Hej eksperter!
Jeg står i den situation, at min amning har været utilregnelig i forhold til hvor sulten min datter er. Hun er nu 5 uger, og spiser hele tiden fordi hun ikke får nok. Selvom hun tager på, er hun sur og ked af det fordi hun stadigvæk er sulten når brysterne er tomme..
Jeg er ved at blive deprimeret over, at min egen sundhedsplejerske og en dame fra kommunen, hele tiden smækker mig oven i hovedet med at jeg skal amme hende! Og at jeg skal holde mig fra modermælkserstatning!
Har haft prøvet at kombinere de to, men så vil hun hellere have flasken en brysterne.. hvad pokker skal jeg stille op?! Jeg føler ikke at amning er god nok til min datter fordi hun er så ulykkelig. Hun bliver derimod glad og mæt efter en flaske.. er det virkelig så forfærdeligt at give en 5 ugers baby erstatning fremover eller hvad? Jeg er selv flaskebarn sammen med mine 2 søstre.. vi har det da fint nok!
Venlig hilsen
Den frustrerede Førstegangs mor.
Sarahs svar
Hej Den Frusterede Førstegangsmor,
Tak for dit spørgsmål.
Man anbefaler fuld amning, fordi modermælken giver en række helbredsmæssige positive effekter for barnet. Det er derfor din sundhedsplejerske prøver at støtte dig i at fortsætte amningen. Jeg kan sagtens forstå, at du bliver frustreret, når du oplever, at der ikke er mælk nok. Ulempen ved at begynde at give flaske, kan være, at din mælkeproduktion går ned, og så bider problemet jo lidt sig selv i halen. Men jeg synes ikke, at du skal amme for enhver pris. Hvis du vælger en erstatning med naturligt mælkefedt, får din datter mange af de samme gode effekter, som modermælken giver, og du skal bestemt ikke have det dårligt med at give flaske :-)
Jeg håber, at du finder en løsning som passer både dig og din datter :-) Held & lykke med det hele!
Venlig hilsen
Sarah John
God mad giver glade maver og trygge forældre. Derfor ønsker vi i Semper, at dit barn får den bedste mad, og at du får den bedste viden om ernæring, og hvad der er godt for den lille mave. På Sempers hjemmeside finder du alle vores varianter, opskrifter, tips, og gode råd om barnets mad det første år. Og finder du ikke svar på dit spørgsmål, kan du spørge os om alt, der har med dit barns udvikling og ernæring at gøre. Vi er klar til at hjælpe dig, når der er noget, du gerne vil vide mere om.
Se Sarahs hjemmeside: www.semper.dk
Anmeld
Citér