Den er svær, men tænker for det første at man skal huske på at gæld til den offentlige kan være tusind forskellige ting og ikke kun fordi man har snydt systemet.
Det kan være biblioteksbøder - (jeg fandt f.eks. først ud af længe efter jeg havde fået en bøde, at man i århus nu skal ind på deres hjemmeside og betale med dankort) - og skal man bruge tid og penge på at indkræve de 20kr folk skylder der.
Det kan være for meget udbetalt af den ene eller anden grund - og hvor man måske havde brugt pengene i god tro.
Det kan være parkeringsbøder - og ja de kan godt blive fjernet fra bilen uden man ser dem - og så har man jo ikke haft mulighed for at betale dem.
Og som andre siger - så vil en stor del af denne gæld der eftergives faktisk være renter og rykkergebyrer - som jo godt nok stadig er gæld, men jo ikke har noget at gøre med hvad man har skyldt i sin tid.
Jeg tænker ikke at man eftergiver gælden, hvis ikke den enten er for dyr at inddrive - eller forældet.
At det er nået dertil er jo trælst - og nu prøver man så at rette op - men personligt tænker jeg at det er bedre at man bruger tid og penge på at få det hele til at køre fremover end at sidde og opkræve biblioteksbøder
Anmeld
Citér