Sige det, uden at såre hende...

Kære piger 

Jeg er gravid for 2. Gang og er overlykkelig. Det er et ønskebarn, ligesom vores første var. 

Jeg har dog en søster, som i årevis har forsøgt at blive gravid og udredningerne har vist at ingen af dem (hverken hende eller manden) fejler noget. De kan bare ikke blive gravid.  

Da jeg fortalte hende jeg var gravid første gang, begyndte hun at græde fordi hun var lykkelig på mine vegne. 10 min senere græd hun fordi hun sagde at hun var bange for at de aldrig fik børn. 

Det er så 3 år siden at jeg fortalte hende nyheden og de kæmper stadigvæk. Mange gange bilder hun sig selv ind at hun har gravditetssymptomer og når menstruationen kommer, bryder hendes verden sammen endnu en gang. Det tager virkelig hårdt på hende hver eneste gang. 

Nu skal jeg igen fortælle hende at jeg er blevet gravid, men jeg er bange for at gøre hende ked af det endnu en gang. Jeg ved at hun vil glæde sig på mine vegne, men være meget ked af det på hendes egne, da alle andre omkring hende bliver gravide nemt. Det belaster mig så meget at jeg er begyndt at drømme om at jeg siger det til hende og hun bliver ked af det. 

Har I råd til hvordan jeg bedst kan fortælle hende nyheden? 

På forhånd tak 

Anonym skriver:

Kære piger 

Jeg er gravid for 2. Gang og er overlykkelig. Det er et ønskebarn, ligesom vores første var. 

Jeg har dog en søster, som i årevis har forsøgt at blive gravid og udredningerne har vist at ingen af dem (hverken hende eller manden) fejler noget. De kan bare ikke blive gravid.  

Da jeg fortalte hende jeg var gravid første gang, begyndte hun at græde fordi hun var lykkelig på mine vegne. 10 min senere græd hun fordi hun sagde at hun var bange for at de aldrig fik børn. 

Det er så 3 år siden at jeg fortalte hende nyheden og de kæmper stadigvæk. Mange gange bilder hun sig selv ind at hun har gravditetssymptomer og når menstruationen kommer, bryder hendes verden sammen endnu en gang. Det tager virkelig hårdt på hende hver eneste gang. 

Nu skal jeg igen fortælle hende at jeg er blevet gravid, men jeg er bange for at gøre hende ked af det endnu en gang. Jeg ved at hun vil glæde sig på mine vegne, men være meget ked af det på hendes egne, da alle andre omkring hende bliver gravide nemt. Det belaster mig så meget at jeg er begyndt at drømme om at jeg siger det til hende og hun bliver ked af det. 

Har I råd til hvordan jeg bedst kan fortælle hende nyheden? 

 

På forhånd tak 

nu har jeg selv været den der har grædt over at ikke kunne få børn, når nogen i min familie blev gravid.. Jeg tog det bedst da jeg fik det afvise anden gang over bedsked isted for face to face hvor der var andre.

Debatpigen. skriver:

nu har jeg selv været den der har grædt over at ikke kunne få børn, når nogen i min familie blev gravid.. Jeg tog det bedst da jeg fik det afvise anden gang over bedsked isted for face to face hvor der var andre.

Tak for dit råd. 

Jeg har i hvert fald overvejet at sige det til hende som den allerførste og når det kun er os to der sidder sammen. 

Den med beskeden skal jeg lige overveje...

Jeg har været i din søsters sko - og kan næsten blive helt ked af det over ar læse det du skriver. Stakkels hende - og stakkels dig. Stort tillykke med din graviditet.

Det bedste du kan gøre er at forsøge at rumme hendes sorg, for ked af det bliver hun uanset hvad. Ikke fordi hun ikke under dig det og elsker dig, men fordi det er så smertefuldt at blive konfronteret med, at man igen igen ikke selv får lov til at smage en lille bid af lykken.

Fortæl hende det gerne hurtigst muligt, og når I er alene. Sæt ord på at det er ok at hun har det svært og at du er ked af den "uretfærdighed" hun oplever. Spørg evt. om der er noget du/I kan gøre den kommende tid, for at hjælpe hende. Jeg havde det fx bedst med ikke at være tilstede når nyheden blev delt med andre, for så kunne de ligesom få lov at fejre i fred og jeg behøvede ikke at holde masken.

Du kan ikke fjerne hendes smerte, du behøver ikke at opmuntre hende - men du kan vise at du gerne vil forsøge at forstå. Hun er sikkert urimelig til tider - og hun er heldig at have en søster der gerne vil hjælpe hende.

Held og lykke med det hele!

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg har været i din søsters sko - og kan næsten blive helt ked af det over ar læse det du skriver. Stakkels hende - og stakkels dig. Stort tillykke med din graviditet.

Det bedste du kan gøre er at forsøge at rumme hendes sorg, for ked af det bliver hun uanset hvad. Ikke fordi hun ikke under dig det og elsker dig, men fordi det er så smertefuldt at blive konfronteret med, at man igen igen ikke selv får lov til at smage en lille bid af lykken.

Fortæl hende det gerne hurtigst muligt, og når I er alene. Sæt ord på at det er ok at hun har det svært og at du er ked af den "uretfærdighed" hun oplever. Spørg evt. om der er noget du/I kan gøre den kommende tid, for at hjælpe hende. Jeg havde det fx bedst med ikke at være tilstede når nyheden blev delt med andre, for så kunne de ligesom få lov at fejre i fred og jeg behøvede ikke at holde masken.

Du kan ikke fjerne hendes smerte, du behøver ikke at opmuntre hende - men du kan vise at du gerne vil forsøge at forstå. Hun er sikkert urimelig til tider - og hun er heldig at have en søster der gerne vil hjælpe hende.

Held og lykke med det hele!

Tak for din besked. Og mange tak for lykønskningerne.

Ja, jeg vil som sagt under alle omstændigheder sige det til hende under 4 øjne og sige det til resten af familien uden at hun er til stede. 

Hun elsker mit 1. barn overalt på jorden og jeg ved at hun også vil elske nr. 2 lige så højt. Vi skal bare igennem det at få det sagt. 

Endnu en gang tak for dit råd. 

Anonym skriver:

Kære piger 

Jeg er gravid for 2. Gang og er overlykkelig. Det er et ønskebarn, ligesom vores første var. 

Jeg har dog en søster, som i årevis har forsøgt at blive gravid og udredningerne har vist at ingen af dem (hverken hende eller manden) fejler noget. De kan bare ikke blive gravid.  

Da jeg fortalte hende jeg var gravid første gang, begyndte hun at græde fordi hun var lykkelig på mine vegne. 10 min senere græd hun fordi hun sagde at hun var bange for at de aldrig fik børn. 

Det er så 3 år siden at jeg fortalte hende nyheden og de kæmper stadigvæk. Mange gange bilder hun sig selv ind at hun har gravditetssymptomer og når menstruationen kommer, bryder hendes verden sammen endnu en gang. Det tager virkelig hårdt på hende hver eneste gang. 

Nu skal jeg igen fortælle hende at jeg er blevet gravid, men jeg er bange for at gøre hende ked af det endnu en gang. Jeg ved at hun vil glæde sig på mine vegne, men være meget ked af det på hendes egne, da alle andre omkring hende bliver gravide nemt. Det belaster mig så meget at jeg er begyndt at drømme om at jeg siger det til hende og hun bliver ked af det. 

Har I råd til hvordan jeg bedst kan fortælle hende nyheden? 

 

På forhånd tak 

Jeg synes du skal genoverveje om det er dit eller hendes behov at få det at vide ansigt til ansigt, da jeg næsten et sikker på at hun har brug for luft til at reagere uden at tage hensyn til dine følelser efterfølgende. Jeg har stået det 3 gange, og måtte fortælle min søster at jeg var gravid uden hun er blevet gravid. Og første gang var det ansigt til ansigt. Anden gang en telefon samtale. Tredje gang en SMS da hun reagerede voldsommere for hver gang. Hun var glad for at få et billede af scanningsbilledet i en mms med en lille tekst " Jeg glæder mig til at møde min moster til januar " men hun var dybt ulykkelig. Vi talte ikke graviditet en eneste gang i hele graviditeten. 

Julemusen skriver:

Jeg synes du skal genoverveje om det er dit eller hendes behov at få det at vide ansigt til ansigt, da jeg næsten et sikker på at hun har brug for luft til at reagere uden at tage hensyn til dine følelser efterfølgende. Jeg har stået det 3 gange, og måtte fortælle min søster at jeg var gravid uden hun er blevet gravid. Og første gang var det ansigt til ansigt. Anden gang en telefon samtale. Tredje gang en SMS da hun reagerede voldsommere for hver gang. Hun var glad for at få et billede af scanningsbilledet i en mms med en lille tekst " Jeg glæder mig til at møde min moster til januar " men hun var dybt ulykkelig. Vi talte ikke graviditet en eneste gang i hele graviditeten. 

Du kan selvfølgelig have ret i det du skriver. Jeg vil overveje det. 

Tak for dit råd. 

Julemusen skriver:

Jeg synes du skal genoverveje om det er dit eller hendes behov at få det at vide ansigt til ansigt, da jeg næsten et sikker på at hun har brug for luft til at reagere uden at tage hensyn til dine følelser efterfølgende. Jeg har stået det 3 gange, og måtte fortælle min søster at jeg var gravid uden hun er blevet gravid. Og første gang var det ansigt til ansigt. Anden gang en telefon samtale. Tredje gang en SMS da hun reagerede voldsommere for hver gang. Hun var glad for at få et billede af scanningsbilledet i en mms med en lille tekst " Jeg glæder mig til at møde min moster til januar " men hun var dybt ulykkelig. Vi talte ikke graviditet en eneste gang i hele graviditeten. 

Du har helt sikkert ret i at man lige skal gennemtænke for hvis skyld man gør hvad. Men vi er jo enormt forskellige - jeg ville eksempelvis være blevet helt knust over sådan en besked og finde det enormt ufølsomt og upersonligt. Forhåbentlig er TS bedst til at bedømme hvad hendes søster har brug for...

Min bror og svigerinde havde lige mistet deres barn i 13. uge da jeg skulle til at fortælle dem at jeg var gravid.

Jeg skrev det i et brev til dem - hvor jeg også fortalte hvorfor det blev et brev og ikke ansigt til ansigt. Det afleverede jeg i deres postkasse og sendte så en SMS om at der var brev - en aften efter deres eget barn var puttet. Så kunne de tage det i deres tempo og reagere efter deres følelser.

jeg har også været der . Husker følelsen da  min bror sagde du skal være faster .. ( igen,  igen  )  Helt ærligt tænkte jeg " røvhul "  først,  og så blev jeg flov over mig selv og mine reaktion og ked af det

Du ved bedst om det skal være face to face eller  en besked .

Under alle omstændigheder bliver hun ked af det på egne vegne og glad på dine  . Nogle gange tager det lige lidt tid at finde glæden frem . Efterhånden tænkte jeg på mine Niecer  og Nevøer som min mulighed for at " få børn  " tæt på  mig. Men det tog altså lige  lidt tid .