Når jeres partner onanere ..

For ja måske 3år siden brød jeg mig heller ikke om tanken om min kæreste så porno tænke jeg så ikke var god nok og mit dårlige selvære gjorde at jeg ikke brød mig om han så på andre damer og slet ikke nøgne!  

Må sige nu må han sku se alt den porno han vil ogge den af som det passer ham så længe det ikke går ud over vores sexliv jeg ser det mere sådan nu at det jo ikke er Pracis den dame han ser han tænder på men selve agten  

Men har stadig dårlig nok selvtillid til at jeg ikke så godt kan lide tanken om han fx kikker i et blad med en lækker pige og gogger den af   eller vender hovedet på gaden og kikker efter en flot pige men hvad jeg ikke ved har jeg ikke ondt af 

Hvad min kæreste og hans diller laver, når de er alene, blander jeg mig ikke i. Han blander sig jo heller ikke i hvad jeg foretager mig under dynen

Det er i mine øjne umodent at tro, at man kan eje den andens sexualitet på den måde...

Jeg blander mig slet ikke i hverken om min kæreste ser porno eller hvor meget han ornanerer. Det synes jeg han selv skal styre 

Jeg synes, det er chokerende at der findes mennesker, der kræver at deres partner skal opgive en fuldstændig naturlig del af det, at være mennesker. 

Man bliver altså nødt til give andre mennesker friheden til at bestemme over sig selv, sin krop og sin seksualitet. Det er nedsættende, ydmygende, respektløst og ødelæggende at forsøge at kontrolere og styre sin partner på den måde.

Hvis man har trangen til at styre sin partners seksualitet, må man søge hjælp. At man har de problemer skal ikke gå ud over ens partner, ellers kan det være skadeligt. Man ejer ikke hinanden, hinandens kroppe, lyster osv., fordi man er i et forhold. 

Ena skriver:

Jeg synes, det er chokerende at der findes mennesker, der kræver at deres partner skal opgive en fuldstændig naturlig del af det, at være mennesker. 

Man bliver altså nødt til give andre mennesker friheden til at bestemme over sig selv, sin krop og sin seksualitet. Det er nedsættende, ydmygende, respektløst og ødelæggende at forsøge at kontrolere og styre sin partner på den måde.

Hvis man har trangen til at styre sin partners seksualitet, må man søge hjælp. At man har de problemer skal ikke gå ud over ens partner, ellers kan det være skadeligt. Man ejer ikke hinanden, hinandens kroppe, lyster osv., fordi man er i et forhold. 

 

Anonym skriver:

Inspireret fra andre tråde, rammer dette spørgsmål mig .. 

Hvorfor er det et problem for nogle, at deres mænd onanere eller ser porno? Uanset hvor meget sex man har i hverdagene, hvorfor føler så mange man ikke er god nok, på grund af lidt onani?  

Håber ikke nogle blover stødt - mit oplæg er ikke sådan ment. Personligt har jeg intet problem med kæresten onanere, er mere typen det spørger om hvor de kommer henne, om det ikke er ulækkert at sidde på toilettet og onanerrnog hvor ofte mine partnere hsr gjort det .. Men prøver bare at forstå hvorfor man tager en fantasileg personligt

Jeg havde det svært i stsrten af forholdet med det. Følte mig snydt. Nok fordi jeg satte lighedstegn mellem onani og fravalg af mig. Jeg er heldigvis blevet ældre. Mht porno, så ser vi det faktisk sammen. Jeg finder det ret ophidsende at vi kan se det sammen og ved at min mand bliver vild med tanken om at jeg ser porno sammen med ham, eller blot som mit eget forspil.

Min mand "må gerne" ornanere - han skal sgu bare ikke glo på porno.

nu er jeg en af dem der til dels har noget i mod det.

vi gik igennem en periode hvor vi måske havde sex hver 3 måned og KUN hvis jeg lagde op til det / pressede på et par dage før. Undskyldningen var at der var stress på for tiden og intet rigtig kunne tænde ham nok til at han kunne.

Fandt ham så onanere til porno, da jeg skulle på toilet .Manner jeg blev ked af det. Jeg var for en gang skyld gået i seng før ham. Han sagde at lysten var pludselig kommet til ham men han ville da ikke vække mig. ØV hvor følte jeg mig snydt da det på denne dag var næsten 4 måneder siden sidst. Han indrømmede så at han havde onaneret flere gange det sidste 1,5 år hvor problemet havde stået på. 

HER følte jeg mig sgu personligt ramt. Piger på nettet kunne godt få ham i gang men ikke mig... Tror de fleste ville føle det personligt når man står i det og er lidt oppe og kører. 

Derudover forsøgte han at lyve omkring det og løgne er en no go i vores forhold grundet tidligere løgne. 

MEN har vi et godt sexliv med regelmæssig sex ( manner det lød kedeligt ) så genere det mig ikke. MEN fanger jeg ham i det ved et uheld, så skal han ikke lyve omkring det. Ikke skynde sig at finde på en løgn. Ikke fordi han så skal stå til regnskab omkring hvad han har set osv. slet ikke. Men bare heller ikke finde på dumme løgne

Min mand må onanere lige så tosset han vil. Men vi havde en periode efter vi fik nummer 4, ja en trold der ikke var planlagt og hvor vi kæmpede os igennem for at finde hinanden igen. En af tingene der skete var min mand hadede min krop og intimiteten. Jeg gik alene i seng hver aften og han lukkede sig inde på arbejdsværelset og kom først ud når jeg sov. For første og eneste gang troede jeg han var mig utro, måske kun mentalt, men han var væk for mig. Han blev sur hvis jeg ønskede at blive oppe og snakke, han blev nærmest desperat hvis ikke han fik lov at gå ind på arbejdsværelset på samme tid hver dag. 

Der lå jeg og følte mit totalt utilstrækkelig. En aften skete der så noget så jeg måtte gå ind til ham og der kørte pornofilm. Jo jeg følte sgu pornoen var en form for utroskab, ville jeg ellers ikke normalt. Jeg gravede aldrig videre i om han måske også have kontakt med andre - hvad skulle det hjælpe for mig var det forandringen og snakken der var i fokus, og han forandrede sig og vi fandt tid sammen hver aften. Om han stadig fandt og finder pornofilm frem er mig helt ligegyldigt, for mig handler det alene om hvorvidt det tager tiden fra os, lige ny synes jeg mere det er Facebook der stjæler og det har alle tøj på