"Anfald" om natten

Hej 

vores datter har i en lang periode haft anfald om natten, hvor slår og sparker mens hun siger "nej nej". Vi kan ikke komme ordentlig i kontakt med hende. 

Det er rigtig hårdt at se hende sådan 

er der andre som har oplevet det samme? Og hvad har I gjort for at hjælpe jeres børn? 

Hun bliver 3 år til november 

Har du prøvet at læse om "Night terror". Det kunne måske være det I oplever. 

Jeg har oplevet præcis det samme med vores ældste, hun led meget af det. Vores mellemste har haft det lidt, men slet ikke i samme grad.

nr 1: Vores den store er 8 år, og hun er sluppet af med det, så der er håb forude

nr 2: Det ENESTE der virkede for os, var at bære hende ind i stuen (skrigende, grædende, og SOVENDE stadigvæk), og sætte en tegnefilm på med tændt lys i stuen. Noget roligt og nuttet uden skurke eller lignende. For os virkede bubble guppies fra nickelodeon. Som regel ville hun enten bare falde til ro og sove videre. Nogle gange vågnede hun, og så så vi en enkelt film, og så gik vi i seng igen. Som regel var det ikke engang nødvendigt at sove i vores seng bagefter.

Det her fandt jeg frem til efter at have prøvet alt andet vi kunne finde på. Nusse, synge, vække hende, lade hende sove, you name it, vi havde prøvet det. Vi kunne slet ikke komme i kontakt med hende, og hun sov dybt, og kunne skrive højt samtidig. Det her virker, og som sagt, som regel vågnede hun ikke engang, hun holdt bare op med at skrige og kunne sove roligt.

Vil se frem til at hun vokser fra det 

måske vi skulle prøve det med tegnefilmen. Jeg spørg hende nogle gange om hun vil have noget mælk, så slapper hun af mens vi går i køkkenet efter det.

det tager bare hårdt på en både psysisk og fysisk 

GrønStjerne skriver:

Jeg har oplevet præcis det samme med vores ældste, hun led meget af det. Vores mellemste har haft det lidt, men slet ikke i samme grad.

nr 1: Vores den store er 8 år, og hun er sluppet af med det, så der er håb forude

nr 2: Det ENESTE der virkede for os, var at bære hende ind i stuen (skrigende, grædende, og SOVENDE stadigvæk), og sætte en tegnefilm på med tændt lys i stuen. Noget roligt og nuttet uden skurke eller lignende. For os virkede bubble guppies fra nickelodeon. Som regel ville hun enten bare falde til ro og sove videre. Nogle gange vågnede hun, og så så vi en enkelt film, og så gik vi i seng igen. Som regel var det ikke engang nødvendigt at sove i vores seng bagefter.

Det her fandt jeg frem til efter at have prøvet alt andet vi kunne finde på. Nusse, synge, vække hende, lade hende sove, you name it, vi havde prøvet det. Vi kunne slet ikke komme i kontakt med hende, og hun sov dybt, og kunne skrive højt samtidig. Det her virker, og som sagt, som regel vågnede hun ikke engang, hun holdt bare op med at skrige og kunne sove roligt.

Tak for tippet med tegnefilm. Vi prøvede de tre gang i aftes/nat, og det virkede med det samme.

hvad gjorde I, når hun blev passet andre steder om natten? Blev det ikke til en "vane" for hende om natten? 

Godt at høre at det virkede

Da det var værst var hun vel de der 2-3 år, så blev det sjældnere og sjældnere. På det tidspunkt var det mest hos mormor hun blev passet om natten. Mormor var orienteret om hvad der virkede og så gjorde hun bare det samme hvis det blev et problem.

Jeg var også ret nervøs for at det blev til en vane og hun så ville op og se film hvis hun vågnede af en anden grund, eller ville være umulig at putte, men det har ikke været et problem. Vi brugte det kun når hun var helt væk. Idet at hun ikke altid vågnede af det fik hun ikke den ide at det var noget man kunne bede om, eller plage om