Nervøs for mit nye job!

Ja... som overskriften lyder, så er jeg endelig kommet i job, 2 måneder før min dagpengeperiode udløber (har været i jobrettet uddannelse i over 1 år og brugt af min dagpenge ret) Jeg har fået et job, hvori indholdet er rigtig spændende, stor statslig organisation hvor der er styr på tingene, og gode forhold. Jeg er imellemtiden fra jeg var til samtale blevet klar over jeg var gravid. Jeg blev tilbudt jobbet, og sagde ja. Kontrakten er skrevet under og jeg starter mandag, 1/8! Jeg er i 14/15 uge nu, og arbejdspladsen ved det ikke. Jeg skal til JM besøg d. 16/8 - og tænker at jeg skal ha sagt det til dem inden for de første 14 dage her. Vi har et barn sammen, og venter nu nummer 2. Første graviditet gik så easy, jeg havde bækkenløsning, men det var det eneste. MEN ! denne her gang, 5 år senere... JAAA der skal jeg da lige love for piben har fået en anden lyd. Fra uge 3, har jeg døjet med kvalme 24timer i døgnet og kastet op, men uden der kom opkast med op, men alt det der hører med som tyk hals, mundvand der sejler rundt i munden og man er absolut til ingen ting - har jeg glæde af. Jeg har ligeledes iskiassmerter fra ballen og ned i foden, en minisk i knæ som er dårlig pga jeg faldt i starten af min graviditet men som ikke kan fixes pga. min graviditet, jeg har fandens ondt i min ryg i begge sider, under skulderbladet, og kan faktisk kun stå og gå -så mærker jeg den ikke, men kan slet ikk sidde ned så stikker det helt sindsygt i ryggen. Jeg har allergi overfor noget græs lign. og har fået lov til at tage noget antihistamin, men det seje snot/slim, der dannes i min næse og hals, hjælper ikke på kvalmen! Jeg er vågen 2 timer hver nat pga jeg har uro i benene og mine ben bare vil "bevæge sig" og det gør så ondt, så jeg ikke kan sove. Mit toksisk eksem på mine hænder ligner et phsoreasisanfald og jeg har mange gange i løbet af dagen, så ondt i min mave, oppe i øverste del så jeg hverken kan stå eller gå... Alt i alt, så er min livsglæde -1 pt, selvom man burde være lykkelig i denne tid. Her i ferien og op til ansættelsesstart har jeg virkelig skulle nive mig selv i armen for at bare gøre dagens NØDVENDIGE ting, har slet ikke kunne samle, overskue eller skabe kræfter til andet. Jeg går og har det som om min krop bare siger fuck dig, og har det som om jeg er syg. Jeg kan slet ikke overskue at starte det nye job på mandag, som er fuldtid, og med transporttid i tog på 3 timer om dagen. Jeg skal stå op kl. 6 og kommer hjem 17:30 hver dag!! Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for jeg SKAL ha det job, for at tingene herhjemme kører, jeg har ikke råd til at være kræsen pga min dagpenge periode udløber til oktober. Jeg har self. tænkt, en-dag-ad-gangen, og så må tiden vise, men får helt ondt i maven af at tænke på jeg skal klare en hel hverdag hvor man skal være i en frontofficestilling, med telefoner der skal tages og man skal være servicemindet, når man bare har det af lort! Min læge er bag mig 200% - men kan fanme heller ikke li at melde mig syg eller bede om nedsat tid, når man kun har været der i 14 dage... :-(

Puha det lyder slet ik rart!

Tænker at du hurtigst muligt er nød til at informere din nye chef, også ellers tage den derfra! Vh stine

SåDan er det ofte at være gravid og have job samtidig. Du må bide tænderne sammen. Jeg kastede op hver morgen på vej til arbejde i min sidste graviditet. Men kvalmen aftager jo ofte omkring 16 uge, og derefter bliver det lettere. 

Kan godt forstå hvordan du har det. 

Stod selv lidt i samme situation da jeg fandt ud af at jeg var gravid. 

Havde været i virksomhedspraktik i 3 mdr (som kontorelev) og blev så fast ansat midtby maj. Sidst i maj fandt jeg ud af at jeg var gravid. 

Allerede fra uge 5-6 stykker begyndte jeg at kaste voldsomt op og tabte mig hurtigt nogle kg. Jeg kunne ikke gå på job. 

Fortalte dem ret hurtigt at jeg var gravid pga at jeg havde det dårligt og det fordi det faldt rigtig dårligt sammen med min elevtid. Har termin 4 feb og skulle være udlært 28 feb. Så virkelig dårlig timet. 

Jeg fik af vide af min fagforening at ko før jeg fortalte dem at jeg var gravid, så ville jeg være beskyttet af den lovgivning hvor man ikke kan blive fyret under graviditet. Men så skal du også huske fx at have dokumentation for at du har sagt det, fx i form at en mail, samt kvittering for læst mail. 

Så jeg tror ikke du behøver at være bange for at miste jobbet. Personligt ville jeg nok have sagt det inden jeg startede, men det kan der jo ikke laves om på nu. 

Mht din nuværende tilstand så er det jo ikke noget du selv er herre over, hvis du virkelig har det dårligt så er det jo sådan det er. Jeg tror alle ville ønske at kunne have en graviditet hvor der ingen problemer var. Det ville jeg i hver fald. 

Ville forklare dem hvordan det er og forsøge at arbejde fuldtid, hvis det bare ikke kan lade sig gøre, så bliv deltidssygemeldt. Jeg går ud fra de får refunderet løn under sygdom af kommunen. 

Du kan ikke gøre så meget ved det, men jeg håber du får det bedste ud af det og at din arbejdergiver er forstående. 

Held og lykke