Aseksuel

Min kæreste gennem fem år er aseksuel. Da jeg gik ind i forholdet vidste vi ikke, at det var sådan landet var men vi har undervejs sammen fundet ud af, at det er det han er. Jeg har et 'almindeligt' behov imens min mand intet har. Det påvirker mig dybt af flere årsager: 1. Han vil aldrig få lyst til mig, da han har slet ikke lyst til sex 2. Sådan her vil vores 'sexliv' altid være, aseksualitet kan ikke kureres og er selvfølgelig ikke nogen sygdom. Den kan dog være hård for specielt den anden at leve med.. 3. Før vi mødtes sprudlede jeg og følte mig attråværdig. Idag har jeg stadig mit gode selvværd, men føler mig alligevel uattraktiv og mindre kvindelig 4. Vi er et stærkt kommunikativt par, men jeg føler ikke vi kan snakke os ud af problemet 5. Vi har et lille barn sammen. Jeg blev gravid på min fødselsdag og dermed ved et 'kompromis' 6. Vi har ikke haft sex i to år Puh jeg synes det er en hård pille at sluge. Min mand er glad for at være aseksuel og som sagt er der ikke en behandling til det fx ved terapi. Åh altså.. Jeg ved ikke om jeg kan fortsætte med at leve i det for vi holder oprigtigt så meget af hinanden og vores familie, måske er der nogen derude med erfaringer de vil dele eller et godt råd med på vejen? Tak fordi du læste med

debattør-37202 skriver:

Min kæreste gennem fem år er aseksuel. Da jeg gik ind i forholdet vidste vi ikke, at det var sådan landet var men vi har undervejs sammen fundet ud af, at det er det han er. Jeg har et 'almindeligt' behov imens min mand intet har. Det påvirker mig dybt af flere årsager: 1. Han vil aldrig få lyst til mig, da han har slet ikke lyst til sex 2. Sådan her vil vores 'sexliv' altid være, aseksualitet kan ikke kureres og er selvfølgelig ikke nogen sygdom. Den kan dog være hård for specielt den anden at leve med.. 3. Før vi mødtes sprudlede jeg og følte mig attråværdig. Idag har jeg stadig mit gode selvværd, men føler mig alligevel uattraktiv og mindre kvindelig 4. Vi er et stærkt kommunikativt par, men jeg føler ikke vi kan snakke os ud af problemet 5. Vi har et lille barn sammen. Jeg blev gravid på min fødselsdag og dermed ved et 'kompromis' 6. Vi har ikke haft sex i to år Puh jeg synes det er en hård pille at sluge. Min mand er glad for at være aseksuel og som sagt er der ikke en behandling til det fx ved terapi. Åh altså.. Jeg ved ikke om jeg kan fortsætte med at leve i det for vi holder oprigtigt så meget af hinanden og vores familie, måske er der nogen derude med erfaringer de vil dele eller et godt råd med på vejen? Tak fordi du læste med

En tanke fra højrebenet er at du kunne få en ny ven ved siden af, som kunne tilfredsstille dit behov for sex?

 

En tanke fra højrebenet er at du kunne få en ny ven ved siden af, som kunne tilfredsstille dit behov for sex?

 

Tænker det samme. Han kan da umuligt blive såret over det når han intet behov har i forhold til sex. Det er da en win-win hvis du kan acceptere det (altså ts).

Mvh. M

Selvom det kan være svært, så er det dig der tager et bevidst valg om at være sammen med en aseksuel - aka du ved hvad du har at gøre med. Hvis du har det svært med det, så må du gøre op med dig selv om du kan leve med det, uden at gøre din mand til byrden. Det er ikke optimalt at du lever i et forhold hvor du ikke kan få opfyldt dit seksuelle behov og det er ikke optimalt at din mand lever i et forhold med én der ikke er indforstået (forstå mig ret) med hans aseksualitet. Jeg kender til flere eksempler, hvor par hvor der er én aseksuel, lever i et åbent forhold, hvor den der har behov for sex kan få det behov stillet. Det er eventuelt en mulighed. 

Mo9ca skriver:

Tænker det samme. Han kan da umuligt blive såret over det når han intet behov har i forhold til sex. Det er da en win-win hvis du kan acceptere det (altså ts).

Mvh. M

Selvfølgelig kan han da det. Ingen behov for sex er jo ikke ensbetydende med at man ikke oplever de samme følelser for en partner, som en der ikke var aseksuel gør. Aseksualitet er ofte udelukkende ingen behov for sex, men er på lige fod med alle andre i forhold til romantik og parforhold. 

debattør-37202 skriver:

Min kæreste gennem fem år er aseksuel. Da jeg gik ind i forholdet vidste vi ikke, at det var sådan landet var men vi har undervejs sammen fundet ud af, at det er det han er. Jeg har et 'almindeligt' behov imens min mand intet har. Det påvirker mig dybt af flere årsager: 1. Han vil aldrig få lyst til mig, da han har slet ikke lyst til sex 2. Sådan her vil vores 'sexliv' altid være, aseksualitet kan ikke kureres og er selvfølgelig ikke nogen sygdom. Den kan dog være hård for specielt den anden at leve med.. 3. Før vi mødtes sprudlede jeg og følte mig attråværdig. Idag har jeg stadig mit gode selvværd, men føler mig alligevel uattraktiv og mindre kvindelig 4. Vi er et stærkt kommunikativt par, men jeg føler ikke vi kan snakke os ud af problemet 5. Vi har et lille barn sammen. Jeg blev gravid på min fødselsdag og dermed ved et 'kompromis' 6. Vi har ikke haft sex i to år Puh jeg synes det er en hård pille at sluge. Min mand er glad for at være aseksuel og som sagt er der ikke en behandling til det fx ved terapi. Åh altså.. Jeg ved ikke om jeg kan fortsætte med at leve i det for vi holder oprigtigt så meget af hinanden og vores familie, måske er der nogen derude med erfaringer de vil dele eller et godt råd med på vejen? Tak fordi du læste med

Puha, det er da en svær situation.. Må sige, at jeg beundrer virkelig din kærlighed til din kæreste og jeres familie. Kan ikke rigtig sætte mig ind i dit sted. Sådan teoretisk synes jeg da at selvfølgelig burde ens kærlighed ikke blive begrænset af sex eller mangel på samme, den kan være mindst lige så smuk og fantastisk som andres. Men tror jeg ville være ulykkelig. For det at føle sig attraktiv og begæret og kvindelig er da ret vigtigt, og det ville nok æde mig langsomt op indefra. Jeg har desværre ingen råd eller erfaringer men synes du er en sej kvinde for du prøver og kæmper med dig selv for din kærlighed og din familie, uanset hvad du vælger at gøre. Også hårdt når din mand af gode grunde ikke kan forstå og sætte sig ind i hvad du oplever. Tanken om at få en sidebekendskab har også været der da jeg læste dit indlæg, men det er vel ikke en optimal løsning. Dog er der jo folk der finder ud af alternativer, om de er til swingerklubber, elskere, noget helt andet.. Bare man kan blive enig om det for hinandens skyld. Kram

Aristocats skriver:

Selvfølgelig kan han da det. Ingen behov for sex er jo ikke ensbetydende med at man ikke oplever de samme følelser for en partner, som en der ikke var aseksuel gør. Aseksualitet er ofte udelukkende ingen behov for sex, men er på lige fod med alle andre i forhold til romantik og parforhold. 

Selvfølgelig tror jeg på at han har de samme følelser for hende, på lige fod med andre som ikke er aseksuelle, men hvordan kan han afkræve (hvis det er sådan det forholder sig hos ham) at hun "glemmer" det basale behov det er at have sex, et behov han åbentbart ikke har, for at være tro mod hans ikke-eksisterende behov og ham? De skulle da helt klart tale sammen om et evt. Åbent forhold i respekt for hans ikke-eksisterende behov og hendes naturlige behov. 

Mvh. M

Ville din mand blive såret hvis du fik en elsker?