Dårlig dag

Var en tur forbi lægen idag, da min læge åbenbart havde en bekymring. Hun fortalte mig endda, at hun ville skrive en underretninh til kommunen om min situation ! 

Jeg er 14 uger henne i min graviditet, og jeg er selvvalgt enlig, og jeg er 20.(grundene til at jeg har valgt det er irrelevant for sagens kerne) 

men min læge havde kigget min journal igennem, og havde set at da jeg var 12-13 år var jeg ked af det (pga, flytning, skoleskift og forældre der talte negativt om hinanden) da jeg gik i gymnasiet havde jeg det heller ikke fantastisk, jeg var enormt stresset, spiste ikke så meget pga af at jeg var stresset, og på den baggrund troede min mor, at jeg havde en spiseforstyrrelse og tog stoffer (hvilket jeg ALDRIG har gjort, har heller ALDRIG haft en spiseforstyrrelse) 

i dag er mit liv bare godt, jeg går på drømmeuddannelsen og er i harmoni med mig selv. 

Nu er jeg bare helt nede, og frygter den underretning, for kan slet ikke bære tanken om en tvangsfjernelse eller sådan noget ! 

MusseMette skriver:

Var en tur forbi lægen idag, da min læge åbenbart havde en bekymring. Hun fortalte mig endda, at hun ville skrive en underretninh til kommunen om min situation ! 

Jeg er 14 uger henne i min graviditet, og jeg er selvvalgt enlig, og jeg er 20.(grundene til at jeg har valgt det er irrelevant for sagens kerne) 

men min læge havde kigget min journal igennem, og havde set at da jeg var 12-13 år var jeg ked af det (pga, flytning, skoleskift og forældre der talte negativt om hinanden) da jeg gik i gymnasiet havde jeg det heller ikke fantastisk, jeg var enormt stresset, spiste ikke så meget pga af at jeg var stresset, og på den baggrund troede min mor, at jeg havde en spiseforstyrrelse og tog stoffer (hvilket jeg ALDRIG har gjort, har heller ALDRIG haft en spiseforstyrrelse) 

i dag er mit liv bare godt, jeg går på drømmeuddannelsen og er i harmoni med mig selv. 

Nu er jeg bare helt nede, og frygter den underretning, for kan slet ikke bære tanken om en tvangsfjernelse eller sådan noget ! 

Hvor ville jeg dog ønske, at der ikke var de misforståelse omkring indberetninger. Det hedder en bekymringsunderretning, fordi man underretter, når man har en bekymring omkring et barns trivsel og udvikling. Visse faggrupper, og jeg forestiller mig, at en læge er en af dem, har udvidet underretningspligt, hvilket betyder, at de skal underrette lige så snart de har en formodning om, at der er nogle ting, der kan have betydning for et barns trivsel og udvikling.

Formålet, når man så indkaldes til møde omkring underretningen, er jo ikke at afgøre, 'om barnet skal fjernes eller ej', men at afdække, om der er grund til bekymring, og hvordan man i givet fald kan gå ind og støtte. Man vil, med mindre der er tale om noget virkelig alvorligt og graverende, altid forsøge sig med det mindst indgribende, som alligevel kan støtte, og formålet er jo at sikre sig barnets trivsel og velbefindende.

Derfor er man interesseret i at hjælpe dig, ikke at forsøge at fratage dig barnet. Til det her møde kan du forklare de ting, som du skriver her. Fortælle hvordan dit liv er nu. Men så ville jeg også på den anden side stille mig åben over for den hjælp, som kommunen eventuelt vil tilbyde dig. Det kan være så meget. Måske vurderer de, at du vil få behov få ekstra støtte efter fødslen, nogen får en hjemmehosser, hvilket ud fra hvad du skriver dog her ikke virker umiddelbart aktuelt.

Så jeg ville virkelig slå angsten for tvangsfjernelse ud af hovedet og forsøge at tage den positive hat på, hvilket kan være svært. Din læge er interesseret i at hjælpe dig til at kunne tackle rollen som mor på en måde, der er optimal for dit barn

Kan sagtens forstå din bekymring.. 

Men du må IKKE forstå det som om at kommunen er igang med at planlægge at fjerne dit barn! 

De følger nok bare op på dig i frygt for om du vil få et tilbage fald eller i god tro for at hjælpe dig godt på vej som enlig mor 

Tænk positivt og handel kun MED kommunen (altså ik imod..) de er for at hjælpe dig. 

Jeg er da sikker på du blir en fantastisk Mor, da du allerede nu har det beskyttende gen for  dit kommende barn 

Prøv at se på det objektivt. En ung pige som har haft det svært det meste af sin ungdom, og muligvis har taget stoffer, er nu gravid og er endda alene om graviditeten. Selvfølgelig skal systemet reagere på dette. Det betyder ikke at du ikke bliver en fantastisk mor, men at de er opmærksomme på at der potentielt kunne være brug for ekstra støtte. Jeg ville tage det helt roligt. De fjerner ikke børn uden god grund. 

MusseMette skriver:

Var en tur forbi lægen idag, da min læge åbenbart havde en bekymring. Hun fortalte mig endda, at hun ville skrive en underretninh til kommunen om min situation ! 

Jeg er 14 uger henne i min graviditet, og jeg er selvvalgt enlig, og jeg er 20.(grundene til at jeg har valgt det er irrelevant for sagens kerne) 

men min læge havde kigget min journal igennem, og havde set at da jeg var 12-13 år var jeg ked af det (pga, flytning, skoleskift og forældre der talte negativt om hinanden) da jeg gik i gymnasiet havde jeg det heller ikke fantastisk, jeg var enormt stresset, spiste ikke så meget pga af at jeg var stresset, og på den baggrund troede min mor, at jeg havde en spiseforstyrrelse og tog stoffer (hvilket jeg ALDRIG har gjort, har heller ALDRIG haft en spiseforstyrrelse) 

i dag er mit liv bare godt, jeg går på drømmeuddannelsen og er i harmoni med mig selv. 

Nu er jeg bare helt nede, og frygter den underretning, for kan slet ikke bære tanken om en tvangsfjernelse eller sådan noget ! 

Kan udenærket godt forstå dig, og sikke en øv situation at stå i! Det er virkelig ikke drømmescenariet. Men heldigvis fjerner de ikke bare et barn fra sin mor,  bare pæ baggrund af det. Hvis kommunen ser grund til bekymringen, er det bare med at samarbejde, og vise hvor skide god man er! 

Jeg stod i en af de værst tænkelige situationer da min søn var 3 måneder. ( pga hans far ) jeg har i dag 'kommunen på nakken' - og ærligt, de er skide søde! Elsket den støttr og de svar på ens bekymrene spørgsmål, en rolig hånd, og nogle at snakke med - for det får man ind i mellem brug for . Mit bedste råd er at samarbejde, vlre sød og ikke være nærtagende, hvis de vælger at følge dig lidt .

Dejligt med jeres positive svar, det er lidt en træls situation, men vil naturligvis være samarbejdsvillig overfor de ting kommunen foreslår.