Hejsa Britt

Det var hvad jeg kunne finde på nettet på
www.fynhistorie.dk under barselsskikke. Og ja, jeg keder mig

I henhold til bl.a Danske Lov af 1683 skulle ethvert barn døbes senest 8 dage efter fødslen, medmindre barnet var svageligt 2-5-6. Da moderen som følge af sin urenhed var forment adgang til kirken de første 6 uger efter sin nedkomst, kunne hun ikke selv overvære dåben. Gudmoderens rolle blev derfor så meget desto vigtigere. Gudmoderen var gerne en ung, ugift kvindelig slægtning.
Inden dåbshandlingen skulle hun skænke barnet en dåbsmønt af sølv for at sikre det fremtidig velstand; ofte ledsagedes mønten af et dåbsbrød, der skulle gemmes, således at man ikke siden kom til at mangle brødet, samt af et himmelbrev, dvs et skrift med magisk indhold, der gav sin ejer Himmelens beskyttelse.
Anmeld