Eksperthjælp: Testet sent

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

267 visninger
0 svar
0 synes godt om
11. juli 2016

Sonja Eskandari

Hej!

Jeg har de sidste par dage testet positiv for graviditet, hvor testen gradvist er blevet tydeligere og flottere. Men det positive resultat må indrømmes at have ladet vente på sig. Først 12 dage over tid, var der en indikation på graviditet i form af en svag streg. Min cyklus er normalt knap 40 dage og jeg kan som regel altid mærke min ægløsning. Det kunne jeg også i denne omgang. Jeg har regnet mig frem til, at jeg derfor må være 6 uger henne nu. Men nu er jeg bekymret for, om det betyder noget dårligt at jeg først har kunnet teste positivt så sent?

Jeg kan som tillæg fortælle, at jeg godt kan mærke at der sker noget i min krop. Den anden nat havde jeg ekstremt kvalme, og faktisk decideret rigtig ondt i underlivet. Det har ikke gjort lige så ondt siden, men figurerer stadig som en murren i underlivet som jo er meget normalt. Men den kraftige smerte og den sene test gør mig lidt bekymret. Har jeg grund til dette?

Min læge er på ferie og åbner først klinikken om tre uger desværre.

Mvh en bekymret førstegangsgravid



Sonjas svar

Hej,

Tillykke med graviditeten. Ud fra det jeg læser, vil jeg mene, at du ikke har noget at bekymre dig om. Din cyklus er jo længere end de 28 dage, så umiddelbart derfor tester du først senere positiv.

Dine symptomper lyder helt normale. Man kan sagtens have denne murren i underlivet. Livmoder er allerede begynde at vokse, og det kan ofte godt mærkes, og man har de såkaldte ligamentsmerter. Begynder du dog at bløde, skal du henvende dig til din egen læge eller lægevagten.

Vh,

Jordemoder sonja



Sonja er uddannet jordemoder og vil besvare spørgsmål omkring graviditet og fødsel samt spørgsmål omkring den første tid efter fødslen. Hos Sonja kan du få råd og vejledning, så du kan føle dig tryg i din graviditet og klar til din fødsel.

Se Sonjas hjemmeside: DenGodeBarsel.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.