Eksperthjælp: Dreng på 3 prøver græser af...

Linda Stæhr

Hej Linda

Jeg tænker at vores mange spørgsmål nok skal stilles til dig.
Lidt generel information tænker jeg at du gerne vil have, for at kunne forstå vores situation.
Min kæreste har en søn på nu 3 år og 4 måneder, min kæreste og jeg har været sammen siden hans søn var 8 måneder gammel, så han kan ikke huske at det nogensinde har været anderledes. Hans søn bor hos sin mor, og han er så ved os fra torsdag- mandag hver anden weekend.

Det skal så siges at drengens mor ikke vil samarbejde med os omkring noget som helst, med mindre hun får det som hun vil have det. Dertil har min kæreste været til møde på kommunen fordi drengens mor er blevet indberettet for at tage stoffer, og ryge hash når hun har drengen. Denne sag er 5 måneder gammel, og den er stadig kørende.

Her hjemme hos os er der sket det nye, at jeg er gravid og at min kærestes søn jo derfor skal være storebror. Vi har informeret både hans mor omkring dette, for halvanden måned siden, og vi har efterfølgende været hjemme hos ham og hans mor og snakket med drengen om at han skal være storebror. Moderen siger hun har snakket meget med ham om hvad det betyder at jeg er gravid og at han skal være storebror. Han virker til at være rigtig glad for at skulle være storebror, og både spørger om han må nusse maven og spørger om han sparker og om det gør ondt osv.

Nu er det så sådan at vi har haft ham på ferie i 21 dage, hvilket vi begge mener er meget længe for en dreng på 3 år, men dette insisterede drengens mor på da hun ihvertfald skulle ud at rejse, og det er så hvad det er.

Nu sidder vi bare tilbage med så mange spørgsmål omkring hans søns opførelse og væremåde.
Han var rigtig glad for at se os, som han plejer at være og lige pludselig i løbet af et splitsekund så var han sur på mig, Han sagde mindre søde ting til mig, så som, "jeg er træt af dig" og " du skal ikke hjælpe mig", " du er dum" og "jeg kan ikke lide dig" osv. osv. Han er utrolig langt fremme i sit sprog, og utrolig god til at udtrykke sig, dette har han været længe. Og det er først nu at vi oplever at han siger sådanne ting til mig.

Hvis han f.eks siger at han vil have en banan og jeg siger at det kan han ikke få, for vi skal spise lige om lidt, så flipper han fuldstændig ud, råber og skriger. Han bliver så sur og hidser sig så meget op, at vi har oplevet at han får blodspringninger i huden rundt om øjnene.

Han er begyndt på at hvis jeg siger "Jeg vil ikke have at du smider med dit legetøj" så siger han "Jeg vil ikke have at du smider med DIT legetøj" Han svarer igen hele tiden uanset hvad man siger til ham. Hvis jeg spørger om han vil have en is eller en slush ice, så siger han "Du må ikke få nogen".

Hvis jeg spørger hvad han har lavet ude ved olderne, eller ude ved farmor, så kigger han ondt på mig, svarer mig ikke og vender enten ryggen til mig eller går uden at svarer.

Hvis hans far skælder ham ud over at han f.eks ikke sidder stille ved bordet når vi skal spise, så siger drengen "Du er dum" til mig. Hvilket ikke giver mening, når jeg ikke blander mig når hans far skælder ham ud.

Derudover så hvis vi tager nogle steder eller vi har besøg af familie eller venner, så tror han at han kan te sig som han har lyst til, spytter på gulvet, bider, slår og sparker os, og de andre børn. råber og skriger, smider med sit legetøj. Siger alle er dumme og at de andre børn ikke må lege med hans legetøj. Råber dem op i hovedet og siger at det er ham der bestemmer.

Hvis han f.eks. har været ude ved sin farmor uden os og han bliver afleveret hos os, så vil han ikke sige hej til mig eller svarer mig når jeg spørger om han har hygget sig.

Når han slå, bider, spytter på gulvet, så får han en time out på en stol inde i spisestuen. Hvor han stadig kan se os og vi kan se ham, uanset om vi har gæster eller ej.

Når han bliver ved og ved og ved en hel dag, bliver min kæreste og jeg så sure og frustreret og trætte at det ender med at en af os råber af ham, eller at han bliver lagt i seng.

Vi har prøvet både at spørge ham hvorfor han reagere sådan, hvorfor jeg er dum, hvorfor han slå, bider og sparker. Vi har prøvet at ignorere når han slå, eller siger ting om mig. Vi har prøvet kun at reagere på alle de positive ting han gør, og alle de ting han er gode til.

Vi føler vi har brugt hele 21 dage på at skælde ud, og skælde ud og skælde ud og på time outs. Jeg tror vi har haft måske 3 dage hvor vi ikke har haft nogle problemer.

Vi forstår ikke helt hvor den her fjendtlighed over for mig kommer fra, og vi aner ikke hvad vi skal gøre. Jeg er SÅ ked af at han pludselig er så fjendtlig overfor mig. Kan det have noget med min graviditet at gøre? Hans mors fjendtlighed over for mig? At vi bliver sure på ham? Er det en fase?

Jeg håber du kan finde rundt i min lange besked, og at du kan hjælpe med lidt råd.

Med venlig hilsen
En meget ked af det papmor og hendes kæreste.

Lindas svar

Kære skønne vedholdende papmor

STORT tillykke! Drengen er åbenbart blevet så TRYGGE ved dig og faren, at det er jer der får alle problemerne. Tag det som en kompliment og træk vejret dybt! I gør det godt. Hold ud!

Jeg fornemmer at denne dreng er bange for at miste relationen til dig! Giver det mening når jeg siger det. Du venter et barn – måske en som vil tage hans plads?! Du har fået en enormt stor plads i hans hjerte – og han har sandsynligvis allerede oplevet at blive svigtet af den første kvinde i sit liv (mor) – vil du mon gøre det samme. I den kontekst bliver han NØDT til at prøve dig af for at se om du bliver der. ØV dig i at sætte ord på at han kan regne med dig fx: ” Jeg bliver lige her hos dig, du skal stoppe med at slå, men jeg er lige her” eller ” Jeg glæder mig til lillebror/søster kommer ud, så vi kan deles om ham, dig og mig” eller ” Du ser SÅ sur ud lige nu, men jeg elsker dig!”  

Sådan får I færre konflikter igen

1. Vis I elsker ham inde bag alle de provokerende ting han gør.

Flot at I forsøger at fokusere på de positive ting. Prøv samtidig at komme konflikterne så meget som muligt i forkøbet ved at vælge tidspunkter og aktiviteter der giver FÆRREST konflikter og dvæl så længe og hyggeligt i dem! Her gælder alle kneb for at vise drengen, at I elsker ham og vil ham det bedste (som jeg også kan høre I forsøger).

1. Se hans reaktioner som rationelle - og som udækkede behov

Der er noget, der ikke virker i denne drengs verden. Måske bekymring over at skulle dele jeres kærlighed med en lillebrors/-søsters, måske et råb om hjælp pga problemer hjemme hos mor, måske at han bare er i en fase med behov for at afprøve om ham kan regne med jer (at I ALTID bliver hos ham uanset hvor ulidelig han bliver)... Vi ved det ikke og finder måske aldrig ud af det.

Allier jer med pædagogerne aktivt, måske de har vinkler på sagen? Hvis der allerede kører en sag er det ikke sikkert I kan ændre hans hverdag med mor væsentligt, med mindre I får en fornemmelse af at han er i akut knibe derhjemme, så skal I nemlig ikke vente med at ringe til kommunen… Tal evt. uanset med de relevante myndigheder, der har sagen.

1. Giv drengen det han kræver.

Denne dreng kræver grænser. Tydelige forudsigelige grænser: Giv ham grænser: " Jeg vil have at du... (gør det og det), så vi kan... (spise/hygge/sove)" Vis det med kropssproget.

Giv ham 1-2 chancer for at gøre det I siger (eller stoppe med at gøre det I siger) og få det derefter til at ske. Fx hvis han ikke vil sætte sig ned. Så siger I det 1, højst 2 gange. 3. gang I siger det, så sætter I ham fysisk ned.

Vælg jeres kampe og krav: Kræv kun ting af ham, I kan få til at ske (fx kan I ikke tvinge ham til at spise/sove/være ikke-vred).

Hvis han er til fare for andre eller sig selv eller ødelægger ting skal I gribe ind straks. Vis ham, hvad I kan acceptere og hvad I ikke kan acceptere. Nogle ting kan fjolles væk - men det er hverken værdigt for jer eller for drengen, hvis alting bliver fjol. Find en god balance.

Det var mine tre svar for i dag. Håber I finder håb og muligheder.

Jeg ønsker jer alt det bedste

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk