Min søn på 7,5 uge vil pludselig ikke sove i barnevogn! For 2 uger siden, mens vi gik en tur, vågnede han og blev meget ked af det. Siden har han ikke ville falde i søvn der... Heller ikke hvis vi kører med den. Han bliver først gal og så tæt på utrøstelig.
Jeg ligger ham når han er træt og begynder at gå, han ligger stille og roligt og putter med sin klud og sut i liften i en 5 min. tid hvorefter han så bliver gal som så bliver til ked af det. Inden var han glad og tilfreds ved at falde i søvn i barnevognen når den bumlede derud af.
Vi har en slyngevugge som han er glad for at sove i... Men den kan jo desværre ikke få os rundt omkring.
Vi har prøvet at tage ham op af barnevognen når han græder, trøste ham og ligge hsm ned igen, gentagne gange indtil han til sidst falder i søvn. Men det kan nemt komme til at tage en time og efter en uge og det stadig ikke har virket har vi nu valgt at holde lidt pause med at prøve barnevognen. Så jeg går ture med ham i strækvikle hver dsg for at vi begge to kan blive luftet lidt. Her sover han også gerne maaaange timer!
Ved du hvad vi kan gøre for at lære ham barnevognen? Vi har ikke bil, så det er et behov vi har, at han kan bruge den. Det skal siges at vi har lagt en dyne i liften som omsvøber ham ( for at prøve at få fornemmelsen af slyngevuggen). Hvis han falder i søvn ved mit bryst og jeg lægger ham i liften i barnevognen, kan han godt finde på at sove der et stykke tid og vågner også stille og roligt uden noget ballade. Om natten sover han sammen med os i vores seng - så der sover han også fint.
Søger gode råd 
Lisbeths svar
Hej !
Tillykke med sønnen.Forstår du bliver lidt bekymret for, om han nu aldrig vil falde i søvn igen i barnevognen, som I er meget afhængige af.
Som du beskriver hans adfærd , tror jeg ikke det handler så meget om barnevognen, som måden han falder i søvn på.
Hans behov lige nu er anderledes for nærvær og tryghed, via kropskontakt. Derfor græder han, når I kører derudad. med mindre han er faldet trygt og godt i søvn inden.
Det er så fint han er i viklen og sover dejligt. Han bliver selvfølgelig tungere, men så længe det går, er det fint.
Jeg vil foreslå at finde en soverytme i barnevognen. ligesom du gør nu.Bryst og putning i vognen.Han skal mærke roen inden søvnen.
Når han er faldet godt til ro, kan i trille derudad. græder han utrøsteligt pludseligt, så er det op igen.
Kan hans gråd have med varmen at gøre? Babyer græder når varmen er for stor.
Når han græder, er der et ubehag. Han kan ikke fortælle, hvad det er, I må prøve jer frem, hvilket du er godt i gang med.
Når roen og søvnen indtræder har du ramt rigtigt.
Fortsat held og lykke med ham og god sommer.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk