Hej alle!
jeg er lige anonym fordi jeg føler det her kommer meget tæt på.
Sagen er den at min dejlige kæreste og jeg er forældre til den skønneste pige på lidt over to måneder! Altså er vi det man kan kalde meget nybagte forældre.
Det forholder sig sådan, at både hans og mine forældre bor enormt tæt på - altså indenfor en radius af 10 km - hvilket vi egentlig altid har været glade for. Men efter vores datter er kommet, er der opstået en form for konkurrence mellem dem, i form af hvem der ser vores datter mindst og mest. De mener umiddelbart alle at de ser hende for lidt, selvom de ser hende mellem 1 og 4 gange på 14 dage, alt efter deres og vores planer.
Nu til kernen: jeg føler, at de opfører sig som forkælede børn, som ikke får sin vilje når de opfører sig som de gør. Min mor laver ikke andet end at klage over at vi er der for lidt, mens mine svigerforældre åbenbart ser os HELE tiden.. Det svinger meget hvem vi besøger mest, men det er som om hun glemmer når vi har været hos dem.. Min svigermor vælger så at klage til mine forældre over at hun ikke ser os og vores datter nok, selvom vi i gennemsnit besøger dem én gang ugentligt.
Når vi så besøger de respektive bedsteforældre, må jeg indrømme at specielt min svigermor driver mig længere og længere ud, da hun simpelthen ikke anerkender når jeg siger nej til noget omkring vores datter. Hvis jeg beder hende om at lade hende ligge, står hun henover liften og venter på at vores datter skal lave en lille lyd, så hun kan sige at hun er vågen, selvom jeg siger til hende, at hun falder hen igen efter 10 sek, hvis hun lader hende ligge.. og så tager hun hende alligevel op og river hende ud af sin lur for at vade rundt med hende, som var hun en udstillingsfigur.. Der er mange flere eksempler som jeg ikke vil belemre jer med.
Det sværeste for mig er, at jeg føler at hun tager magten fra mig over mit barn. Og jeg har simpelthen ikke røv nok i bukserne til at blive sur på hende og sætte hende på plads.
Min kæreste kan godt være lidt en mors dreng og har meget travlt med at hans forældre skal tilgodeses og holde hende hele tiden, mens han det sidste år har været træt af mine forældre, fordi han umiddelbart ikke forstår dem som mennesker.. Den doskussion har vi dog taget, og det er ude af verden!
Men, hvordan får jeg sat foden i overfor svigermor og får hende til at forstå at hun overtræder mine grænser når hun, undskyld mit franske, skider højt og flot på, at jeg siger nej uden at jeg skal blive gal? Og hvordan i alverden får jeg min mor til at forstå at hendes klagesang gør mig ked af det og i dårligt humør og at hun bør stoppe, når der reelt set ikke bør være et problem? Vi taler jo ligesom RIGTIG meget om det i forvejen..
De her problemer tærer enormt på vores forhold herhjemme.. Det skal siges vi har været kærester i snart 8 år, og kender hinanden og vores familier ret godt..
Tak fordi du læste med..
