grinny skriver:
Lørdag aften måtte vi forbi fødegangen. En hel dag med smerter i maven og manden sagde til sidst at nu kører vi altså!
Vi ankom og blev vist til stue 102 - samme stue hvor vi fik beskeden, samme stue hvor jeg fødte Isaac! Det var så underligt at ligge der. Det var på den stue mig hjerte blev delt i tusind stykker og det var den stue hvor min søn blev revet væk fra mig. Den virkede så meget mindre end den gang.
Hun kunne selvfølgelig ikke finde lillepigens hjerte og det tog mange forsøg før CTG'en reagerede på hende. Jeg havde mærket hende sparke på vej til fødegangen, men alligevel panikkede jeg, tog Johnni's hånd og tårene løb bare ned af mine kinder - tænk nu hvis!?! Men hjertet var der og det slog så fint så fint 
Hun begyndte også at tæske løs derinde da CTG'en blev strammet til og hele den time jeg lå og fik kørt strimmel 
Vi fandt grunden til de konstante mavesmerter - regelmæssige plukveer som kommer med cirka 1 minuts mellemrum og varighed på omkring 2 minutter.
Livmoderhalsen og stadig okay i længde, men er begyndt at åbne mig langsomt, så nu må vi se hvor længe lillepigen vil være derinde!
Er i dag 32+0 så det er altså stadig for tidligt at hun vil ud! Så nu er det nærmest konstant hvile for at mindske plukveerne!
Og lige et billede fra i dag 
Puha sikke en forskrækkelse. Hvor er jeg bare glad for at høre at alt er iorden trods. Kan simpelthen godt forstå at I var helt derude med tankerne og følelserne.
Håber virkelig at der nu ikke er flere bange anelser, men at den resterende tid som gravid bliver lidt mere problemfrit.
Husk masser af hvile. Lyt til kroppen
kæmpe krammer til jer
