Hej,
Jeg er ny her - helt ny.
Jeg flyttede til Norge for et år siden sammen med min kæreste som jeg har været sammen med i fem år.
Efter at have snakket løst det seneste halvandet år, fik vi endelig taget snakken i juni og blev enige om, at vi ville prøve at starte projekt baby til jul.
MEN, fordi jeg ikke er norsk statsborger, er jeg ikke berettiget til den offentlige barsel og da jeg er studerende i udlandet, er det åbenbart ikke de samme regler mht. SU, der gælder for mig.
Det var som et slag i maven, da jeg i går ringede til det kontor, der står for barsel heroppe og fik at vide, at jeg minimum skal have arbejdet i seks måneder og tjent minimum 46.000 kr.
Jeg blev så ked af det og jeg ved slet ikke om dette forum er det rette, men jeg tænker, at der er mange her, der vil kunne sætte sig ind i mine tanker.
Jeg er ked af det, skuffet og på en eller anden måde, sørger jeg faktisk. Det giver ikke rigtig mening, at jeg sørger, men jeg føler på en måde, at jeg er blevet frarøvet min rettighed til at sætte et menneske i verden. Også selvom jeg er færdiguddannet om et år, og forhåbentligvis kan finde et job og så arbejde seks måneder, så det skyder egentlig "bare" projekt baby et år frem.
Tænk at min ret til at stifte familie også skal handle om penge!
Det virker bare så uretfærdigt, at jeg skal vente endnu længere, når jeg endelig har fået min kæreste med på den rette side. Jeg har været klar de sidste fire år (den helt klassiske historie - I kender den sikkert).
Det egentlig gerne vil, er at lufte mine tanker et sted, hvor hverken familie eller venner vil gætte videre og tænke, hvornår der kommer en babybule. Det er ikke sjovt at tænke på eller mærke, at andre tænker på, dels når forhindringerne pludselig springer frem alle steder og dels, når det hele næsten var ved at gå op i en højere enhed.
Det er ret træls lige nu og tankerne kører lidt i ring...
