Har brug for svar

Hej ladies. 

Jeg skriver fordi jeg virkelig har brug for støtte, og råd til hvordan jeg skal snakke med min læge omkring min fertilitet.

jeg har en svigermor, som konstant skal komme med kommentarer om, hvornår jeg bliver gravid, og at hun snart gerne vil have et barnebarn.. Det ikke så nemt for mig, så alt jeg fokusere på, er at blive gravid. Jeg ønsker det også selv, og jeg vil så gerne have et barn. Jeg har tænkt mig at snakke med min læge omkring mit problem; jeg har samleje med min mand op til, og efter ÆL, men jeg ender alligevel med at få min menstruation. min læge siger, at hun er sikker på, jeg intet fejler, men vil gerne undersøges alligevel. Hvad skal jeg sige til hende? Altså, hvad skal hun kigge efter? 

Min mand skal også tjekkes, så vi kan få afklaret, hvorvidt én af os, ikke kan få børn. 

Jeg synes bare det rummer alt for meget. Vil så gerne være mor, men prøver også at lade vær med at fokusere for meget på det, da det kan ødelægge så meget for os.. 

Anonym skriver:

Hej ladies. 

Jeg skriver fordi jeg virkelig har brug for støtte, og råd til hvordan jeg skal snakke med min læge omkring min fertilitet.

jeg har en svigermor, som konstant skal komme med kommentarer om, hvornår jeg bliver gravid, og at hun snart gerne vil have et barnebarn.. Det ikke så nemt for mig, så alt jeg fokusere på, er at blive gravid. Jeg ønsker det også selv, og jeg vil så gerne have et barn. Jeg har tænkt mig at snakke med min læge omkring mit problem; jeg har samleje med min mand op til, og efter ÆL, men jeg ender alligevel med at få min menstruation. min læge siger, at hun er sikker på, jeg intet fejler, men vil gerne undersøges alligevel. Hvad skal jeg sige til hende? Altså, hvad skal hun kigge efter? 

Min mand skal også tjekkes, så vi kan få afklaret, hvorvidt én af os, ikke kan få børn. 

Jeg synes bare det rummer alt for meget. Vil så gerne være mor, men prøver også at lade vær med at fokusere for meget på det, da det kan ødelægge så meget for os.. 

hvor længe har i prøvet?

esioul skriver:

hvor længe har i prøvet?

Halvandet år 

Anonym skriver:

Hej ladies. 

Jeg skriver fordi jeg virkelig har brug for støtte, og råd til hvordan jeg skal snakke med min læge omkring min fertilitet.

jeg har en svigermor, som konstant skal komme med kommentarer om, hvornår jeg bliver gravid, og at hun snart gerne vil have et barnebarn.. Det ikke så nemt for mig, så alt jeg fokusere på, er at blive gravid. Jeg ønsker det også selv, og jeg vil så gerne have et barn. Jeg har tænkt mig at snakke med min læge omkring mit problem; jeg har samleje med min mand op til, og efter ÆL, men jeg ender alligevel med at få min menstruation. min læge siger, at hun er sikker på, jeg intet fejler, men vil gerne undersøges alligevel. Hvad skal jeg sige til hende? Altså, hvad skal hun kigge efter? 

Min mand skal også tjekkes, så vi kan få afklaret, hvorvidt én af os, ikke kan få børn. 

Jeg synes bare det rummer alt for meget. Vil så gerne være mor, men prøver også at lade vær med at fokusere for meget på det, da det kan ødelægge så meget for os.. 

Hvor længe har i prøvet?? For efter 1 år har i jo ret til at blive sendt videre til tjek osv, men de gør det helst ikke før da det jo er helt normalt at der går op til 1 år før man bliver gravid. Kan godt forstå du er frustreret over der intet sker hver måned, mig og min kæreste har prøvet 14 måneder nu og har tid til tjek i sep., vi har sex hver anden eller hver tredje dag og er 21 år gamle, så vi er også ved at være rigtig frustrerede, desværre kan man ikke gøre andet end at vente og prøve ikke at stresse over det, for det har din krop slet ikke godt af!!! 

Op med humøret, er sikker på det nok skal lykkedes for jer  

Bønnespire skriver:

Hvor længe har i prøvet?? For efter 1 år har i jo ret til at blive sendt videre til tjek osv, men de gør det helst ikke før da det jo er helt normalt at der går op til 1 år før man bliver gravid. Kan godt forstå du er frustreret over der intet sker hver måned, mig og min kæreste har prøvet 14 måneder nu og har tid til tjek i sep., vi har sex hver anden eller hver tredje dag og er 21 år gamle, så vi er også ved at være rigtig frustrerede, desværre kan man ikke gøre andet end at vente og prøve ikke at stresse over det, for det har din krop slet ikke godt af!!! 

Op med humøret, er sikker på det nok skal lykkedes for jer  

Vi har prøvet i halvandet år, men vil så gerne blive gravid på naturlig vis, da hans familie ikke synes om, at man skal have hjælp til graviditet. Totalt gammeldags mentalitet, så jeg deler ikke engang min sorg med ham, og viser ham ikke at jeg bliver ked af det, når jeg får min menstruation, for føler mig bare endnu mere presset, grundet hans forældre..

jeg krydser fingre for, du også snart står med en positiv test! Det er så trist at håbe og håbe, og så på samme tid, tænke at man fejler det ene eller andet. Tiden løber jo fra os, er bange for vi står uden børn i fremtiden. Jeg er selv 22, og han er 25 

Min sviger plejer at få at vide, at hvis hun er så skruk, så må hun selv lave en mere. Jeg er ligeglad med hun er over 60, der findes dygtige fertilitetslæger 

Ej spøg til side. 

Jeg synes ikke din svigerfamilie har nogen som helst ret til at blande sig i hvornår og hvordan i får børn. Stress er ikke fordrende for projektet, og samtidig er det da en gave som i evt. tilfører familien, ikke en de selv kan forlange skal komme på kommando.

Synes du skal prøve at snakke med hende, sig, at du er ung endnu, der kommer et barn når og hvis det kommer, men at det er nødt til at foregå i jeres eget tempo, ellers kommer det måske ikke til at lykkes. Og fortæl evt. at du glæder dig til forhåbentlig at kunne give hende den overraskelse en dag, så hun ikke skal være nervøs for at det er fordi du ikke har lyst.  

Edit: Og så håber jeg du får talt noget mere med din mand. Svesken på disken, fortæl ham hvad du tænker på osv. Det gør det nemmere for ham at dele dine sorger, og måske bliver han i virkeligheden rigtig glad for at du gør det. Det oplevede jeg med min egen

Cammy skriver:

Min sviger plejer at få at vide, at hvis hun er så skruk, så må hun selv lave en mere. Jeg er ligeglad med hun er over 60, der findes dygtige fertilitetslæger 

Ej spøg til side. 

Jeg synes ikke din svigerfamilie har nogen som helst ret til at blande sig i hvornår og hvordan i får børn. Stress er ikke fordrende for projektet, og samtidig er det da en gave som i evt. tilfører familien, ikke en de selv kan forlange skal komme på kommando.

Synes du skal prøve at snakke med hende, sig, at du er ung endnu, der kommer et barn når og hvis det kommer, men at det er nødt til at foregå i jeres eget tempo, ellers kommer det måske ikke til at lykkes. Og fortæl evt. at du glæder dig til forhåbentlig at kunne give hende den overraskelse en dag, så hun ikke skal være nervøs for at det er fordi du ikke har lyst.  

 

Edit: Og så håber jeg du får talt noget mere med din mand. Svesken på disken, fortæl ham hvad du tænker på osv. Det gør det nemmere for ham at dele dine sorger, og måske bliver han i virkeligheden rigtig glad for at du gør det. Det oplevede jeg med min egen

Åh hvor er det sandt!det havde jeg lige brug for! 

Jeg håber bare de snart stopper med at presse på, for jeg kan ikke selv styre min krop. Jeg vil jo så gerne være mor, men jeg kan ikke gøre noget for at fremskynde processen  det må de jo lære at forstå. 

Mht min mand, så føler jeg også lidt, at projekt baby, har ændret på en del. Vi har samleje "på kommando", det sker bare ikke mere, fordi vi har lyst, men fordi vi vil være forældre. Vi snakker ikke om det mere, og synes bare i det hele taget, at dette projekt har ændret meget imellem os.. Hvad skal jeg gøre

Anonym skriver:

Åh hvor er det sandt!det havde jeg lige brug for! 

Jeg håber bare de snart stopper med at presse på, for jeg kan ikke selv styre min krop. Jeg vil jo så gerne være mor, men jeg kan ikke gøre noget for at fremskynde processen  det må de jo lære at forstå. 

Mht min mand, så føler jeg også lidt, at projekt baby, har ændret på en del. Vi har samleje "på kommando", det sker bare ikke mere, fordi vi har lyst, men fordi vi vil være forældre. Vi snakker ikke om det mere, og synes bare i det hele taget, at dette projekt har ændret meget imellem os.. Hvad skal jeg gøre

Det her hjælper dig nok ikke, for hvor tit får man ikke af vide at man ikke skal tænke på det - så kommer det nok, og hvor ofte har man ikke lige prøvet på ikke at fokusere på det 

Men det er rigtigt nok, vi prøvede i 2 år uden held, og uden hjælp fra lægerne fordi vi var så unge. Jeg blev 20 i april, kæresten er lige blevet 25. 

Men lige omkring marts bliver min mor indlagt, og her starter et sandt mareridt for mig, min højt elskede mor får kræft og jeg bruger alt min tid på at tænke på hende, pludselig står jeg med en positiv test, mister dog få dage efter og igen 2 måneder efter står jeg med en positiv test - er nu 10+1. 

Og jeg ønsker på ingen måde at det sker for dig, at du skal igennem det samme som mig, men det må altså virkelig hjælpe at tænke på noget andet. 

Jeg har i øvrigt PCOS, det fandt vi ud af fordi jeg troede jeg havde blindtarmsbetændelse, men det var i virkeligheden cyster der drillede. 
Tænker at din læge i det mindste kunne henvise dig til en ultralydsscanning og gynækologisk undersøgelse på sygehuset

Anonym skriver:

Åh hvor er det sandt!det havde jeg lige brug for! 

Jeg håber bare de snart stopper med at presse på, for jeg kan ikke selv styre min krop. Jeg vil jo så gerne være mor, men jeg kan ikke gøre noget for at fremskynde processen  det må de jo lære at forstå. 

Mht min mand, så føler jeg også lidt, at projekt baby, har ændret på en del. Vi har samleje "på kommando", det sker bare ikke mere, fordi vi har lyst, men fordi vi vil være forældre. Vi snakker ikke om det mere, og synes bare i det hele taget, at dette projekt har ændret meget imellem os.. Hvad skal jeg gøre

Synes du skal snakke med din mand, og så må familien blande sig udenom. Snak om hvor meget en baby her og nu betyder, og hvis det er meget, jamen så få en henvisning til fertilitetstjek - måske er der intet galt, men det er rart at få det tjekket og få nogle svar man kan forholde sig til, og evt. gøre noget ved. Vil man gerne have et barn, så nytter det ikke noget at sige man kun vil have det på den gammeldags måde, så må man bruge de hjælpemidler der er til rådighed. 

Og så må I fokusere mindre på ÆL og hvornå i SKAL have samleje. Læg det lidt på hylden indtil I er blevet tjekket, og kan lægge en mere brugbar plan for hvad der skal ske. Så prøv at finde hinanden igen indtil da, arbejd på forholdet, på jeres kærlighed. Kan være det alene hjælper, og den er der når I mindst venter det