Åh den hårde verden med delebørn. Nogen gange føles tingene umulige, det må jeg sige. Vi har intet samarbejde med Bs (dreng 8 år) mor, trods vi fortsat kæmper ufortrødent for at fremme det gode samarbejde og nedkæmpe på en konstruktiv måde den samarbejdschikane der er fra mor, og trods utallige møder med medhold fra SF, bliver det bare ikke bedre. Dette skal ikke diskuteres, det er bare for at komme svar som "måske kunne i tale med mor" i forkøbet. Vi ville ønske samarbejdet var til det, men hun vil ikke.
Nå, det konkrete problem. Søde og dejlige B er vant til at få udelukkende usund kost derhjemme. Den eneste grøntsag han ser, er kartofler, typisk i form af pommes eller flødekartofler. Det har vi både fra mor og ham selv. Morgenmad er frugtyoghurt med sukker på eller nutellamadder. B er ydermere opflasket med, at mor bestemmer, hvad han kan lide. Inden han har smagt, siger mor "ej, det kan B ikke lide". Det betyder, at hver gang han skal smage noget nyt, spørger han "kan min mor lide det?"
Herhjemme har vi en lidt anden tilgang. Der skal være plads til snold og hygge, men den grundlæggende kost er afbalanceret og sund. Og det skaber jo så problemer, fordi B bare ikke vil spise maden. Han siger, han ikke kan lide det, men det er tydeligt, at det handler om, at han ikke gider spise det, for dels kan man tydeligt se, hvis han oprigtigt ikke kan lide noget, og dels indrømmer han gerne efter noget tid at det er fordi "sådan plejer vi ikke spise hjemme hos mor".
Vi er bekymrede. Min bror var fejlernæret som barn, fordi vi kun spiste usundt hos min mor, og modsat mig, nægtede han at indtage grønt, når vi var hos min far. Han voksede ikke nok, og løsningen blev at blende det grønne og skjule det i maden, og så fik han masser af tilskud.
Jeg er nervøs for at det samme skal ske for B. Og vil gerne vide, hvad vi kan gøre for at grønt er noget lækkert i hans øjne og ikke en straf. Vi prøver han er med til at handle ind og lave mad? Vi bruger ikke de ingredienser vi VED han virkelig ikke kan lide, fx løg. Men selv hvis jeg laver en god kødsovs og nøjes med gulerødder for ligesom at optrappe det grønne, så nipper han til maden og vil næsten intet spise.
Vi prøver at inkludere hans ønsker til mad, men hans eneste ønsker er "spaghetti med salt på" eller "pommes med sovs på" eller "knorr lasagne, den uden grøntsagerne i". Vi prøver også at gøre det til noget fedt med det grønne, viser på tegningerne alle de seje ting vitaminerne kan gøre i kroppen, belønner osv.
Men uanset, så er måltiderne bare sur røv for ham her, hvis man spørger ham. Ikke fordi han i virkeligheden ikke kan lide maden, men fordi han ikke gider spiser det grønne.
Hjælp - det er jo ikke drengens skyld, kan man sige. Men vi vil ikke droppe grøntsagerne, for så får han nul og niks 
vi sørger også for at lave mad hvor man selv kan tage på tallerken, ikke tage for vilde og eksotiske grøntsager osv.
