Er det totalt tosset at gerne vil have et barn når man kun er 15-16 år?
Mig og min kæreste kan ikke snakke om andet, for vi vil så gerne begge to. Er det tosset at have projektbaby efter sin 9. klasse? Og hvor stor chance er der for at barnet bliver taget fra en? Hvad med penge, får man af kommunen? Hvad hvis kun den ene halvdel af begge pars familie bakker op om det?
Lindas svar
Kære Spettersen
Det er ALDRIG tosset at drømme om et familieliv med far mor og børn! Det er naturligt. Men i jeres tilfælde ret tidligt.
Når du skriver, at I ikke kan snakke om andet, får jeg lyst til at spørge: ”Hvad er det præcist I drømmer om?”
Nogle gange forestiller vi mennesker os ting – som ser pænere ud i forestillingen end i den virkelige verden. Eller vi forestiller os DELE af den virkelige verden, mens vi piller andre dele ud af billedet – Sådan SKAL det være med drømme: De skal være skønne, attraktive og længselsfulde.
Men derfra og til at gå direkte til ”drømmen” er der brug for rationaler, tid og overblik – alt efter hvor stor beslutningen er.
Livsfaser og alder
Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes det er ALT for tidligt at få børn som 16/17 årig (jeres alder når barnet i så fald fødes ca). Det handler bl.a. om at rent fysisk og mentalt, så er man som 15/16-årig ikke engang færdigudviklet. Hverken hjerne mæssigt (undskyld med det er ren biologi) til at kunne vurdere rationaler og farer eller rent kropsligt med alle de hormoner, der ryger rundt i kroppen i den alder. Det er ikke sundt at forstyrre kroppens udvikling på dette stadie, med manglende nattesøvn, udfordringer i parforholdet (og ja et barn SKAL udfordre parforholdet –derfor skal man helst have kendt hinanden i nogle år, så man er klar), økonomiske bekymringer og hele aspektet med at være klar til at give al sin opmærksomhed til et lille barn for en periode. Det er man hverken biologisk, mentalt eller modenhedsmæssigt gearet til som 15/16/17 –årig.
OG dertil kommer barnets behov for sikkerhed, ro, stabilitet, trygge forældre og gode fysiske rammer...
For barnets eller for forældrenes skyld?
Jeg forsøger ikke at tage glæden og længslen fra jer – men jeg ønsker at I skal udsætte projektet og drømmene nogle år endnu, så barnet OG I får de bedste betingelser og den bedste start. At få et barn sammen er jo ikke som at købe noget i en butik man kan bytte igen – det er en life-long ordning - som I ved.
Det man nemt glemmer i længslen efter at få børn er, at man ønsker at få dem for sin egen skyld, fordi man ønsker at HAVE børn – snarere end for at give et barn en fantastisk mulighed for et fantastisk liv. I ønsker at få et barn fordi det møder nogle drømme og forhåbninger I har for et liv sammen og sammen om et barn. Og børn har det med at ændre de drømme, når de kommer til.
Opsummerende
Så hvor er det dejligt I kan drømme og længes – men det bør for barnets og jeres skyld blive ved drømmene nogle år endnu. Livet KAN ændre sig drastisk, mens man er teenager. Vent og se. Jeg ønsker jer alt det bedste for både jer og den lille I måske engang får.
Ps. Jeg vel gerne bede alle læsere svare med kærlig opmuntring og respekt til dette unge par.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
