Enlige, må jeres børn møde jeres venner?

Efter jeg er blevet enlig, har jeg fået nye venner som ikke har børn. Mine børn er vokset op med at mødes med mors og fars venner med børn. Men jeg er ikke så god til det der med at de skal møde mine single venner der ikke er vandt til børn selv om de feks tit spørg om vi ikke skal ta i biografen eller lege park med mine børn. Jeg kan mærke at de gerne vil ind i mit liv og lære mig at kende både som ene person og som mor. Dette er både mænd og kvinder. Men er det ok og hvornår? 

Anonym skriver:

Efter jeg er blevet enlig, har jeg fået nye venner som ikke har børn. Mine børn er vokset op med at mødes med mors og fars venner med børn. Men jeg er ikke så god til det der med at de skal møde mine single venner der ikke er vandt til børn selv om de feks tit spørg om vi ikke skal ta i biografen eller lege park med mine børn. Jeg kan mærke at de gerne vil ind i mit liv og lære mig at kende både som ene person og som mor. Dette er både mænd og kvinder. Men er det ok og hvornår? 

Selvfølgelig er det okay, du må da introducere dine børn for hvem som helst du finder passende, børn eller ej 

Troldemommi skriver:

Selvfølgelig er det okay, du må da introducere dine børn for hvem som helst du finder passende, børn eller ej 

Selfølgelig har du ret. Men alligevel er jeg sådan, mine børn har kun mødt blivende venner som jeg feks har kendt i 10 år og som bliver der altid forhåbentligt, nye venner ved man jo ikke om bliver. Og jeg frygter at de tar skade ved at møde folk som måske kun er i mit liv så længe jeg går i skole med dem, og de så er ude af mine børns liv igen om to år når vi alle skal videre fra uddannelse osv. Vil helst ikke ha mine børn tar skade. Samtidig tænker jeg at gode oplevelser kan man vel ikke få for mange af selv om det måske ikke er med folk der "bliver i familien" ? 

Anonym skriver:

Selfølgelig har du ret. Men alligevel er jeg sådan, mine børn har kun mødt blivende venner som jeg feks har kendt i 10 år og som bliver der altid forhåbentligt, nye venner ved man jo ikke om bliver. Og jeg frygter at de tar skade ved at møde folk som måske kun er i mit liv så længe jeg går i skole med dem, og de så er ude af mine børns liv igen om to år når vi alle skal videre fra uddannelse osv. Vil helst ikke ha mine børn tar skade. Samtidig tænker jeg at gode oplevelser kan man vel ikke få for mange af selv om det måske ikke er med folk der "bliver i familien" ? 

Selvfølgelig tager dine børn ikke skade af at møde dine studiekammerater.

Så skulle de da f.eks blive traumatiseret for livet når de skifter fra vuggestue til børnehave til skole og mister - egne - gode venner undervejs.

At du har en varierende omgangskreds er da bare en helt almindelig faktor i livet.

modesty skriver:

Selvfølgelig tager dine børn ikke skade af at møde dine studiekammerater.

Så skulle de da f.eks blive traumatiseret for livet når de skifter fra vuggestue til børnehave til skole og mister - egne - gode venner undervejs.

At du har en varierende omgangskreds er da bare en helt almindelig faktor i livet.

Det er også sådan jeg tænker, feks var de i biffen den anden dag med skolen fordi en 4 ugers vikar stoppede. Og det er jo ik meget anderledes end en biffen tur med en af mine venner/veninder de kun møder et par gange? Men samtidig så har både min mor og veninder printet ind i min hjerne at det er et svigt at lade dem møde folk der ikke bliver i deres liv. Altså det er jo ikke fordi jeg vil lade dem blive mega knyttede til folk, og så rive folk ud af deres liv. Men mine børn er store nok til selv at rende rundt i feks legeland så det kunne være rart at kunne ta nogle venner med til at skubbe gynger og så snakke med når ungerne alligevel forsvinder ud og leger og kun kommer tilbage efter mad og drikke.  Jeg er nok bare en pylre fims. 

Anonym skriver:

Selfølgelig har du ret. Men alligevel er jeg sådan, mine børn har kun mødt blivende venner som jeg feks har kendt i 10 år og som bliver der altid forhåbentligt, nye venner ved man jo ikke om bliver. Og jeg frygter at de tar skade ved at møde folk som måske kun er i mit liv så længe jeg går i skole med dem, og de så er ude af mine børns liv igen om to år når vi alle skal videre fra uddannelse osv. Vil helst ikke ha mine børn tar skade. Samtidig tænker jeg at gode oplevelser kan man vel ikke få for mange af selv om det måske ikke er med folk der "bliver i familien" ? 

Mennesker vil komme og gå i hele deres liv og det tror jeg bestemt ikke er noget de vil tage skade af