Mit hjerte er knust!

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv!

Jeg er (for anden gang) blevet gravid trods beskyttelse!

Første gang på p-piller sammen med min daværende kæreste. Vi er siden gået fra hinanden og jeg står alene det meste af tiden med vores 2-årige dreng. 

Denne gang har jeg både haft kobberspiral og brugt kondom, så har virkelig gjort alt for at beskytte mig!

Derudover er jeg ret ung (22) og stadig igang med min ungomsuddannelse, da den blev udskudt pga graviditeten med min søn. Jeg blev meget dårligt meget hurtigt og blev sygemeldt meget tidligt i graviditeten, og det vil jeg sandsynligvis også blive hvis jeg beholder dette barn.  
Dvs min uddannelse vil blive udskudt endnu mere!

Det væreste er næsten at jeg ikke aner hvem faren er 
Der er 2 mulige fyre der kan være far til det her barn. Den ene et one night stand, og den anden en bolleven som jeg har haft et stykke tid. 

Ååååh jeg synes det er pisse uretfærdigt! Jeg kan ikke stå alene med en 2-årig og være bundet til sengen pga graviditetsgener, det ville være synd for min skønne dreng. 
Jeg ved godt at jeg bør få en abort, og det ender jeg nok også med, da jeg ikke kan være andet bekendt overfor min søn. Men hvad gør jeg med de mulige fædre? Skal jeg fortælle dem om graviditeten selvom jeg ikke ved hvem den egentlige far er, og nok vælger en abort (selvom det skærer i mit hjerte). 

Ååååh jeg føler mig så fortabt og uendeligt alene med al den sorg! For det er en kæmpe sorg for mig! - Jeg er egentlig imod at få en abort, hvilket også er grunden til at jeg overhovedet er mor i dag. Men jeg kan bare ikke byde min søn 9 mdr med en sengeliggende mor 

Eeeej. Hvor er jeg ked af det på dine vegne, øv en lortesituation.

Du må ikke bebrejde dig selv, du har trods alt gjort hvad du kunne med 2 former for beskyttelse, men du får lige en krammer alligevel.

Jeg kan ikke rigtigt råde dig for eller imod abort, det er sgu noget møg, men jeg håber du finder den rigtige løsning for dig.

Mht fyrene tror jeg nok jeg ville sige noget uanset hvad. Tror man kommer længst med ærlighed, og så har du din ryg fri. Det er selvfølgelig svært og jeg vil heller ikke snakke om rettigheder osv, men jeg tror bare det er nemmere for dig selv på den lange bane hvis du har sagt det.

Anonym skriver:

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv!

Jeg er (for anden gang) blevet gravid trods beskyttelse!

Første gang på p-piller sammen med min daværende kæreste. Vi er siden gået fra hinanden og jeg står alene det meste af tiden med vores 2-årige dreng. 

Denne gang har jeg både haft kobberspiral og brugt kondom, så har virkelig gjort alt for at beskytte mig!

Derudover er jeg ret ung (22) og stadig igang med min ungomsuddannelse, da den blev udskudt pga graviditeten med min søn. Jeg blev meget dårligt meget hurtigt og blev sygemeldt meget tidligt i graviditeten, og det vil jeg sandsynligvis også blive hvis jeg beholder dette barn.  
Dvs min uddannelse vil blive udskudt endnu mere!

Det væreste er næsten at jeg ikke aner hvem faren er 
Der er 2 mulige fyre der kan være far til det her barn. Den ene et one night stand, og den anden en bolleven som jeg har haft et stykke tid. 

Ååååh jeg synes det er pisse uretfærdigt! Jeg kan ikke stå alene med en 2-årig og være bundet til sengen pga graviditetsgener, det ville være synd for min skønne dreng. 
Jeg ved godt at jeg bør få en abort, og det ender jeg nok også med, da jeg ikke kan være andet bekendt overfor min søn. Men hvad gør jeg med de mulige fædre? Skal jeg fortælle dem om graviditeten selvom jeg ikke ved hvem den egentlige far er, og nok vælger en abort (selvom det skærer i mit hjerte). 

Ååååh jeg føler mig så fortabt og uendeligt alene med al den sorg! For det er en kæmpe sorg for mig! - Jeg er egentlig imod at få en abort, hvilket også er grunden til at jeg overhovedet er mor i dag. Men jeg kan bare ikke byde min søn 9 mdr med en sengeliggende mor 

Kæmpe knus til dig. 

Først vil jeg sige at jeg synes ikke du skal fortælle det til de mulige fædre MEDMINDRE du vælger at beholde barnet. 

Jeg fil selv en abort da min datter var 1,5 år, da jeg også blev gravid uplanlagt. Jeg kunne slet ikke overskue et tanken om et barn med den person jeg var blevet gravid med og vores dage var også talte. Desuden havde vi kun kendt hinanden 1 måned da jeg fandt ud af jeg var gravid. 

Jeg er stadig ikke stolt af at jeg fik en abort og tænker nogen gange på det barn. Men når det er sagt så er jeg glad for min beslutning dengang. 

Hvis du ikke føler 100% for at få et barn mere så er det nok det bedste at få en abort. Der vil komme en dag senere i livet hvor det måske passer bedre ind og hvor det virkelig er ønsket. 

Men det er et svært valg og det er kun dig der kan tage det

Få en abort. Det er pisse nedern. Men du er så ung og der er ingen rigtig far og det vil tage så hårdt på dig og din søn hvis du beslutter dig for at beholde. Vent til timingen er perfekt og du har en mand at planlægge barnet med. 

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv!

Jeg er (for anden gang) blevet gravid trods beskyttelse!

Første gang på p-piller sammen med min daværende kæreste. Vi er siden gået fra hinanden og jeg står alene det meste af tiden med vores 2-årige dreng. 

Denne gang har jeg både haft kobberspiral og brugt kondom, så har virkelig gjort alt for at beskytte mig!

Derudover er jeg ret ung (22) og stadig igang med min ungomsuddannelse, da den blev udskudt pga graviditeten med min søn. Jeg blev meget dårligt meget hurtigt og blev sygemeldt meget tidligt i graviditeten, og det vil jeg sandsynligvis også blive hvis jeg beholder dette barn.  
Dvs min uddannelse vil blive udskudt endnu mere!

Det væreste er næsten at jeg ikke aner hvem faren er 
Der er 2 mulige fyre der kan være far til det her barn. Den ene et one night stand, og den anden en bolleven som jeg har haft et stykke tid. 

Ååååh jeg synes det er pisse uretfærdigt! Jeg kan ikke stå alene med en 2-årig og være bundet til sengen pga graviditetsgener, det ville være synd for min skønne dreng. 
Jeg ved godt at jeg bør få en abort, og det ender jeg nok også med, da jeg ikke kan være andet bekendt overfor min søn. Men hvad gør jeg med de mulige fædre? Skal jeg fortælle dem om graviditeten selvom jeg ikke ved hvem den egentlige far er, og nok vælger en abort (selvom det skærer i mit hjerte). 

Ååååh jeg føler mig så fortabt og uendeligt alene med al den sorg! For det er en kæmpe sorg for mig! - Jeg er egentlig imod at få en abort, hvilket også er grunden til at jeg overhovedet er mor i dag. Men jeg kan bare ikke byde min søn 9 mdr med en sengeliggende mor 

Stakkels dig

Hvis jeg var dig, ville jeg få en abort. Din uddannelse, din søn og jeres fremtid må være førsteprioritet.

Jeg ville ikke fortælle det til de mulige fædre, medmindre de kan være en støtte for dig.

Anonym skriver:

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv!

Jeg er (for anden gang) blevet gravid trods beskyttelse!

Første gang på p-piller sammen med min daværende kæreste. Vi er siden gået fra hinanden og jeg står alene det meste af tiden med vores 2-årige dreng. 

Denne gang har jeg både haft kobberspiral og brugt kondom, så har virkelig gjort alt for at beskytte mig!

Derudover er jeg ret ung (22) og stadig igang med min ungomsuddannelse, da den blev udskudt pga graviditeten med min søn. Jeg blev meget dårligt meget hurtigt og blev sygemeldt meget tidligt i graviditeten, og det vil jeg sandsynligvis også blive hvis jeg beholder dette barn.  
Dvs min uddannelse vil blive udskudt endnu mere!

Det væreste er næsten at jeg ikke aner hvem faren er 
Der er 2 mulige fyre der kan være far til det her barn. Den ene et one night stand, og den anden en bolleven som jeg har haft et stykke tid. 

Ååååh jeg synes det er pisse uretfærdigt! Jeg kan ikke stå alene med en 2-årig og være bundet til sengen pga graviditetsgener, det ville være synd for min skønne dreng. 
Jeg ved godt at jeg bør få en abort, og det ender jeg nok også med, da jeg ikke kan være andet bekendt overfor min søn. Men hvad gør jeg med de mulige fædre? Skal jeg fortælle dem om graviditeten selvom jeg ikke ved hvem den egentlige far er, og nok vælger en abort (selvom det skærer i mit hjerte). 

Ååååh jeg føler mig så fortabt og uendeligt alene med al den sorg! For det er en kæmpe sorg for mig! - Jeg er egentlig imod at få en abort, hvilket også er grunden til at jeg overhovedet er mor i dag. Men jeg kan bare ikke byde min søn 9 mdr med en sengeliggende mor 

Jeg forstår dig fuldstændig, men vær stolt af at du er en ansvarsfuld mor for dit barn.