Flere børn eller ej...

Åhhhh, har 1000 tanker... Skal vi have 1 mere eller ej.. Er SÅ MEGET i tvivl 

Har 2 helt fantastisk piger, sunde og raske, meget nemme, altid kærlige og søde. Helt igennem fantastiske børn 

Men mit hjerte siger bare, at vi ikke er færdige. Der mangler en..

Men så melder tankerne sig.. Hvad hvis en lille ny ikke er sund og rask? Hvad hvis det er et kolikbarn? Hvad nu hvis det er en lille der slet ikke vil sove eller noget? Hvad vil pigerne sige til det? 

Det hele vil være meget nemmere, hvis der ikke kommer en lille ny. Tænker fritidsinteresser, skole osv. Men igen, føler der mangler en..

Hvordan pokker tager man dette valg, for hvis lille ny fejler noget, eller er meget krævende, vil det jo helt klart tage tid og opmærksomhed fra pigerne, så de føler sig sat til side.. Vil det være "det værd".. 

Men hvis lille ny er lige så fantastisk som de 2 store, vil det jo være en kæmpe gave mere her i livet 

Hvordan pokker har i andre taget beslutningen om dette?

skal lige siges, at grundet alder skal beslutningen snart tages..

Ud fra det du skriver, der havde jeg fået en mere, hvis jeg selv skulle vælge <3 

Har en veninde som kalder barn nummer 3 for fordi jeg har lyst, og hun har ret. Der er ikke nogle af de argumenter som man brugte da man gik fra en til to der kan bruges. Nr tre fordi man har lyst, elsker at have tre børn, og vores Nr tre fuldendte vores familie, og alt her i livet har risiko. 

Anonym skriver:

Åhhhh, har 1000 tanker... Skal vi have 1 mere eller ej.. Er SÅ MEGET i tvivl 

Har 2 helt fantastisk piger, sunde og raske, meget nemme, altid kærlige og søde. Helt igennem fantastiske børn 

Men mit hjerte siger bare, at vi ikke er færdige. Der mangler en..

Men så melder tankerne sig.. Hvad hvis en lille ny ikke er sund og rask? Hvad hvis det er et kolikbarn? Hvad nu hvis det er en lille der slet ikke vil sove eller noget? Hvad vil pigerne sige til det? 

Det hele vil være meget nemmere, hvis der ikke kommer en lille ny. Tænker fritidsinteresser, skole osv. Men igen, føler der mangler en..

Hvordan pokker tager man dette valg, for hvis lille ny fejler noget, eller er meget krævende, vil det jo helt klart tage tid og opmærksomhed fra pigerne, så de føler sig sat til side.. Vil det være "det værd".. 

Men hvis lille ny er lige så fantastisk som de 2 store, vil det jo være en kæmpe gave mere her i livet 

Hvordan pokker har i andre taget beslutningen om dette?

skal lige siges, at grundet alder skal beslutningen snart tages..

Been there, done that.

Jeg var heller ikke færdig efter nr 2, så grundet alder blev beslutningen hastet lidt uigennemtænkt igennem - 3 uger senere var jeg gravid.

Efter nr 3 var jeg næsten sikker på, at vi ikke skulle have flere, men tvivlen var der. Jeg arbejdede rigtigt meget med mig selv - og nåede til accept af, at det var slut og var egentlig lettet.

Et par år senere observerer manden træthed fra min side, og jeg tager nervøst en test, jeg er fuldstændig i chok over de 2 streger og vil snakke abort med manden, der er fuldstændig afvisende.

Grundet min høje alder går jeg i nogle uger og afventer spontan abort, men det sker aldrig og må gå til læge og starte hele cirkusset forfra, jeg orkede det faktisk ikke. 

Graviditeten var lort modsat de andre gange, megamange komplikationer og kontroller og ekstra skanninger og indlæggelser og subakut kejsersnit (med sterilisation, yeah!), efterfølgende indlæggelser og bøvl.

Jep, du har gættet det, jeg elsker selvfølgelig mit barn lige så højt som de andre, men er SÅ færdig med spædbørn og glæder mig til de alle bliver lidt ældre.

Spørg dig selv, om det bare er det "hyggelige/sjove" ved graviditet og baby, du savner - for det kan hurtigt vende til noget helt andet. 

Vi stod med samme dillemma for nyligt fordi vi ik følte os afklaret med de tre børn vi har. Vi valgte udfra at vi ved vi ik vil fortryde endnu  et barn, men at risikoen for at vi fortryder ik at få et barn mere er meget til stede. Min alder presser også på beslutningen. Men timingen er ik god, men det ka vi ik gøre det store ved og som vi siger man tilpasser sig jo omstændighederne. Er gravid nu i 8-9 uge og er enormt syg af kvalme, mere end de andre gange og er afklaret med at det blir sidste gang for ka godt mærke kroppen tager hårdt på det denne gang. Men ja man ska ha afvejet de tanker man gør sig og finde ud af hvad vejer tungest. Fornuft er vigtigt, men man ska virkelig huske at lytte til hvad hjertet siger og ja alle valg vi træffer indebærer en risiko vi ska være villige til at medregne.