Dagens tur i jobcafe i går, endte med tårer.
Jeg er ledig fleksjobber og leder efter et job, desværre kun med 2 timer pr uge. Det er ikke meget og derfor udfordrende at få et arbejde. Jeg har både fysiske og psykiske udfordringer.
job at søge uopfordret har jeg nok af. Jeg har mange ideer til de ting jeg kan bidrage med, og har allerede sendt en del ud, og også langt flere job end der er krævet (1 i ugen)
Jeg bad dog alligevel om sparring, da jeg tænkte at det ikke kunne skade.
Vi snakkede bla om hvad jeg søgte, og hun mente jeg var alt for bred i min vifte af jobmuligheder. Jeg måtte fokusere på en linje jeg ville. Sagde at jeg jo kunne flere ting så ville jo ikke begrænser mine chancer. Det var åbenbart forkert, for trods jeg ingen udd har skulle jeg finde jobbet, hvor jeg har passion. Jeg sagde at det kan jeg finde i mange stillinger, og jeg hver gang virkelig håber og synes det job jeg har sendt er spændende. Ser det netop som en egenskab at kunne finde flere typer jobs, og gøre dem alle interessante.
Det var forkert og en dårlig undskyldning. skal så lave liste over alle funktioner jeg kan og en liste over en bestemt type firmaer i en radius af 15 km
Jeg har bla søgt på hotel og da jeg har afleveret i receptionen, mener hun var spild af tid da de fleste bliver smidt direkte i skraldespanden. De skulle sendes til chefen. Jeg skulle gøre mere ud af at sælge mig selv og må indrømme at det har jeg det utrolig svært med. Hun blev ved at presse på og jeg sagde at jeg netop har nogle psykiske ting (nævnte diagnose) som gør at jeg ikke bare kan gøre sådan.
Mit netværk skulle også involveres og der er nogle punkter hvor vi bare ser tingene forskelligt. De siger på kurset man skal gøre sådan som man er og være sig selv, da det ellers er at lyve for en kommende arbejdsgiver og de vil gennemskue det.
Hendes måde at tale og måden det hele foregik på var virkelig frustrerende. Jeg har 2 timer en gang i ugen at gøre godt med, men lige nu er jeg på kursus 3 timer og derudover skal jeg indtaste de jobs jeg søger, og indtaste bog om aktivitet, det jeg har tænkt at gøre og vinke af når jeg gør helt ned i detaljer. Derudover skrive ansøgninger og undersøge virksomheder osv. Hvilket er ved at være for meget. Kan mærke det påvirker herhjemme bla psyken og fysisk har jeg mere ondt og det tager enormt meget energi.
Jeg føler mig så overfuset og uduelig og hun foreslog 2 steder jeg kunne søge, sagde at jeg lige havde søgt, og så måtte vi bare lave nogle nye ansøgninger. Ved ikke engang endnu om det har givet noget.
Jeg kunne ikke få svar på mine spørgsmål bla om praktik da jeg blev fejet af inden nogle ting der er relevante for min søgning.
Derudover skal man åbenbart være fræk og kontakte det sted man søgte 2 uger efter og prøve at sælge sig selv og henvise til at man har søgt. Det har jeg det ikke godt med, at skulle være på den måde. Jeg er på ingen måde en sælger type, på den måde.
Føler mig mere tromlet ned end at jeg fik nogen former for hjælp. Jeg blev så ked af det at det endte med at jeg forlod lokalet grædende.
Hvor er det grænseoverskridendeog føler det nu helt håbløst at få et job. For jeg frygter jeg gør alt forkert, og ikke formår at være det som skal til.
Til mødet med sagsbehandler var der nærmest ikke det de ikke kunne gøre for at hjælpe, mentor og alt muligt. Det er godt nok langt fra hinanden de 2 ting.
