"Problemer med amning - fra Olanni"
hejsa !
jeg er nu 9 uger henne i min graviditet. jeg har 2 større piger på 12 og 15 år , hvår amningen ikke ville lykkes pga pigernes temperament men ellers har det ikke været det store , så i januar 2008 fødte jeg en søn, jeg var fuldt opsat på at nu skulle amningen lykkes, men alt gik skævt , fødslen gik for hurtigt så min søn var blevet trykket især hovedet så han havde en del hovedpine , og så var han også blevet smittet med streptokokker ved fødslen så han blev overført til neonentalafd og amningen blev fravalt. . det var ikke hvad jeg havde regnet med så jeg græd i 1½ døgn og udviklede en fødselsdepression nu sidder jeg allerede og er bekymret for at jeg igen skulle bryde sammen hvis ikke alt går som planlagt . så er spørsmålet hvordan for jeg bygget en selvtidlid og styrke op , da det bare ikke må ske igen
Trines svar
Kære Olanni
Jeg vil først af alt skynde mig at sige tillykke med din graviditet. Dernæst vil jeg sige, at jeg sagtens kan forstå din bekymring vedr. amning. Det er et stort nederlag ikke at kunne amme, og der er stor fokus på om man ammer eller ej - derfor kan man meget let komme til at føle et pres vedr. amning og føle at der bliver set skævt til én fordi man ikke ammer. Det lyder dog på mig som om, at du er ret afklaret mht dine to store piger - du beskriver noget med deres temperament - og skriver desuden at der ikke har været det store - så det læser jeg som at du har haft et afklaret forhold til om du ammede eller ej.
Din lille søn kunne du så ikke amme, fordi han blev syg kort tid efter fødslen, havde hovedpine, du var stresset etc. Så jeg tænker, at der ikke har været den ro omkring dig, som amning kræver. Man ammer ikke bare. Det kræver ro, det kræver sund mad, det kræver søvn, det kræver omsorg og stress er hovedfjenden. Så for mig at se er du nødt til at isolere situationerne - du ved ikke, hvordan dit næste ban er, og du kender ikke omstændighederne omkring fødsel mm endnu. Det kan være du får en drømme fødsel, at barnet bare sutter løs, og at du oplever en ro, der gør dig i stand til at slappe af og koncentrere dig om at amme. Intet tv, intet internet/ computer, ingen telefonsamtaler, men en masse vand og ro. Groft sagt.
Jeg vil anbefale dig en fantastisk bog, som du kan læse. Den hedder Alt om amning og er skrevet af Christina Tataczuk. Det er en bibel i amnning. Og jeg har selv haft stor glæde af at læse den og har selv brugt den med stor succes. Og dét efter et meget mislykket amningsforløb, hvor jeg troede jeg aldrig ville komme til at amme. Og det gjorde jeg!
Jeg ønsker dig held og lykke med det.
Mange kærlige hilsner
Trine
Mange kærlige hilsner
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk