Veninder efter at have fået børn

Hvordan er jeres erfaring?

Jeg har tre nære veninder. - Så har jeg selfølgelig venner gennem min kæreste, men ellers er jeg typen med få stærke relationer..... Eller jeg troede de var stærke.

Vi har lige holdt barnedåb i dag, super dejlig dag og rigtig hyggelig, slet ikke noget der.
Alligevel sidder jeg tilbage og har sådan en lidt øv følelse.
Jeg inviterede self. mine tre veninder (skal måske lige siges at de ikke har børn, men alle elsker børn(pædagoger))
De meldte alle sammen at de godt kunne komme
For en uge siden skriver den ene så at hun har eksamen så hun har inddraget weekenden til eksamen (Der blev jeg godt nok sur og skuffet, hun ved jo godt at hendes eksame har ligget der, og samtidig laver hun statusser hele ugen igennem som bla. lyder "Arh hjem og smække benene op og se netflix efter en dejlig weekend"(sidste weekend) "dejlig skt. hans med familien" og i dag: "dejlig lang cykel tur" (med billede fra havnen og et udpluk fra endomondo"
- Jeg føler mig så røvrendt at jeg har lyst til at skrive noget i stil med "dejligt for dig at du havde tid til en god cykeltur midt i eksamenslæsningen, vi havde også en god dag til barnedåb, og har nu en masse mad til overs som bla. var bestilt til dig, så nu skal vi rigtig smovse resten af ugen"

Min anden veninde, skriver så igår at hun ligger med 40 i feber og er bange for hun ikke bliver rask til i dåben
- Fair nok, alle kan blive syge.

Min sidste veninde, skulle holde 25 års for familien i går, så hun havde hele tiden sagt at hun ikke kom med i kirke, men ville meget gerne med til festen. Fair nok, det forstår jeg godt når hun nok har været lidt fuld dagen før.
Hun skriver så 11:10 (kirken var færdig 11:30) at hun ikke kommer, fordi hun har overnattende gæster. bla bla (hun bor hjemme, så gæsterne er ikke afhængig af at hun er der.)
- Jeg har ikke svaret hende endnu på den besked, for besluttet at det ikke skulle ødelægge vores dag.

Men ej hvor er jeg skuffet og ked af det, undskyld for den lange smøre

Hvis jeg var dig, så havde jeg talt med begge (den syge kan ikke gøre for det) og fortalt dem min mening. 

Det er simpelthen for dårligt af veninderne 

Vivienne skriver:

Hvis jeg var dig, så havde jeg talt med begge (den syge kan ikke gøre for det) og fortalt dem min mening. 

Det er simpelthen for dårligt af veninderne 

Ja tænker også du må få det sagt ellers vil du gå og være irriteret/skuffet over det konstant (hvilken du har god grund til at være)

Synes ikke det lyder som en situation der handler om veninder og børn kontra ikke-børn. Det lyder som en situation hvor dine veninder er ualmindeligt uhøflige og selvoptagne...? Havde det været din fødselsdag eller andet der intet havde med børn at gøre, havde det jo også været dårlig stil...

Og for at besvare dit spørgsmål: Mit forhold til mine veninder har ikke ændret sig det store før/efter børn, ud over at vi gør en lidt større indsats for at ses og sørge for at det hele passer ind i alles liv...

Øv øv øv dårlig stil af dem!!! 

Var godt nok også blevet skuffet 

Enig med en af de andre. Det der er dårlig stil uafhængigt af om man har børn eller ej. Når det så ovenikøbet er noget der kun sker en gang som en dåb af ens barn synes jeg det er endnu mere dårlig stil. Og nogle tynde undskyldninger ovenikøbet.
(Igen undtaget hende der blev syg)

Vivienne skriver:

Hvis jeg var dig, så havde jeg talt med begge (den syge kan ikke gøre for det) og fortalt dem min mening. 

Det er simpelthen for dårligt af veninderne 

Helt enig !!! (Kun lige bortset fra jeg er bange for jeg personligt ik er sej nok til at tage den snak! ) Men princippet og rådet er klart det bedste. Det er ikke ok!!