Usikker på sig selv i skolen.

Vi har næsten lige været til skolehjem samtale i 0. Der fik vi at vide at vores søn er usikker på sig selv i skolen, især i dansk og når det har med bogstaver at gøre. 

Hun kan se at når hun spørge ham om noget, noget med bogstaver, tøver han længe men hun kan se han har svaret på tungen men er bange for at svare forkert. 

Både min mand og jeg var præcis på samme måde gennem hele vores skole gang, og jeg går rigtig meget op i at det ok at svare forkert og det ok man ikke ved det og spørge om hjælp osv osv, da jeg ikke ønsker han skal havde det på samme måde som os.

Nogen af jer hvis børn er på samme måde og hvad gør i for at hjælpe dem? 

Jeg søger nogen redskaber til hvordan vi kan hjælpe ham bedst, til hvordan han kan tro mere på sig selv. 

Han ligger over middel i klasse så han er jo bestemt ikke dårlig, han elsker at lære og gå i skole, han er bare så usikker på sig selv med de bogstaver. De er faktisk det samme her hjemme. 

CDLN skriver:

Vi har næsten lige været til skolehjem samtale i 0. Der fik vi at vide at vores søn er usikker på sig selv i skolen, især i dansk og når det har med bogstaver at gøre. 

Hun kan se at når hun spørge ham om noget, noget med bogstaver, tøver han længe men hun kan se han har svaret på tungen men er bange for at svare forkert. 

Både min mand og jeg var præcis på samme måde gennem hele vores skole gang, og jeg går rigtig meget op i at det ok at svare forkert og det ok man ikke ved det og spørge om hjælp osv osv, da jeg ikke ønsker han skal havde det på samme måde som os.

Nogen af jer hvis børn er på samme måde og hvad gør i for at hjælpe dem? 

Jeg søger nogen redskaber til hvordan vi kan hjælpe ham bedst, til hvordan han kan tro mere på sig selv. 

Han ligger over middel i klasse så han er jo bestemt ikke dårlig, han elsker at lære og gå i skole, han er bare så usikker på sig selv med de bogstaver. De er faktisk det samme her hjemme. 

 

Vores søn har også svært ved selvtilliden.

Vi roser og leger rigtig meget med ordene og deres lyde. 

Samtidig har vi den sidste md fundet ud af at jo mere vi presser ham til at prøve nye andre ting jo bedre er det blevet i skolen.

Vi bor tæt på djurssommerland og har sæconkort.

Siden de åbnede start maj ville han højest prøve 10 forskellige forlystelser inkl legepladsen og hoppepuder. Nu er vi oppe på over 20.

Vi opdagede at det var der vi kunne give ham troen på han godt tør prøve tingene og igennem det har han i skolen og hjemme også vokset i forhold til stavning og læsning. (Vores søn skal i 2 efter ferien).

Måske i over sommer skal vende fokus på noget andet og så lege ordene ind. 

På bil ture leger vi ofte hvem kan se ting der begynder med lyden (et udvalgt bogstav her er det ofte k g r da lillebror har udtale problemer der så han får også lige et boost selvtillid der)

Jeg vil mene at ros, ros og atter ros er vejen frem. 

Hvis i eksempelvis sidder og laver en dansk opgave med ham som indbefatter det han har svært ved. Så er det vigtigt at selv bare det mindste tegn (kropsligt, verbalt, mimisk) skal roses og belønnes. Sæt ord på det han har svært ved i en lys tone og drop tabuet. 

Derudover lyder det ikke som om at det er fagligt han har svært ved det, men nærmere det at kunne være i det sociale klasserum med noget han er i tvivl om. Derfor vil jeg mene at en indsats i den kontekst hvor dilemmaet opstår er på sin plads. Idet han kan være nok så modig og forstående på sin egen forstummethed derhjemme ved spisebordet, men at der kan være en dynamik i klassen som i som forældre på ingen måde kan sætte ind overfor alene, men derimod i samarbejde med læreren og jeres dreng.

Anonym1985 skriver:

Jeg vil mene at ros, ros og atter ros er vejen frem. 

Hvis i eksempelvis sidder og laver en dansk opgave med ham som indbefatter det han har svært ved. Så er det vigtigt at selv bare det mindste tegn (kropsligt, verbalt, mimisk) skal roses og belønnes. Sæt ord på det han har svært ved i en lys tone og drop tabuet. 

Derudover lyder det ikke som om at det er fagligt han har svært ved det, men nærmere det at kunne være i det sociale klasserum med noget han er i tvivl om. Derfor vil jeg mene at en indsats i den kontekst hvor dilemmaet opstår er på sin plads. Idet han kan være nok så modig og forstående på sin egen forstummethed derhjemme ved spisebordet, men at der kan være en dynamik i klassen som i som forældre på ingen måde kan sætte ind overfor alene, men derimod i samarbejde med læreren og jeres dreng.

 

Synes selv vi roser rigtig meget. 

Jeg er meget splittet med hvad årsagen kan være, jeg har selv på fornemmelsen at det simpelthen er fordi læren ikke formår at når ud til ham ang bogstaver, alle børn er forskellige og skal havde den på forskellige måder. 

Der er desværre ingen samarbejde med læren hun er en lære igennem 30 år der bare ikke har rykket sig siden for 30 år siden, og jeg glæder mig rigtig meget til han starter i 1. og får ny lære. 

Men hans far og jeg var også usikre igennem alle skole år og det er jo lidt det jeg frygter med L. da det er rigtig hård at være usikker på sig selv i skolen, så derfor vil jeg jo gerne hjælpe ham så meget som muligt med at komme over sin usikkerhed. 

Hmm, ved ikke helt hvordan jeg skal sige det, for selvfølgelig skal man rose, men vi lærte at det skal være lidt med måde, for det kan være et ligeså stort pres for barnet, hvis forældrene nærmest kommer med små hvin og klapsalver når barnet gør det rigtige.