Han er den helt rigtige

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

958 visninger
3 svar
12 synes godt om
25. august 2016

S.S.Robin

Godaften i skønne baby.dk brugere.

Jeg har bare lige brug for at dele min lykke med jer alle.

Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år, vi mødte hinanden forholdsvist sent, men lige fra første gang vi så hinanden var vi bare uadskillelige. Vi boede i hver sin ende af landet og der gik heller ikke mere en 2 mdr. før vi flyttede sammen.

Vi har senere købt hus og en forlovelse er det da også blevet til. Vi har ikke travlt, andet end at vi gerne vil have børn, hvilket vi desværre skal have hjælp til, om 25 kg.  

Men igennem alt det her rod med udredning og kampen mod kiloene så har jeg altid haft min støtte ved min side. Han kan VIRKELIG pisse mig af nogen gange, men vi skændes aldrig sådan rigtig. Kommunikationen er helt i top. 

Han er den eneste rigtige for mig, og jeg kan ikke vente med at få en familie med ham. Selvom det måske ikke lykkedes så skræmmer det mig ikke at det kun skal være ham og jeg resten af livet. Jeg siger til ham hver dag at jeg elsker ham. Han forkæler mig alt for meget til tider. 

Jeg synes tit de opslag der er i kategorien parforhold handler om problemer og mistillid. Nogen gange tror jeg vi damer skal se lidt mere ind ad og lige trække vejret dybt. Husk på hvad i har og sæt pris på det. 

Håber der er andre her inde der er lige så heldige at have deres bedsteven ved deres side hver dag i de gode og dårlige tider 

I skal være mere end velkommen til at bruge tråden til at fortælle om Ham/Hende som betyder aller mest for jer og som er istand til at give det kram der siger "det hele skal nok gå" 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. august 2016

Pianisten

Hvor er det dejligt at læse sådan en positiv tråd - du har helt ret i at der alt for ofte er fokus på de dårlige ting i forholdet.

Jeg vil egentlig også gerne dele ud af min glæde over at have fundet det som i mine øjne er den perfekte fyr. Vi lærte faktisk hinanden at kende på noget så kikset som Tinder, og da vi begge lige var kommet ud af nogle seriøse forhold, var vi enige om at vi bare skulle være venner med fordele. Det var nogle hede måneder Efter noget tid blev vi dog begge klar over at vi faktisk ikke kunne undvære hinanden - og at vi ligeså godt kunne give efter, nu vi alligevel opførte os fuldstændigt som kærester. Der var så desværre nogle lidt uheldige ting som gik ind og ødelagde det lidt for os, men vi har overvundet det sammen, og jeg føler på en måde at alting sker af en årsag - og årsagen har nok været at situationen skulle føre os tættere på hinanden. For det er vi i den grad kommet - føler virkelig jeg står stærkt i livet sammen med ham. Vi har mange fælles interesser, men samtidig gør vores 11 års aldersforskel også at vi har en masse individuelt. Elsker at han bakker mig op i alt hvad jeg gør, både arbejdsmæssigt og i min fritid. Han får mig til at smile og grine hver eneste dag. Vores humor svinger SÅ godt, og vi har sådan en rigtig intern kommunikation som INGEN andre forstår Det er fantastisk. Han lytter med glæde til alt mit mærkelige bavl og han ser mig intenst i øjnene når jeg snakker til ham. Føler virkelig at jeg har fundet en som ser mig som et helt menneske, og ikke bare som en selvfølge - og dét er i min optik nøglen til et langt og sundt forhold.

Der er ingen tvivl om at han skal være far til mine børn. Nu er jeg så heldig at jeg har set ham mange gange med sin datter når vi har hende hver anden weekend, og han er intet mindre end fantastisk. Han går ALL in for at sørge at hun har det godt, og han er SÅ god sammen med hende. Og så ville jeg lyve hvis jeg sagde at han ikke har gode gener

Glæder mig sådan til at det lykkedes at blive gravid. Glæder mig til at dele alle de glæder med ham

Anmeld Citér

26. august 2016

grinny

Vi kvinder forventer desværre bare tit for meget og ser tit kun deres fejl! 

Min mand og jeg kan skændes som hund og kat. Vi kan være uenige om så mange ting og jeg hader den måde han fylder opvaskemaskinen på! 

Men han har ikke fejl og mangler, han har bare en anden måde at gøre tingene på - og lige som han skal indordne sig, så skal jeg også! 

Han var der 100% da vi mistede vores søn.

Han var der de 2 1/2 år vi kæmpede for en lille ny.

Han var der da jeg skulle tabe 30 kg! 

Han har aldrig en eneste gang sagt at det var min skyld vi ikke kunne få hjælp med det samme, selvom det faktisk var min overvægt!

Han lader mig altid vide at jeg er elsket, smuk, at han er stolt af mig og han elsker at jeg bærer hans barn!

Alt det jeg får af ham kan slet ikke sammenlignes med, at han er dårlig til at fylde en opvaskemaskine 

Anmeld Citér

27. august 2016

S.S.Robin

grinny skriver:

Vi kvinder forventer desværre bare tit for meget og ser tit kun deres fejl! 

Min mand og jeg kan skændes som hund og kat. Vi kan være uenige om så mange ting og jeg hader den måde han fylder opvaskemaskinen på! 

Men han har ikke fejl og mangler, han har bare en anden måde at gøre tingene på - og lige som han skal indordne sig, så skal jeg også! 

Han var der 100% da vi mistede vores søn.

Han var der de 2 1/2 år vi kæmpede for en lille ny.

Han var der da jeg skulle tabe 30 kg! 

Han har aldrig en eneste gang sagt at det var min skyld vi ikke kunne få hjælp med det samme, selvom det faktisk var min overvægt!

Han lader mig altid vide at jeg er elsket, smuk, at han er stolt af mig og han elsker at jeg bærer hans barn!

Alt det jeg får af ham kan slet ikke sammenlignes med, at han er dårlig til at fylde en opvaskemaskine 



Hahaha ååh ja!!! Den opvasker!!! Jeg har det på præcis samme måde. Vi er heldigvis blevet enige om at min måde giver mere mening til gengæld så er vi også enige om hvordan jeg ikke skal slå græs med mindre han simpelthen ikke kan. Jeg ødelægger vidst hans system hihi 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.