber jeg selvfølgelig ikke sker for jer

men vær der for hende og kram hende ekstra meget, lav evt. et fotoalbum med billeder af hende og far, som i kan kigge i sammen, eller lav en aftale om at hun kan ringe og sige godnat eller godmorgen til ham, måske ikke hver dag, men hver anden, evt via Skype

 Herhjemme havde datteren en periode, da hun var 2-3 år, hvor hun bare var rigtig ked hver gang hun skulle sige farvel til far, men efterhånden gik det lettere og lettere.

nu er hun 10 og har selv ønsket at hun kun vil ned til hendes far hver 3. weekend

Vi har "bare" en mundtlig aftale, men var inde og se på statsamtets hjemme side i forhold til hvem der skal betale transport når den ene forældre flytter langt væk (han boede i Herning indtil for et år siden), og kom frem til at den forælder der flytter selv skal stå for mer-udgiften. Derfor betaler han selv for sin billet frem og tilbage fra kbh, og jeg betaler den ene vej fra Silkeborg til Herning. 

Vi er gode til at ringe, så de kan snakke sammen ind i mellem, når vi lige kan fange hinanden. - Far har skiftende arbejdstider, så det er ikke altid han er hjemme inden hun skal i seng. 

Men ja, så må jeg bare forsøge at trøste og give plads så godt som jeg kan. 

merethe skriver:

Det er aldrig nemt at se en bus kører hvor ens far sidder i, jeg vil foreslå at han kommer hjem til dig med hende og selv siger farvel der. 

Det var et godt foreslag, det vil jeg spørge om han er villig til. Tusind tak.