Pludselig tvivl og tanker

Ja, som overskriften lyder er jeg pludselig kommet i tvivl. Er jeg klar til det her? Bliver jeg en god mor? Er jeg overhovedet forelsket i min kæreste? Hvad skal jeg dog gøre? Hvad og hvis.. 

Jeg kan simpelthen ikke overskue alle de tanker, har været så glad og sikker de sidste uger.. Men nu er det lige vendt. Jeg er i 7+4, og egentlig bare stresset over at jeg er blevet så forvirret. 

Min familie er glade, min kæreste er glad, jeg var glad. Men det slog mig idag - er jeg overhovedet forelsket i ham? Jeg har før jeg mødte ham set en som bor meget langt væk, og var helt betaget af. Har ikke snakket med ham siden jeg blev kærester med min kæreste, men de sidste par dage har han kontaktet mig. Tænk hvis han nu er manden i mit liv? Selvom jeg er ret sikker på, at vi er to forskellige steder i livet og han har mange sider, som ikke ville passe ind i min verden.. 

Har sådan ønsket det her barn, men ligenu ved jeg simpelthen ikke hvad der sker.. Er så ulykkelig over mine tanker! 

Hvad nu hvis jeg får en abort, fortryder, går fra min nuværende kæreste for at udforske ham den "spændende" og det ikke var det.. Måske det bare er fordi at ham der, netop er så spændende.. Men ååååh.. 

Havde i andre trælse panik tanker? Eller er det mig der er helt galt på den. Hvad ville i råde mig til hvis i stod i mit sted? 

Beklager den lange besked, jeg skulle nok også bare have lidt luft...

Det er helt naturligt med disse panik tanker når man bliver gravid Men det viser jo bare at du gerne vil barnet det bedste, og selvfølgelig kan du det - det ligger i dig helt naturligt. 

Mht til den anden mand, tja ... når man starter familie så melder man sig desværre ud af den "spændende" klub og ind i "trygheden og rutinernes" klub, og det er jo et valg man tager. Var jeg dig, så slettede jeg den andens nr, og bad ham ikke kontakte mig igen. Se de gode sider i din kæreste og så nyd din graviditet. Gå ud og max-shoppe til baby og lad dig selv gå amok i babyverdenen og den glæde din familie udviser. 

Mum33 skriver:

Det er helt naturligt med disse panik tanker når man bliver gravid Men det viser jo bare at du gerne vil barnet det bedste, og selvfølgelig kan du det - det ligger i dig helt naturligt. 

Mht til den anden mand, tja ... når man starter familie så melder man sig desværre ud af den "spændende" klub og ind i "trygheden og rutinernes" klub, og det er jo et valg man tager. Var jeg dig, så slettede jeg den andens nr, og bad ham ikke kontakte mig igen. Se de gode sider i din kæreste og så nyd din graviditet. Gå ud og max-shoppe til baby og lad dig selv gå amok i babyverdenen og den glæde din familie udviser. 

Det der - det var LIGE det svar jeg havde brug for kan jeg mærke! Åh tusind tak for det altså  

Der kom lige sådan en varm følelse igennem hele kroppen. Du har ret! Det er nok meget naturligt at have panik, for det er jo simpelthen så stort og man vil jo gerne gøre det hele rigtigt 

jeg har slettet hans nummer, og blokeret det - så jeg ikke høre mere. Lige sat en kage i ovnen så jeg kan forkæle min kæreste når han kommer hjem. 

Dejligt at høre  - og i sidste ende er tryghed og ærlighed langt vigtigere end "det spændende" men siger farvel til. Men tro mig det er det hele værd når i står med jeres lille ny 

Mum33 skriver:

Dejligt at høre  - og i sidste ende er tryghed og ærlighed langt vigtigere end "det spændende" men siger farvel til. Men tro mig det er det hele værd når i står med jeres lille ny 

Jamen hvor har du altså bare ret, det hjælper også altid lige at få en anden til at sige "stop dig selv lige der"  Vi glæder os også rigtig meget, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre far til mit lille barn. Han bliver så god! Og forelskelse forsvinder jo, til fordel for at elske og være trygge ved hinanden. 

Du har lige reddet en aften fra at muligvis være trætte af hinanden, til at jeg pludselig har fået ind i hovedet, at jeg skal sætte pris på ham. Han er så god ved mit hormon monster og pludselige udbrud, det må være ægte kærlighed