Hej,
Jeg er så heldigt at jeg er blevet gravid og er i dag 5+2.
I går havde jeg en meget lille brun pletblødning nogle timer efter en orgasme. Efter den kom der nærmest ikke mere.
I dag har jeg så haft lidt hård mave og kom endelig på toilettet.. Da jeg tørrede mig kom der lidt frisk meget lyserødt blod på papiret og der er kommet meget lidt siden. Jeg har ikke haft smerter ved nogle af oplevelserne.
Jeg har skrevet det hele til min læge, som ikke siger at der er grund til bekymring når der ikke er mere, men jeg er alligvel bekymret..
Jeg har lige mærket forsigtigt efter og kunne mærke at livmodermunden ikke er helt lukket! Er det normalt eller kan jeg være ved at miste??
Mvh. Den Fortvivlede
Sonjas svar
Kære den fortvivlede,
Jeg kan godt forstå, at du er nervøs, men jeg må give din læge ret. Mange oplever blødninger i graviditeten uden det har nogen betydning, og da du skriver at du ingen smerter har, så tænker jeg umiddelbart, at det lyder fredeligt. Men selvfølgelig bliver man bange og nervøs.
At du skriver at du kan mærke din livmodermund (mere korrekt livmoderhals) - det tvivler jeg på. På dette stadie ligger den meget sakralt, og kan for selv den dygtigste jordemoder være umuligt at nå.
Jeg håber det bedste for dig.
Vh,
Jordemoder Sonja
Sonja er uddannet jordemoder og vil besvare spørgsmål omkring graviditet og fødsel samt spørgsmål omkring den første tid efter fødslen. Hos Sonja kan du få råd og vejledning, så du kan føle dig tryg i din graviditet og klar til din fødsel.
Se Sonjas hjemmeside: DenGodeBarsel.dk
Anmeld
Citér