Hej! Jeg har en datter der fyldte tre år i januar. Hun trives, er meget fremme sprogligt og motorisk. Problemet er at hun stadig bruger ble. Da hun jo er langt over tre år har vi prøvet at tage bleen af hende her i vores sommerferie. Hun har tisset på toilettet to gange på to uger... ellers har hun kun tisset i bukserne. De fleste gange hun tisser i bukserne bliver hun ked af det. Vi gør meget ud af at sige at det er okay og at hun bare får noget nyt tøj på. Her til aften da jeg puttede hende sagde hun noget bedrøvet at hun ikke kunne finde ud af ikke at have ble på og at hun gerne vil have ble på i morgen.:/
Hvad synes du?
Skal vi vente til at hun får interessen? Vi har prøvet med at hun får klistermærker vær gang der er gevinst, og et styk chokolade og jeg ved ikke hvad. Vi har taget hende på toilettet en gang i timen.
Der er ikke sket nogle store ændringer eller noget i hendes liv. Hun har mange venner i børnehaven og hun elsker at være der!
Kh!
Lisbeths svar
hej.
Det er svært at finde lige det rette tidspunkt til at slippe bleen.I har haft ferie og virkelig forsøgt at wc træne,med succes to gange.
Jeg vil foreslå hun får bleen på igen, mens I stadig tilbyder wc træning efter måltiderne.
Godt i formår at holde den positive stemning.Hun virker som du beskriver det ikke helt klar, selvom hun virkelig gerne ville.
Når I venter lidt og stadig puffer blidt,tror jeg det kommer lige pludselig.
Kan hun være bange for at sidde på WC.Ved hun hvad der sker med det der kommer ud.I kan læse bøger om madens vej gennem kroppen og hvor det kommer hen når det kommer ud.
Det kan hjælpe nogen børn.
En god ide er at alliere jer med børnehaven, der må være flere som har brug for hjælp.
Jeg formoder hun er en sund rask pige i fin trivsel.
Hvis ikke det lykkes her når sommeren er forbi, kan du få støtte og hjælp hos din egen læge.
Ønsker held og lykke med projekt blefri.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér